SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(7.887 følger) Se alle medlemmer
Inklusion
10   294

Sådan hjælper lærerne eksplosive børn

Lærerne på Lystrup Skole lytter til de udfordrede børn. Ledelsen har indført metoden samarbejdsbaseret problemløsning, der har resulteret i langt færre dramatiske hændelser

Magtesløshed, frustration og en fornemmelse af, at der var alt for mange skæve børn, som lærerne ikke fik hjælp til at håndtere. Det var den stemning, der herskede på gangene, i klasserne og på lærerværelset på Lystrup Skole uden for Århus, da Morten Fjord for snart fire år siden blev ansat som pædagogisk leder.

»Man havde fornemmelsen af, at lærerne kom ind med et barn på kontoret og sagde: Fjern det her problem fra mig. De kaldte børnene uopdragne. Når de havde et barn, som eksploderede, så vidste de ikke, hvor de skulle gå hen, eller hvad de skulle gøre. Det skabte frustration og utryghed«, siger Morten Fjord. Hans oplevelse bliver støttet af lærer Mette Purup.

Artiklen fortsætter under banneret

»Vi gik og råbte og skreg om, at nu måtte ledelsen træde i karakter. Der måtte være nogle sanktioner. Det gør vi ikke mere«.

Lystrup Skole er en forstadsskole. De fem røde bygninger i ét plan strækker sig over marker og tiltrækker elever fra både højhuse og villakvarterer. Skolen har omkring 15 procent tosprogede elever, hvoraf de fleste kommer med bus om morgenen fra andre kvarterer i Århus. Skolen rummer 630 elever. Af dem er 40-60 elever med i arbejdet med samarbejdsbaseret problemløsning, som er den metode, skolen har indført for at komme konflikter med udfordrede elever i forkøbet.

Skolen var i gang med arbejdet, da Morten Fjord kom til skolen.

»Første skridt var at nedskrive et værdi-grundlag. Det gjaldt om at få italesat opfattelsen af de elever, der var udfordrende. Det første, jeg gjorde, var at sige, at man ikke kan kalde børnene uopdragne. De er udfordrende børn. Siden er vi gået over til at kalde dem udfordrede. Nu ser vi på børnene med fokus på, at de bliver udfordret af lærerne, kammeraterne, hjemmet eller en diagnose«, siger Morten Fjord.

Morten Fjord blev opmærksom på, at der skulle indføres et nyt valg af ord, da han i en sommerferie læste den amerikanske psykolog Ross W. Greenes bog »Fortabt i skolen«. En bog, der giver lærere og skole konkrete værktøjer til at tackle de udfordrede elever i hverdagen.

»Det er en praktisk brugbar metode. En måde at ændre hovedets mentale skemaer på. Jeg er idealist - og derfor gik jeg med det samme i gang med at prøve redskaberne af, og jeg fik nogle lærere til at være med. Og vi synes, det virkede«, siger Morten Fjord.

Samarbejdsbaseret problemløsning går ud på at opfatte eleverne som nogle, der gør det rigtige, hvis de kan. Når eleverne reagerer uhensigtsmæssigt, er det, fordi de bliver mødt med krav, som de ikke kan honorere. Målet er at lære eleverne de kognitive og følelsesmæssige kompetencer, som de mangler. Redskabet er plan B-samtaler, hvor læreren og eleven arbejder hen imod en gensidig tilfredsstillende løsning. Når plan B-samtalerne lykkes, kan man forebygge og løse problemerne, før de fører til børn, der eksploderer. Morten Fjord hyrede en konsulent, der skulle introducere lærerne til den nye måde at tænke på. Konsulenten har hjulpet mange specialskoler med metoden, men havde endnu ikke brugt den på en folkeskole.

»Mange lærere var så provokerede, at de i første omgang strittede imod. Men de fleste er kommet med. Jeg vil sige, at omkring halvdelen af lærerne bruger det nu. Det er muligt, at der er mange, der stadig ikke bruger det hele tiden. Men vi har fået en fælles metode og et fælles sprog, som vi følger«, siger Morten Fjord. Han er i øjeblikket i teamudviklingssamtalerne ved at danne sig et overblik over, hvor mange lærere der har taget metoden til sig. Han understreger, at der er enkelte elever, hvor plan B-samtalerne ikke har så stor virkning. Men processen har vist, at der i dag er færre lærere, der sender elever til kontoret eller uden for døren.

»Når en lærer kommer til mig med et problem, spørger jeg altid, om hun har taget en plan B-samtale. Hvis hun ikke har det, hjælper jeg gerne til at tage en. Nogle lærere aftaler også med mig, at jeg tager plan B-samtalerne med en specifik elev. Nogle gange er det jo simpelthen læreren, der trigger eleven«, siger Morten Fjord.

Metoden er inddelt i tre samtaletyper: Plan A, hvor man sætter sig igennem og fortæller, hvad der er rigtigt og forkert. Plan B, hvor man samarbejder, accepterer og anerkender, og plan C, hvor man beholder fokus på den indsats, man har valgt, og derfor tavst accepterer udbrud eller handlinger, man ellers ikke ville acceptere.

Mette Purup er en af de lærere, der har taget metoden til sig.

»Det har ændret menneskesynet på skolen. Det er en helt ny måde at gå til børnene på. Vi har fået den grundlæggende holdning, at vi skal have spurgt ind til, hvad problemet er. Tidligere var det vigtigste at få undervisningen til at køre. Men vi har fundet ud af, at det kan være vigtigere at gå ind i det enkelte barn«, siger Mette Purup.

Hun havde svært ved at tage imod metoden i begyndelsen. Hun syntes ikke, hun havde tid til at tage de plan B-samtaler, som metoden er bygget op omkring.

»Det tager rigtig lang tid i opstartsfasen. Jeg har ømmet mig i starten, men efterhånden som det begynder at bliver kørt ind og bliver en del af hverdagen, så synes jeg, det letter. Der bliver færre episoder. Det lønner sig i det lange løb«, lyder Mette Pu-rups oplevelse. »Det er blevet en stor del af måden at være sammen med eleverne på. I stedet for at sige: 'Det må du ikke!' siger jeg 'Du har vist ikke en så god dag i dag', og så bliver jeg mødt på en helt anden måde«.

Mette Purup føler sig bedre rustet i arbejdet med de udfordrede elever.

»Før i tiden lavede vi rigtig mange henvisninger på børn, hvor vi slet ikke havde spurgt nok ind til, hvad problemet var. Nu prøver vi flere ting af. Vi er mere sikre på, at vi har gjort alt, hvad vi kunne, før vi henviser dem«.

Hun er glad for, at ledelsen bakker så meget op om projektet.

»Hele dette arbejde med samarbejdsbaseret problemløsning kan kun lykkes til fulde, hvis ledelsen går forrest, bakker op og gør det samme«.

Mette Purup føler, at hun er blevet mere bevidst i sin handlemåde.

»Når jeg siger til en elev: 'Sid ned, ti stille' - så ved jeg, at jeg er på plan A. Når jeg trækker eleven til side og tager snakken, så er det plan B. Og når jeg lader en elev overfuse mig, så er det plan C«.

Morten Fjord mener, at det er rigtig vigtigt, at man vælger fokus over for de børn, der let kommer i konflikter. Og der er plan C en rigtig god hjælp.

»Hvis barnet kalder mig møgluder, så overhører jeg det. Det er ikke det, vi fokuserer på lige nu. Sådan er det bare. Barnet kan ikke være på ti plan på én gang. Ved at vælge fokus hjælper man både barnet og læreren«.

Naboskolerne har henvendt sig til Morten Fjord, fordi de ønsker at høre om hans erfaringer med samarbejdsbaseret problemløsning. Hans råd til skoler og lærere, der mangler hjælp til at tackle udfordrede elever, er klart.

»Kom i gang med det. Der er ikke rigtig noget, man kan gøre forkert i denne her metode. Man gør det bare. Man kan sagtens gå i gang med det som lærer, uden at det er noget, der skal indføres på hele skolen. Man kan starte med det barn, der udfordrer mest. Det tager lidt tid, men det er en vildt god investering i længden«, siger Morten Fjord.

Han tror, at lærerne er nødt til at begynde at tænke på nye måder, hvis de skal rumme de børn, der virkelig udfordrer undervisningssituationerne.

»Det er skolen/systemet, der skal tilpasse sig barnet. For det gamle system virker ikke. Vi kan ikke straffe os ud af det her. Vi kan ikke bruge en nultolerance. Det kan stoppe et optrin, men det gør det ikke bedre næste gang. Man kan blive nødt til at bruge sanktioner, men man skal se fremad og se, hvad der skal til, for at episoderne ikke opstår igen«. |

Samarbejdsorienteret problemløsning:

1) Læreren skal besvare spørgsmålet:

Hvilke uløste problemer er baggrunden for elevens udfordrende adfærd?

2) Bliv klar over, at du som den voksne kan vælge, hvordan du reagerer på adfærden,og hvad du kan forvente at opnå med hver af mulighederne.

3) Målet er at gennemføre en plan B-samtale med succes.

Voksenreaktioner på eksplosiv adfærd

Plan A: »Du må ikke«. Krav, forbud, godt/skidt.

Plan B: »Er du . fordi du?« Samarbejde/partnerskab, accept/empati.

Plan C: »Det er okay med mig«. Midlertidig afkald på egne behov, koncentrer fokus på valgt indsats.

Kilde: Lærer på Lystrup Skole Mette Purup ud fra Ross Greene »Fortabt i skolen«.

»En lærerig bog, der kan anbefales på det varmeste til alle lærere«

Læs anmeldelse af Ross W. Greenes bog: »Fortabt i Skolen« på folkeskolen.dk

»Det er vigtigt, at læreren selv supplerer med observationer af, hvad barnet kan, hvad der lykkes, og hvornår det lykkes. For det er jo netop i det, der lykkes, at der kan tages afsæt og pædagogisk bygges på, når der skal læres nyt«, skriver anmelder Jette Kantsø.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ