Brev til anmelderne juni 2010
Krav til Folkeskolens og Underviseres anmeldere
Anmeldelse, en omtale og vurdering…af en ny bog, koncert, kunstudstilling, teaterforestilling m.v. Anmeldelsen er en formidling af værket til forbrugeren. Anmeldelsen kan være en kritisk bedømmelse af værkets kvaliteter og mangler med udgangspunkt i en analyse, eller den kan være en umiddelbar oplevelsesbeskrivelse, også kaldet impressionistisk kritik.
Fra Gads Litteraturleksikon
1. Fra lærer til lærer
En anmeldelse i Folkeskolen, månedsmagasinet Undervisere og de tilhørende netmedier er anmelderens vejledning til kolleger og fagfæller om en bog, et software eller et andet undervisningsmiddels egnethed.
I princippet er det lærere, der skriver for lærere, selv om også andre fagfolk inddrages.
Målgruppen er folkeskolens lærere, ledere og børnehaveklasseledere, lærerstuderende og andet pædagogisk personale.
Anmeldelserne læses også af andre professionelle, for eksempel forlag og bibliotekarer.
På redaktionen forventer vi, at vores anmeldere har et godt og nuanceret kendskab til folkeskolens praksis og teori. Vi forventer ikke, at fysikanmelderen har en dybtgående videnskabelig indsigt, og børnebogsanmelderen behøver ikke lave tekstkritisk analyse. Men vi forventer, at anmelderne følger godt med i den faglige og pædagogiske debat.
Anmelderen skriver til og for bladets og hjemmesidens læsere.
En positiv anmeldelse kan blåstemple et materiale. En negativ kan ramme salget hårdt. Anmelderen skal ikke vige tilbage for at udtrykke sin subjektive mening, men den skal være velargumenteret.
Til top
2. Anmelderens habilitet og Folkeskolens troværdighed
En anmelder skal altid sige fra, hvis han er tæt på en forfatter, et forlag eller en anden udgiver, for eksempel en faglig forening.
Anmelderens og Folkeskolens integritet og troværdighed må aldrig kunne drages i tvivl.
Hvis anmelderen derimod repræsenterer et andet fagsyn end forfatterens, er det i orden, at han anmelder. Men så skal det fremgå af anmeldelsen som årsag til nogle af de kritiske bemærkninger.
Til top
3. Materialets anvendelse
Anmelderen skal være meget opmærksom på, hvilke alders- eller klassetrin og sammenhænge forlaget/forfatteren peger på og skal vurdere materialet ud fra det.
Til top
4. Positive anmeldelser
Selv om en positiv anmeldelse glider lettere ned end en negativ, skal den være velargumenteret.
Det er tilladt, at anmelderen svømmer over af begejstring, men han skal klart angive, hvilket tomrum i undervisningen materialet udfylder, eller hvilket nyskabende potentiale det rummer.
Anmelderen skal prøve at skelne mellem modestrømninger og landvindinger, og han skal være opmærksom på, hvad det aktuelle faghæfte egentlig angiver.
Til top
5. Negative anmeldelser
Hvis anmelderen mener, et materiale er dårligt eller direkte uanvendeligt til det formål, det er beregnet til, skal det klart fremgå af anmeldelsen. Anmelderen skal selvfølgelig argumentere for sin mening over for læserne.
Til top
6. Anmelderens filter
Når anmelderen kommer ud for et materiale, som han mener er dårligt, skal han overveje, om det overhovedet bør anmeldes. Anmelderen skal vurdere materialet i lyset af, hvem der har udgivet det.
Er det en lærer, der første gang og på eget forlag har udgivet nogle tip til undervisningen, kan anmelderen undlade at anmelde det, hvis materialet er for primitivt.
Er det derimod udgivet på et professionelt forlag, der har kørt hele salgsapparatet i stilling for noget bras, må anmelderen have modet til at anmelde det negativt og dermed fraråde sine kolleger at anskaffe det.
Til top
7. Pædagogisk faglitteratur
I pædagogisk faglitteratur skal anmelderen vurdere dokumentationsværdien. Han skal checke og vurdere indholdsfortegnelse, noteapparat, litteraturliste, stikordsregister med videre. Og han skal give sit bud på, om bogen er til lærere, der arbejder i skolen, til lærerstuderende eller til området for videreuddannelse.
Til top
8. Skønlitterære anmeldelser
Det er ambitionen, at Folkeskolen anmelder alle børne- og ungdomsbøger af danske forfattere og/eller illustratorer. Undtagelsen er pædagogiserende litteratur, hvor understøttelsen af bestemte budskaber ser ud til at veje tungere end den litterære kvalitet. Men også den type kan naturligvis anmeldes, hvis anmelderen skønner, at de har litterær værdi ud over religion/politik/frels-hvalerne.
Oversat litteratur anmeldes efter anmelderens skøn.
I en skønlitterær anmeldelse bør anmelderen angive genre, litterær værdi, sproglig sværhedsgrad samt muligheder for anvendelse.
Til top
9. Antologier
Alene bidragydernes navne og titler gør, at anmeldelsen af en antologi bliver alt for lang, hvis alle skal nævnes. Det er derfor ikke anmelderens opgave at yde alle retfærdighed. Han skal vælge to-tre indlæg ud og diskutere dem kort.
Til top
10. Debatbøger
Debatbøger anmeldes bedst ved, at anmelderen beskriver nogle af de centrale stridspunkter, som han skal gengive loyalt.
Desuden skal han tage stilling til, hvilken central skole- eller samfundsdebat bogen rammer ind i (eller forfejler). Han skal anmelde ud fra bogens egne præmisser og påpege, hvis han mener, de er forkerte.
Anmelderen er velkommen til at blande sig i bogens debat, men det skal klart fremgå, hvad der er anmelderens synspunkter, og hvad der er forfatterens.
Til top
11. Orbis Pictus bøger
"Riddertiden kort fortalt". "Alt om dinosaurer". "Brandbiler fra hele verden".
Disse farvestrålende bøger kan være oversatte samproduktioner, hvor indholdet ikke altid passer ind i en dansk virkelighed. Anmelderen skal derfor være overordentlig kritisk over for den slags bøger. Er der overensstemmelse mellem form og indhold? Udstyret kan for eksempel signalere letlæsning, selv om sproget er vanskeligt, meget teknisk eller dårligt oversat.
Til top
12. IT-baserede materialer
IT-materialer kan være komplekse i opbygning og/eller brug, men anmelderen skal ikke lade sig dupere. Tingene skal kunne fungere i en almindelig skolehverdag.
En mulig kategori er altid "edb-integration" eller "edb-integration og fag x". Her skal anmelderen være opmærksom på, at der så skal være tale om edb-integration i skolelovens forstand. Det vil sige, at materialet lægger op til en undervisning, der opfylder mål for såvel datalære som værtsfaget.
Til top