At få en god snak med et barn eller en familie i vanskeligheder kan være en stor udfordring. Mange spørgsmål rejser sig: Hvordan får jeg barnet til at tale? Hvordan får jeg de gode sider frem - dem, der kan bygges videre på? Hvordan kan jeg fastholde samtalen, så der kan arbejdes videre, næste gang vi mødes? Spørgsmålene er mange, men denne bog giver nogle meget konkrete svar, indfaldsvinkler og metoder.

Det er to erfarne samtalepartnere, der her deler ud af deres erfaringer, primært fra terapeutiske forløb, som de fleste lærere og pædagoger nok ikke kommer til at indgå i. Men alligevel kan det være meningsfyldt for en almindelig lærer at læse bogen, fordi den med afsæt i det narrative holder fokus på, hvordan det kreative og visuelle kan hjælpe med at afdække handlemuligheder. Det er helt konkrete værktøjer, der præsenteres, og en kort illustrativ fortælling fra praksis.

Redskaber og metoder er solidt forankret i et velbeskrevet teorigrundlag, således at man også får mulighed for at vurdere metoder og redskaber i forhold til egne værdigrundlag og arbejdsforståelser.

Også de rigtig svære samtaler er der hjælp til, for eksempel i afsnittet "Børn af psykisk syge forældre". Et område, hvor man ofte er bange for i det hele taget at starte på en samtale, fordi man jo ikke vil gøre det sværere for disse børn og deres familier end nødvendigt. Men de har brug for at tale med læreren og skolen. Også her er der både etiske overvejelser og konkrete bud på samtaleinvitationer.

Bogen har heller ikke glemt børneperspektivet på tiltagene. Det er godt at blive mindet om, det er jo dem, det hele handler om.