Vis Skolelukninger på et større kort

Marianne Jelved

Log ind eller opret en profil hvis du ikke har en i forvejen
 
 
 
Fornavn:
Marianne
Efternavn:
Jelved
Beskrivelse:

Jeg har været lærer i 22 gode år, medlem af Folketinget siden 1987, Økonomiminister 1993-01 og nordisk minister næsten lige så længe. Jeg mener, at alle skal deltage på demokratisk vis i indretningen af vores samfund lokalt og internationalt. Du skal og kan gøre noget ved de problemer, du synes er vigtige at løse. Vi er fælles om at skabe en bedre fremtid.

 

 
BEMÆRK: Netdebatten er sommerferielukket. Der er åbent for nye indlæg igen fra den 2. august.

 
Af Marianne Jelved  23. aug. 2009 kl. 21:30
 

Kommunernes Landsforening foreslår, at engelsk skal starte i 1. klasse. Det vil jeg advare imod. Al fagkundskab gør det klart, at et veludviklet modersmål er forudsætning for at lære et fremmedsprog. Det er ikke så mærkeligt. Tænk på det lille barn, der tilegner sig sproget gennem efterligning af lyde efterfulgt af forældrenes gentagelser og reaktioner i form af følelsesudbrud, mimik og handlinger, som barnet oplever som positive korrektioner og anerkendelser osv. Sproget udtrykker følelser og begreber, som udvikles og tilegnes i samværet i den nærmeste familie.

Sproget er ikke udviklet og færdigt, fordi et barn har fået sprogstimulering i børnehaven. Det ”at være parat til skolen” som ca. 6-årig er ikke nok. Igennem hele skoleforløbet udbygges sproget. Det sker også i det sproglige fællesskab, som skolen er. Al undervisning bygger på sprog. Al pædagogik omsættes i sprog. Den elev, der oplever sig uden for det sproglige fællesskab i skolen og oplever sig uden for lærerens sproglige rækkevidde, den elev er ladt i stikken i det læringsmiljø.

Derfor må alle lærere med tosprogede børn være superopmærksom på den opgave, det er at inkludere alle elever i skolens fællesskab. Lærere må insistere på, at der er den relevante faglighed til stede i skolen. Og det er ledelsens ansvar, at det sker. Alle lærere med tosprogede elever i klasserne må vide, hvad det betyder, at have dansk som andet sprog. Og det er uanset hvilke fag, lærerne underviser i.

 
Af Kasper GramHansen  25. aug. 2009 kl. 10:52
 

Kære Marianne.

Sproglæring for børn skal ikke nødvendigvis ses ud fra antal sprog der læres, men ud fra om læringen har de rette vilkår og omgivelser.

Har du nogensinde har observeret to børn med to forskellige sprog blive venner og få lov til at lege dagen lang? Så vil du have erfaret, hvor lynhurtigt et barn lærer et nyt sprog - på en dag har barnet lært mere sprog, end en voksen gør på et år!

Et barn kan faktisk bruge det at sammenligne sprog til at udvikle både glæden ved og kapaciteten til sprog.

At sige 1 sprog til 1 barn er det samme som at sige 1 kultur til 1 land.

Vi lever i en multikultur, og det er på tide at engelsk kommer på skemaet fra 1. klasse, og så vil det iøvrigt forstærke den proces, hvor vores børn bliver verdensåbne og tolerante mennesker.

 
 
 
 

Folkeskolen · Postboks 2139 · Vandkunsten 12 · 1015 København K · tlf. 3369 6300 · folkeskolen@dlf.org
©2010 Folkeskolen og Stibo Graphic

Udskrift fra Fagbladet Folkeskolens / Månedsmagasinet Underviseres netmedier

http://www.folkeskolen.dk   http://www.undervisere.dk
http://www.ernaeringogsundhed.dk   http://www.specialpaedagogik.dk