Anmeldelse

Buster undervisnings-dvd 3

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For tredje gang er en gratis dvd med en perlerække af kortfilm sendt ud til alle skoler i Danmark fra Buster, Københavns Internationale Filmfestival for børn. I år kommer filmene fra Letland, Sverige, England, Frankrig, Holland, Canada og Norge.
De 11 korte film med en varighed af mellem ni og 24 minutter er inddelt i film til indskoling, mellemtrin og udskoling. Til hver eneste film er der udarbejdet et udførligt undervisningsmateriale. Det er let at gå til og med relevante og mangeartede opgaver.
Film og undervisningsmateriale er til dansk, billedkunst, samfundsfag, natur/teknik, engelsk, fransk, historie, biologi, geografi, fysik/kemi og medier. Se forslag i indstikket og på nettet.

Fakta:

Titel: Buster undervisnings-dvd 3

Type: Dvd

Forlag: Buster

Dansklærer i udskolingen: Pas på! De to norske film "Skylappjenta" og "E18" er særdeles velegnede til undervisningen, men kan ikke, jeg understreger ikke, anvendes i forbindelse med prøverne i mundtlig dansk i 9. og 10. klasse, sådan som det desværre er beskrevet i indstikket i kassetten.

Da alle film er af høj kvalitet og særdeles velegnede til undervisningen, er det umuligt at fremhæve nogle frem for andre. Se de film, der anbefales til dit klassetrin og de fag, du underviser i, læs stikordene i indstikket i kassetten og skim det tilhørende undervisningsmateriale igennem og vælg så. Har du mere tid, så se de andre film. De er alle seværdige.