I skrivende stund bliver on/off-knappen til de ti obligatoriske, nationale test brugt flittigt. Tekniske vanskeligheder har i et uskønt forløb i månedsvis blokeret for endelig ikrafttræden, men nu skulle det være ganske vist. On-knappen kan om lidt fikseres med tape i en fast position - indtil Folketinget eventuelt en dag tvinger den definitivt tilbage i off.

Bogen "Test i folkeskolen" under redaktion af Carsten Bendixen og Svend Kreiner kommer således på et godt tidspunkt, om end den handler om test i langt bredere forstand end de ti nationale test. Bogen rummer i alt otte artikler, som tilsammen spænder vidt i forhold til konkret testanvendelse i skolen, og flere af artiklerne forsøger både at give overblik og samtidig at være klare i mælet med hensyn til definitioner, afgrænsninger, muligheder og begrænsninger. Tak for det.

Bogens ene redaktør, Svend Kreiner, skriver to artikler, som begge beskæftiger sig med hele det "testtekniske" grundlag for udvikling, konstruktion og afprøvning af test, dels generelt, dels specifikt anvendt på en matematiktest, som i øvrigt også har et selvstændigt kapitel i bogen. Svend Kreiner er ekspert i psykometri, som netop videnskabeligt beskæftiger sig med testkrav, og sympatisk forsøger Kreiner at pille det værste nørd-sprog - som han kalder det - ud af sine systematiske og grundige gennemgange. Det er en vanskelig øvelse, kan man se. Testteori er notorisk tungt stof, men her er en mulig platform.

Bogens anden redaktør, Carsten Bendixen, skriver en artikel under titlen "Intelligenstestning og intelligensbegrebet i folkeskolen". Et kortfattet og velgørende overblik.

Antologiens aktualitet læner sig primært op ad Lars Stenius Stæhrs artikel "De nationale test i et pædagogisk perspektiv". Her får vi et eksemplarisk oplysende og balanceret koncentrat af det nationale testkompleks, og vi får en konkret eksemplificering af, hvad testene kan og ikke kan (via engelsktesten på 7. klassetrin).

Artiklen er på sine egne præmisser fremragende og stærkt anbefalelsesværdig. Stæhr kommer til sidst ind på risikoen for den velkendte teaching to the test-effekt og beskæftiger sig en del med risikoen for det, som i fagsproget kaldes en negativ washback på undervisningen. Men Stæhr har også - som resten af bogen - et pudsigt osteklokkesyn på test. Der er væsentlige pædagogiske og skolepolitiske spørgsmål, som ganske enkelt ikke er på dagsordenen.

Samlet set: Skal du i gang med en diplom- eller masteruddannelse, hvor testviden er en nødvendighed, så er bogen bred og relevant at have med på listen. Er du som mødeleder på skolen omringet af forventninger om etablering af spændende og professionsrelevante debatter, så er Lars Stenius Stæhrs artikel et fuldstændig ideelt udgangspunkt for en vedkommende diskussion af de obligatoriske, nationale test.