|
1883
1. januar 1883 begynder Danmarks Lærerforening at udgive "Danmarks Lærerforenings Medlemsblad" med et nummer om måneden. Redaktør er medlem af foreningens bestyrelse Chr. Brøchner-Larsen, København.
Bladets undertitel "maanedlige Meddelelser fra Bestyrelsen" understreger, at det er et rent efterretningsorgan.
Fra 1889 udsendes foreningens medlemsblad to gange om måneden. Det er fortsat foreningens forretningsudvalg, der står for udgivelsen, men formanden, Emil Sauter, Vindum, får som ansvarshavende redaktør sit navn med i bladhovedet.
Sammenfaldet mellem foreningens og bladets ledelse stopper i 1894. På det tidspunkt udnævnes to redaktører. P.A. Holm, Bjerge ved Horsens, og H.J. Christiansen, København. De får et tilskud af lærerforeningen og skal selv stå for udgivelsen.
Tre år senere overtager foreningen igen udgivelsen ved Chr. Dahl, Frederiksberg, der er medlem af forretningsudvalget.
1903
Den første snes år er det er det redaktionelle ansvar hovedsageligt placeret forskellige steder i lærerforeningens ledelse, men i 1896 bryder man den tætte tilknytning.
Det år bliver først et hovedstyrelsesmedlem, Chr. Balling, Lindeballe, redaktør, men kun for en periode på tre uger. Så bliver P.L. Kjærgaard, Korsør, og Hans Rasmussen, Sakskøbing, der begge ikke sidder i foreningens ledelse, udnævnt som redaktører. De klarer opgaven så godt, at de beholder den i 21 år.
Fra 1903 bliver medlemsbladet et ugeblad, som blev udsendt hver torsdag. Medlemmerne får det gratis, mens ikke-medlemmer må betale 1,50 kr. for et årsabonnement.
1907
Kort efter at P.L. Kjærgaard og Hans Rasmussen er blevet redaktører gennemføres to ændringer, der signalerer større redaktionel frihed. Det bliver besluttet, at bladet skal hedde Folkeskolen og at de to redaktører skal have klart afgrænsede ansvarsområder. Den ene skal tage sig af den pædagogiske og foreningsmæssige del. Den anden skal tage sig af efterretninger.
1910
Endnu en stor ændring af forholdet mellem lærerforening og blad finder sted i 1916, hvor det bliver besluttet, at den ansvarshavende redaktør ikke kan have sæde i foreningens hovedstyrelse, men kan overvære hovedstyrelsens møder.
1924
Fra 1924 bliver bladets hoved prydet af Danmarks Lærerforenings nye bomærke tegnet af professor Joakim Skovgaard. Bomærket benyttes stadig af foreningen, men forsvinder fra bladets hoved i 1939. Det vedbliver dog med at være en del af bladets officielle bomærke frem til 1969.
I 1927 bliver L.P. Haugaard, Taagerud, konstitueret som redaktør, indtil J. Joh. Christensens-Lund udnævnes som ansvarshavende redaktør i 1928. Han deler frem til 1934 redaktørtitlen med Jens Mikkelsen, Århus, og derefter frem til 1942 med L.M.P. Haugaard.
1939
Folkeskolen har haft mange forskellige kælenavne. I mellemkrigstiden var det "Sygekassebladet" og "Gammelmandsbladet" på grund af bladet traditionelle opsætning og indhold.
Fra 1942 til 1956, hvor redaktøren var skrap til at rette i læserindlæg, blev det kaldt "Lærerforeningens Tærskeværk".
Fra 1942 til 1956 udnævnes H. Bahne Jensen, København, til ansvarshavende redaktør. Han deler redaktørtitlen med L.P.M. Haugaard frem til 1947 og derefter med Arne Pedersen, Saksild. I et år fra 1. september 1956 er Kai Dose, København, ansvarshavende redaktør.
I oktober 1957 bliver Albert Johansen ansvarshavende redaktør for Folkeskolen efter P. Nygaard, der midlertidigt har beklædt stillingen i nogle måneder. Redaktionen flyttes til Århus, hvor Albert Johansen bor. Albert Johansen har ansvaret for bladet helt frem til 1979. Han er højst respekteret for sit arbejde og frygtet for sine skarpe spidser, som lederen bliver kaldt. På et tidspunk bliver der indsamlet underskifter i protest mod redaktørens holdninger.
1958
Folkeskolens oplag stiger direkte proportionalt med Danmarks Lærerforenings medlemstal. De største hop, hvor medlemstallet hver gang er blevet forøget med omkring en tredjedel, sker i sidste halvdel af 1880'erne, i 1950'erne og igen i sidste halvdel af 1960'erne, hvor medlemstallet kommer op på 42.187.
1969
Folkeskolen gennemgår i flere omgange store fornyelser. En af de største sker i perioden fra 1942 til 1956, hvor bladet forlader det medlemscentrerede og bliver udfarende og udadvendt. I 1969 sker der igen store ændringer ikke mindst layoutmæssigt. Der introduceres blandt andet en farve på siderne.
I januar 1979 bliver Jens Christian Jørgensen udnævnt til redaktør på Folkeskolen.
Debatindlæg fra medlemmerne har altid været prioriteret højt, og i 1985 opretter redaktøren en "særlig, midlertidig rubrik" til indlæg om overenskomsten. "Læserbrevene vil naturligvis alle blive trykt, men vi må nødvendigvis fordele dem over et antal numre", skriver redaktøren og bringer derefter 49 sider debat i de følgende tre blade!
1986
I 1986 skifter bladhovedet igen, og det bliver nu muligt at trykke i fire farver på de første og sidste 16 sider. I praksis er det dog stort set kun på de første sider, farverne bruges - bortset fra bagsidens annonce, som selvfølgelig straks blev firefarvet.
I august 1987 udnævnes Thorkild Thejsen som redaktør, og redaktionen samles på københavneradressen. De to foregående redaktører, Albert Johansen og Jens Christian Jørgensen, har begge boet i Århus og haft redaktion på hjemmeadressen.
1990
Fra januar 1990 bliver bladets sider større, så. Folkeskolen på millimeter næsten har samme format som i 1906. Dengang var oplaget 7.450, mens der i 1990 trykkes 78.500 blade om ugen. Skiftet til A4-formatet sker, fordi bladet så kan trykkes hurtigere, billigere og med fire farver på alle sider.
Skandaløst, ensidigt og tendentiøst var nogle af ordene om et bestemt nummer af Folkeskolen på Danmarks Lærerforenings kongres i 1991. Talerstolen blev bestormet af utilfredse delegerede. Og kritikerne havde ret. Det var dårlig journalistik; bladet havde præsteret en overfladisk og mangelfuld gennemgang af et forhandlingsresultat.
I efteråret 1992 indklages Folkeskolen for Pressenævnet på grund af en artikel om ulovligt børnearbejde. I kendelsen slås det fast, at klagen er grundløs. Artiklens indhold er kritisk, men klageren får også selv lov til at komme til orde.
1995
I 1994 får Folkeskolen gennemført sin første læseranalyse. Den viser, at mellem 92 og 98 procent af DLF's medlemmer læser bladet. Men mens 82 procent læser om pædagogiske udviklingsarbejder, og 80 procent læser bladets ledere, er der kun 59 procent, der læser om løn- og arbejdsforhold. Hovedstyrelsesreferater har kun en læserprocent på 44.
I 1994 får bladet Anders Bording Prisen for "god debatskabende journalistik, der ofte forlænger et fagligt anliggende til et offentligt".
I den skriftlige beretning til DLF's kongres i 1994 præciseres det, at det er redaktøren, der har ansvaret for bladets ledere og artikler. På kongressen siger en delegeret, at han "på ingen måde er interesseret i at stække redaktørens redaktionelle frihed. Den må absolut være grundlaget for Folkeskolen og Folkeskolens troværdighed". Men han ønsker at lederen skal udtrykke foreningens politik. Han "finder det politisk uholdbart, at hovedstyrelsesmedlemmer senere skal bruge læserbrevsplads til at argumentere mod bladets lederartikler".
Foreningens formand, Jørn Østergaard, svarer, at lederen er chefredaktørens, og "sådan har det været i mange år". Formanden lover at tage en drøftelse i hovedstyrelsen, men mener, at "lave om på den tradition, vi har, det er for langt et skridt, for det har nogle ganske alvorlige konsekvenser".
På hovedstyrelsens møde i januar 1995 bliver det drøftet, om der bør ske ændringer i bladpolitikken. Meningerne var delte. "Lederen skal være blåstemplet af foreningens formand", bliver der sagt af medlemmer, der ønsker en ny linje. "Et frit og uafhængigt blad kræver en fri og uafhængig redaktion", lyder argumenterne for at opretholde den hidtidige foreningspolitik. Folkeskolens redaktør må ikke politisere, men bladets ledere skal kunne problematisere foreningens politik.
1999
I 1996 får Folkeskolens journalister, John Villy Olsen, Susan Paulsen og Stig Jonstrup Anders Bording Prisen for "i en lang række artikler - over flere år - at have fastholdt offentlighedens opmærksomhed på Tvind-skolernes tillukkede miljø".
I 1998 får journalist Mikkel Hvid en Anders Bording-plakette for gennem "aktiv journalistik og kritisk stædighed" i en række artikler at have afsløret Ugemagasinet Mandag Morgens fejlagtige sammenligninger mellem danske og hollandske læreres arbejdsbetingelser og arbejdsindsats.
Webforside 1999
Fra januar 1999 begynder Folkeskolen også at udkomme elektronisk. Bladet første hjemmeside på Internettet indeholder debat, stillingsannoncer og artikler hentet fra den trykte udgave. Det ugentlige besøgstallet på folkeskolen.dk er i gennemsnit det første år omkring 2500. I november 1999 dækker redaktionen Danmarks Lærerforenings kongres on-line. Resultatet bliver et rekordagtigt besøgstal med næsten 19.775 på fem dage. Om fredagen, hvor der er formandsvalg, er besøgstallet næsten 7.000.
2001
 
Den 1. november 2000 har Folkeskolen premiere på www.folkeskolenjob.dk, som blandt andet gør det muligt at læse stillingsannoncer op til ti dage før, de kommer i bladet.
Den 2. maj 2001 begynder redaktionen at sende skolenyheder på www.folkeskolen.dk. Læserne kan tilmelde sig, så de automatisk får sendt mail nyheder og anmeldelser om de områder, de er særligt interesseret i. Den nye hjemmeside bringer stadig stoffet fra den trykte udgave.
Bladets kontrollerede ugeoplag er i 2001 på 84.461 eksemplarer. Det ugentlige læsertal er ifølge Index Danmark /Gallup 199.000. I 2006 er oplaget oppe på 85.736 eksemplarer, og hvert nummer har ifølge Index Danmark/Gallup 230.000 læsere. www.folkeskolen.dk har ugentligt ca. 80.000 besøg.
>2007
Den 1. januar 2007 fusionerer Danmarks Lærerforening med de to organisationer Speciallærerforeningen af 1981 og Formidlerne. Det nye, fælles medlemsblad er månedsmagasinet Undervisere, som udkommer 11 gange om året. Fagbladet Folkeskolen udkommer fortsat, men nu 32 gange om året mod hidtil 43. www.folkeskolen.dk får en række søstersites: www.ernaeringogsundhed.dk, www.specialpaedagogik.dk og www.undervisere.dk
|