Undersøgelse: Mange udsat for børnemishandling

Børnemishandling foregår i det skjulte, viser undersøgelse. 5,6 procent af en årgang børn har været udsat for fysisk mishandling fra deres forældre. 22,7 procent er ydmyget og 14,9 procent udsat for vanrøgt. Arbejde til socialrådgivere på skoler.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange børn og unge er udsat for fysisk eller psykologisk mishandling, vanrøgt eller seksuelle overgreb fra forældre og stedforældre, uden at overgrebene er kendt af de sociale myndigheder, viser en undersøgelse fra SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd.

Her har man undersøgt tre datamaterialer og sammenholdt resultaterne. Det er Danmarks Statistik, stikprøver fra kommunernes børnesager og en interviewundersøgelse af 3.000 repræsentativt udvalgte 25-årige, der fortæller om deres barndom.

Flere børn ydmyget eller vanrøgtet

Kun hver femte af de børn og unge, der var udsat for fysisk børnemishandling, blev opdaget af det sociale system eller af sundhedsvæsenet, ifølge undersøgelsen.

5,6 procent kan fortælle, at de har været udsat for mishandling som spark eller slag med en genstand. Nogle har været udsat for kvælertag og brændemærker.

SFI-undersøgelsen viser, at 22,7 procent af en årgang børn bliver udsat for psykologisk mishandling, hvor forældrene ydmyger dem og fortæller, at de er uønskede, ikke elskede eller værdiløse. Nogle truer også med at smide børnene ud hjemmefra. Men kun 3,2 procent af en årgang ender hos kommunen som en børnesag på grund af psykologisk mishandling.

14,9 procent er blevet udsat for vanrøgt i deres barndom. Det vil sige, at de ikke har fået ordentlig og tilstrækkelig mad, fysisk pleje eller omsorg under sygdom. Måske har de i for tidlig alder fået et for stort ansvar for at passe yngre søskende. Her er det kun 3,4 procent af en årgang, der er blevet omfattet af en børnesag, hvor sagsbehandleren har registreret dem som vanrøgtede.

Børnemishandling kan give udviklingsforstyrrelser, og flere af de interviewede unge, der har været udsat for mishandling, fortæller, at de i dag lider af posttraumatiske stressreaktioner og selvmordsovervejelser.

Socialrådgiver på skolen i 20 år

I Herlev Kommune har man i 20 år haft socialrådgivere ansat på skolerne som en del af sundhedsteamet, der kan tage bekymringssamtaler med børn og forældre, når man opdager problemer.

Viceskoleleder Birgit Henriksen på Hammergårdskolen i Herlev er overrasket over de meget høje tal for fysisk og psykisk mishandling, men kan nikke genkendende til de mange forsømte børn.

"Jeg tror, vores sundhedsteam er i stand til at bryde igennem til børnene og give dem hjælp. Men der er desværre børn, vi ikke opdager", fortæller Birgit Henriksen.

"Jeg synes, vores personale efterhånden er kommet over berøringsangsten for underretning. Vi skal underrette, når vi oplever børn, der har det dårligt".

Hammergårdskolen har en handleguide, som personalet bruger, når de oplever børn, som de er bekymrede for. Hurtigt bliver forældrene indkaldt til et bekymringsmøde, som de kalder det. Her taler man om, hvorvidt forældrene kan genkende de symptomer for deres børn, som skolen oplever.

På skolen kender man til forsømte børn, der mangler madpakker, har tynde sommersko på i snevejr eller ikke har rene underbukser på til gymnastik. Man oplever også børn, der trækker sig fra samværet i klassen.

"Mange gange lykkes det på sådan et møde at få forældrenes opmærksomhed og få gjort noget ved problemerne. De skulle gerne opleve at få en udstrakt hånd", siger Birgit Henriksen.

Når der er grund til en underretning, er det psykologen eller socialrådgiveren, der deltager som fagperson, når underretningen sendes til forvaltningen.

"Jeg håber ikke, at vi underretter for lidt. Det bliver da til en del underretninger i løbet af et år", fortæller Birgit Henriksen.

Det er hendes oplevelse, at kommunen bestemt går videre med sagerne.

"Hurdlen er, at der er mange børn, der har brug for hjælp, og at der er lang reaktionstid. Det er et trægt system. Man tænker, om det virkelig kan passe, at det skal tage så lang tid, når det er små levende væsner, vi skal hjælpe. Det slås vi mest med".