Debat

Hvori består det uanstændige

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolen brugte i lederen i nummer 3 en del ukvemsord på at forklare, hvorfor man fortsat støttede den evige modersmålsundervisning. Samtidig krydrede man i lederen udskældningen af undertegnede med små idylliske historier om livet for tyrkiske forældre, som skulle være analfabeter.

Indholdet er meget langt fra virkelighedens Danmark.

Min holdning til modersmålsundervisning er: Tilbud om modersmålsundervisning skal alene omfatte den oprindelige målgruppe, som er børn af flygtninge og børn af indvandrere, der er født i udlandet og som følge heraf har et andet modersmål end dansk.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er helt nødvendigt her at give et godt tilbud som baggrund for at kunne tilegne sig det danske sprog.

Børn, der er født og opvokset i Danmark, kan alene have dansk som modersmål.

Partierne bag folkeskoleforliget skal hurtigst muligt fjerne betegnelsen 'dansk som andetsprog' fra lovgivningen.

Dansk må og kan ikke være andetsprog for børn, der vokser op her, og som skal leve deres tilværelse i Danmark.

At det er således i dag, er en helt forkert signalering til især indvandrere, som dermed får en opfattelse af, at det er lige meget med tilgangen til dansk sprog og dansk kultur.

Det er ikke lige meget! Vi er nemlig ikke på vej mod et multietnisk samfund.

Undervisningsministeren tages til indtægt for en udtalelse om, at modersmålsundervisning er vigtig for, at børnene skal kunne tale med deres mor.

Det kan man da kalde en forenkling. Der er faktisk mange unge kvinder født i og opvokset i Danmark, der ved familiesammenføring får en fremmedsproget ægtefælle til landet.

Det er min erfaring fra Høje-Taastrup Kommune med en stor koncentration af indvandrere, at i størsteparten af de tosprogede familier er minimum den ene af forældrene opvokset i Danmark. Det er et faktum, at familierne bliver i Danmark.

Er det mon ikke på tide, at man stopper snakken om, at børnene skal lære et fremmed sprog for at kunne lære dansk. Debatten bør ikke handle om, at vi fratager nydanskerne muligheden for at lære deres modersmål. Debatten bør fokusere på, at nydanskerne lærer dansk.

Det ville være bedre, at man nu koncentrerer sig om det, det drejer sig om: Fremtiden for børn af nydanskere i Danmark.

Man gør børnene en dårlig tjeneste ved at fastholde isolationen i sprog som urdu, somali, farsi, arabisk, tyrkisk, kurdisk og pastho.

De nuværende regler for modersmålsundervisning til børn født og opvokset i Danmark er en alvorlig praktisk og holdningsmæssig hindring for en aktiv og målrettet integrationsindsats.

Barnets tarv tilgodeses ikke, hvis vi accepterer, at det danske sprog opfattes som fremmedsprog.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve pligten hos blandt andre medarbejdere i folkeskolen til at underrette kommunen, når de i deres virksomhed bliver bekendt med vanskeligheder for børn og unge i forhold til de daglige omgivelser, skole eller samfund.

Svend-Erik Hermansen

formand for

Undervisnings- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune

Forkortet af redaktionen