Hønsefrikasse med friske hestebønner og strandurter og desserter med kærnemælk og bær fra danske skove skal på bordet i skoler og i private hjem, når Ny Nordisk Hverdagsmad sætter et stort forsøg i gang. 1000 skolebørn og 200 overvægtige danskere skal gennem et halvt år teste sunde menuer lavet på nordiske råvarer. Maden fra det nye nordiske køkken har været under udvikling i et år. Både ernæringseksperter, kokke og forskere i bæredygtighed, har været med i udviklingen af projektet. Katrine Klinken er kok, madskribent, kogebogsforfatter og kommentator på ernaeringogsundhed.dk. Hun har været med til at se menuplaner til skoleelever igennem og komme med input til opbygningen af den kulinariske del af projektet.

Der er brug for en ordentlig madkultur

"Jeg føler, at jeg har kunne bidrage med, at vi også tænker meget i mad og måltider og ikke bare i snæver ernæring. Det er der madkampen er i øjeblikket. Man må se på, hvordan dylen der bliver der sat tid og kræfter af til, at lave mad til børn. Hvordan man sætter sig ned og bruger tid på at spise ordentlig mad i en madkultur, hvor mad ikke er noget man skal bruge for meget tid og for mange penge på", siger Katrine Klinken.

Det er professor Arne Astrup fra LIFE, København Universitet, der sammen med kokken Claus Meyer står bag forskningsprojektet OPUS, som sætter forsøgene i værk. OPUS.

En praktikers bud på god hverdagsmad

Katrine Klinken føler, at mændene bag forskningsprojektet har været glade for at få bidrag fra nogle af dem, der stå med hænderne i bolledejen, og som er vant til at tænke på, hvad børn kan lide, og hvad der skal til for at få dem til at spise ny mad.

"Vi har været inde i, hvordan får du lavet noget, der smager godt og er fornuftigt. Hvordan får man en varieret uge. Hvordan får man smag nok. Jeg har slået et slag for, at de får flere retter. At man får desserter ind i mellem, at der også er det i det, at sund mad er, at spise noget andet end slik og sodavand", siger Katrine Klinken.

Lokal mad udvikler sig over tid

Hun kan godt synes, at det er lidt krukket, at der i projektet er så stort fokus på, at maden skal komme fra de nordiske lande.

"Vi har jo også tomater herhjemme og figner på træet i haven. Det at spise lokalt er noget, der udvikler sig. Hvis vi havde spurgt for 500 år siden, så kunne kartoflerne ikke være med - og det er de jo i dag. Men det der med at spise æblerne fra træerne og spise det der passer til årstiden, det synes jeg er rigtigt godt. Men man skal passe på, at projektet bliver for nationalistisk".

Hun tror dog på, at projektet kan være med til at gøre en forskel.

" I overordnet perskektiv er det rigtig godt, at man vil sætte fokus på at tilberede mad og bruge noget lokalt. Man kan håbe, at det kommer til at betyder noget. Jeg tror rigtig meget på, at der, hvor man kan gøre noget, er at sørge for, at institutionerne laver ordentlig mad. Hvis man laver god mad i kantinen, så kan det påvirke noget".