Pisa København: Det står skralt til med drengenes læsefærdigheder. På trods af mange og dyre tiltag læser 30 procent af drengene i dag så dårligt, at de ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
30 procent af de drengene i København var i 2010 uden funktionelle læsekompetencer. Seks procentpoint flere end i 2007, hvor 24 procent ikke læste godt nok til at kunne tage en ungdomsuddannelse.
For pigerne er det gået den anden vej, i 2007 havde 20 procent af pigerne ikke funktionelle læsekompetencer - i 2010 var det tal faldet til 17 procent.
Det viser en ny udgave af Pisa København.
"Drengene læser mindre i deres fritid end piger, og pigerne læser mere varieret, pigerne læser skønlitteratur, mens drengene læser tegneserier og aviser", siger seniorforsker ved Anvendt Kommunal-Forskning Chantal Pohl Nielsen til folkeskolen.dk.
Udover AKF har Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og SFI Survey været med til at udarbejde rapporten.
Skal stå skoleret
De dårlige resultater har fået undervisningsministeren til at kalde de københavnske borgmestre til ministeriet.
"Jeg mener, at Anne Vang og Frank Jensen skal lave en handlingsplan, for det her kan man simpelthen ikke være bekendt. Læsning er fundamentet for, at man kan klare sig i fremtidens samfund", siger Troels Lund Poulsen til Politiken.
Københavns Kommune har ellers sat en række tiltag i gang i de senere år for at højne fagligheden på byens skoler. Blandt andet har kommunen gennemført projekt "Faglighed For Alle" og ansat nogle særligt uddannede læsekonsulenter. Man har også indført sprogtest af alle fem-årige og styrket indsatsen over for tosprogede.
"Der er ikke tale om en direkte evaluering af Københavns Kommunes indsats på skoleområdet i perioden, men analysen peger på de områder, hvor der fremover er behov for en styrket og målrettet indsats", siger Chantal Pohl Nielsen.
Det er gået en lille smule fremad for de tosprogede, men tallene er ikke ligefrem opløftende. I 2007 var 44 procent af de tosprogede børn uden funktionelle læsekompetencer, mens andelen i 2010 var faldet til 42 procent.
Kommentarer
Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.
Tilmeld dig herEngelsk er vejen frem?
Jeg er beroliget: Engelsk fra 1. klasse. Jeg var lige ved at tro, at de to sprogede drenge i 1. klasse, især i København, ville få endnu sværere ved at lære at læse dansk, når de skulle påhæftes endnu et fremmedsprog. Men heldigvis kan formanden for engels... Vis hele teksten
Langtidsvirkning
Hvis der bliver lavet forsøg med engelskundervisning i første klasse, hvor succeskriteriet alene er, om lærere og elever bryder sig om undervisningen, så kan det næsten ikke undgå at blive en succes. Især, hvis tilmeldingen bliver frivillig, så kun top-motivere... Vis hele teksten
Læser ministeren ikke regeringens egne rapporter?
Af anbefalingsrapporten (2010) fra regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen fremgår det, at man ingen steder kan tjekke, hvad man kan forvente, at eleverne kan i fagene.
Af PISA fremgår det fx side 145 i 2006 rapporten at en nødvendig betingelse for at kunne gennemføre en ... Vis hele teksten
SV: Langtidsvirkning og engelsk
Marina Norling: Tak fordi du tager mit indlæg seriøst og svarer oplysende udfra dit kendskab til forsøg i folkeskolen. Jeg er faktisk ingenlunde beroliget over sådan en skråsikker mening fra fagkonsulenten Åse Lomholt Thomsen om, at de tosprogede elever overhovedet ikke ... Vis hele teksten
SV: SV: Langtidsvirkning og engelsk
Jeg er helt enig i din bekymring over den tidlige engelskundervisning. Du kan meget vel have ret i, at det kan være et problem at koble det nye engelsksprog på barnets personlige sprogskelet. Jeg ved ikke ret meget om tidlig sprogundervisning. Det, jeg har noteret mig, er, at undervisnin... Vis hele teksten
SV: SV: SV: Langtidsvirkning og engelsk
Nu er det svært at være sjov på skrift. Derfor vil jeg lige præcisere, at mit forslag om at forske i påstanden om, at drenge har brug for fysisk udfoldelse, energi, spænding og konkurrence for at blive dygtige læsere, var tænkt som en morsomhed. Det er selvfø... Vis hele teksten
God læsning kommer kun hos unge med et godt sprog.
Til Folkeskolen. Socialforskningsinstituttet har netop udgivet en rapport om børnehavernes betydning for, hvordan børn klarer sig senere i skolen og i uddannelserne. Rapporten ”Børnehavens betydning for børns Udvikling” er helt i tråd med mine egne erfaringer. Det sprog og ... Vis hele teksten