KvaN sætter fokus på tekster i skolens undervisning i både dansk og andre fag. Forfatterne er fra både læreruddannelse og folkeskole. Og de to blik fungerer rigtig godt i sammenhæng i en vekslen mellem teoretiske og handlingsanvisende blik. Jeg har valgt at præsentere hovedpointerne fra de kapitler, som især har begejstret mig. Så kan læserne selv dykke ned i resten.

Johannes Fibiger giver et særdeles solidt overblik over tekstlæsningsmetoder (til litteraturlæsning). Han ender med at konkludere, at nykritikken med dens tekstnære læsninger skal revitaliseres (som vi har set det i den procesorienterede litteraturpædagogik). Og han peger på, at en kvalificeret lærer gør teksten dobbelt så god.

Anne Risum Kamp og Lone Skafte Jespersen giver et godt bud på, hvordan alle klassens lærere kan samarbejde om at udvikle elevernes faglige læsning. Hvad er dansklærerens særlige ansvar? Og hvilke ansvar er alle lærerne fælles om? Artiklen rummer en god og letforståelig oversigt over, hvad læreforståelse er, og hvordan man udvikler den. Der er gode små skematiske oversigter over, hvordan læreren kan støtte og kompensere, hvis man er nødt til at bruge en mindre god fagbog. Artiklen er oplagt at bruge for en gruppe lærere, der vil starte et fælles systematisk arbejde med elevernes læseforståelse i alle fag.

Traditionelt har vi vurderet teksters forståelighed ud fra teksten selv: Er der lange ord, lange sætninger og forvægt? Simon Borchmann foreslår, at vi skifter den tilgang ud med en pragmatisk sprogvidenskabelig tilgang - eller i det mindste føjer den til også. Vi skal altså se på læserens viden, tekstens formål som social handling og afsenderens samarbejde med modtageren. Et rigtig interessant og relevant perspektiv.

Birthe Sørensen skriver, at den store (kanon-)litteratur rummer universelle og eksistentielle værdier, der overskrider det nationale og historisk bundne. Kulturelle og historiske forskelle kan sættes i relief. Og derfor kan den bidrage til verdensborgerdannelsen i det globale samfund. Artiklen byder også på et godt overblik over, hvad målet med tekstlæsning gennem tiderne har været, og hvilke tekster der er blevet valgt.

Når elever skal møde den ældre litteratur, skal de læse den, før læreren trækker den litteraturhistoriske periode frem, skriver Henrik Møller. Og giver et godt og helt konkret bud på, hvordan man kan undervise i Karen Blixens "De blå øjne" i de ældste klasser, så det fremmede og gammeldags bliver en mulighed i sig selv og ikke en mur, der lukker teksten for eleverne.

Hanne Stræde Nielsen lukker bogen med endnu et konkret bud på, hvordan man kan undervise i tekster. Ud fra procesorienteret litteraturpædagogik (og med tydelige træk fra både Olga Dysthes dialogiske klasserum og cooperative learning) anviser hun, hvordan læreren kan organisere litteratursamtalen.

God bog!