Uddannelsen er unik og den første af sin art i verden. Den har et globalt sigte med et optag på 80 studerende om året fra 35 forskellige nationer. Fællessproget er engelsk for de 16 undervisere med syv nationaliteter - alle med international erfaring.

Outdoor Adventure - med hold bestående af studerende med meget forskellige læringsforudsætninger - foregår i et krydsfelt mellem et utraditionelt læringsmiljø (Outdoor) og et globalt og interkulturelt perspektiv. Fra et undervisersynspunkt er det en stor udfordring at håndtere denne kompleksitet, men også en styrke, som giver særlige muligheder for at bevæge sig i et helt nyt læringslandskab.

Der er bogstaveligt talt en verden til forskel på, hvordan studerende fra Beijing, Nuuk, Katmandu eller Køge er 'opdraget' til at lære. Det kan være grænseoverskridende for visse studerende, når fokus er på processen, og underviseren ikke giver svarene på forhånd. Andre har svært ved at forstå formålet med at gennemgå stof, der allerede er tydeligt beskrevet i bogen. Dermed er der naturligvis blandt de studerende forskellig forståelse af et stoleløst fag som Outdoor Adventure.

Men det er netop de uvante omgivelser og deltagernes mangfoldige læringsforudsætninger, der udfordrer den pædagogiske (vane)tænkning og bidrager til kreative processer med nye handle- og løsningsmuligheder.

De studerende skal træffe valg

Når de studerende begrunder deres valg af faget Outdoor Adventure, som blandt andet indebærer fem dage i den svenske ødemark under simple forhold, betones deres personlige oplevelsesmæssige erfaringer. Der er gennemgående forventninger om at blive stimuleret fysisk, men også om at blive udfordret både mentalt og socialt. Generelt er der forventninger om oplevelser og udfordringer som normalt ikke prioriteres i deres uddannelsesforløb. Desuden afspejler deres valg den globale samfundsmæssige udvikling.

I undervisningen sættes hierarkiske roller fra den traditionelle klasseundervisning i et nyt perspektiv. Samtidig spiller de fysiske rammer også en stor rolle i kraft af omskifteligheden, det uforudsigelige og muligheden for at blive overrasket. På den måde kan for eksempel vejr, tid og rum have afgørende indflydelse på gennemførelsen af de planlagte aktiviteter. For alle parter handler det om at kunne begå sig i grænselandet mellem den strukturelle didaktiske virksomhed og en mere intuitiv og spontan tilgang.

Et eksempel: Planen er at krydse søen i kanoer. Pludselig skifter vejret, og det blæser kraftigt op. Hvad nu? Er sejladsen sikker? Der skal træffes en beslutning. Måske skal den oprindelige plan ændres, og man har en ny situation. På denne måde byder Outdoor Adventure på de samme problemstillinger/udfordringer som et globalt samfund med krav om at kunne omstille sig, orientere sig, tage stilling og træffe valg.

Læring, der udfordrer

Fyldige beskrivelser fra hjerneforskningen viser, at de beslutninger, vi mennesker træffer, ofte træffes i den del af hjernen, der er uden for vores bevidsthed og påvirkes af vores følelser, miljø og kultur. Ud fra tidligere erfaringer udvikles mentale modeller, som gør, at vi ofte falder tilbage på det prøvede og velkendte. Derfor er det afgørende, at vi kontinuerligt udfordrer vores egen programmering og indstiller os på livslang læring.

Jeg betragter Outdoor Adventure som et globalt væksthus for læring, hvor den interkulturelle gruppe af studerende med forskellige erfaringer har muligheder for at udveksle ideer og holdninger, og dermed få større indsigt i andres og egen måde at lære på. Der er tale om læring som selvforandringsproces, der indebærer, at de studerende eksponeres for nye stier, end dem de normalt træder.

Outdoor Adventure åbner for tilegnelse af nye kompetencer og færdigheder gennem flere kanaler. Det er et kropsligt fag præget af helt eller delvist tavse habituelle vidensformer, som udfordrer de studerende på forskellig vis og danner baggrund for princippet om "tur efter evne". I positivpsykologien beskrives dette princip som flow - hvor der er sammenhæng mellem udfordringer og færdigheder.

Derfor er det nødvendigt at anerkende de studerendes mangfoldige forudsætninger og tilgang til aktiviteterne og særligt, at de motiveres meget forskelligt. Mens nogle befinder sig i zonen for den nærmeste udvikling, når de klatrer for at nå toppen af en 15 meter høj pæl, kan det for andre give et adrenalinkick blot at sidde i en kano på lavt og roligt vand. Desuden kan konkurrenceelementet være en væsentlig drivkraft for nogle, mens andre motiveres af meditative og indadvendte æstetiske stunder, hvor man gribes af særlige indtryk "gribes af nuet".

Eksperimenterende fordybelse

De studerendes interkulturelle sammensætning er desuden meget frugtbar for tilegnelsen af nye perspektiver på verden og for udveksling af ideer i både formelle og uformelle læringsrum. De tillærte færdigheder, kompetencer, personlige og kulturelle erfaringer får idérigdommen til at vokse, og indgår dermed som nye løsningsmuligheder i fremtiden. Der udveksles ideer til at tænde bål, fremstille sushi i ødemarken, anvende tai chi eller zumba som morgengymnastik, bygge bivuak eller om at sejle kajak i sikker stil.

Det, der de første dage ligner uopnåeligt artisteri, bliver forandret til noget, der eksperimenteres med eller som pludselig mestres. Processen skaber succesoplevelser og leder tænkerne hen mod begrebet Best Practice: De studerende er meget optaget af hvordan aktiviteter som giver mening, når de udføres i de svenske skove, kan overføres til andre situationer og for eksempel få greenhouseflowers (betegnelse for lettere inaktive og overvægtige urbane kinesiske piger) til at blomstre op og folde sig ud.

Nærvær i nuet

For at skabe ro, nærvær og mere fokuseret opmærksomhed "aftaler" vi, at mobiltelefoner og ure gemmes væk. Tanken om ikke at have livlinerne inden for rækkevidde, frembringer bekymringer af eksistentiel karakter: "Det går aldrig, det ender i det rene kaos, vi kan jo ikke vide, hvornår vi skal stå op, lave mad eller noget som helst." Men efter et par døgn ændrer de studerende holdning og beskriver effekten som et nærmest meditativt modtræk til en stigende teknologiafhængighed. Der er ingen støj på linjen, man hænger ikke i en klokkestreng - det er befriende og giver mulighed for at være nærværende og opgaveorienteret. Der er fuld opmærksom på den situation, man befinder sig i. Der er ro til at eksperimentere, til at bevæge sig ind i det ukendte - og til at turde fejle i forsøget.

Fællesskabet omkring madlavningen og måltiderne bliver betydningsfulde højdepunkter. Alle har en funktion i processen. Nogle hugger brænde og andre skræller kartofler, mens duft- og smagssanserne stimuleres. Maden skal jo ikke være færdig på et bestemt tidspunkt, så der kræses om kvaliteten og hele seancen værdsættes. Autopiloten slås fra - og måltidet nydes.

Det er vigtigt, at de studerende får rum til fordybelse og refleksion for at forstå, hvordan og hvorfor praksis udspiller sig som den gør - at det et grundvilkår for at udvide sin egen horisont og tilegne sig ny viden. Outdoor Adventure flytter grænser og løfter de studerende både fagligt og personligt på en måde, der ikke ville være muligt i et 'traditionelt' undervisningsforløb.

Sune Ib Schou Pedersen er adjunkt på Professionshøjskolen Metropol og underviser i Outdoor Adventure.