Elevernes testresultater for de deltagende lande i ICCS-undersøgelsen. I Danmark, Taiwan, Sverige og Finland har eleverne de klart højeste testgennemsnit. Kilde: ICCS 2016

Danske elever har en førsteplads i demokratiforståelse

Danske elever i 8. klasse ligger i top af en ny international undersøgelse af forståelse af politik og demokrati. Og selvom elever med udenlandsk herkomst klarer sig dårligere end de dansk-fødte, ligger de også bedre i den nye undersøgelse end det samlede gennemsnit for alle elever i alle lande.

Publiceret

ICCS-undersøgelsen

  • ICCS er en forkortelse for the International Civic andCitizenship Education Study.
  • ICCS 2016 undersøger i skolesammenhæng, hvordan skolesystemer,skoler og lærere i 24 forskellige lande forbereder eleverne påderes fremtidige liv som samfundsborgere. ICCS kortlægger elevernespolitiske og demokratiske forståelse, aktiviteter, holdninger ogværdier.
  • ICCS er baseret på svar fra mere end 94.000 skoleelever i påfra 8. klassetrin (14/15-årsalderen) fra mere end 3.800skoler.
  • ICCS har indhentet oplysninger fra cirka 37.000 lærere - og fraskolelederne - på de medvirkende skoler
  • ICCS 2016 er en fortsættelse og videreudvikling af dentidligere udgave af undersøgelsen, der blev gennemført under navnetICCS 2009.

Resultatet i Danmark er en skoledeltagelse(inklusive erstatningsskoler) på 85 procent. Det er nået viadeltagelse af 185 skoler af 218 mulige. De medvirkende skolerudviser en geografisk spredning samt en fordeling af offentlige ogprivate/frie skoler, der ligger meget tæt på den faktiske fordelingi Danmark.

Elever: Både i absolutte tal og relativt til landetsstørrelse deltager Danmark med en meget stor stikprøve, deromfatter elever fra i alt 317 8. klasser. Dette omfang er ikkemindst en konsekvens af, at mange skoler valgte at deltage medflere klasser end minimumskravet, idet skoler med to eller tre sporofte foretrak ofte at lade hele 8. årgang deltage. 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark deler førstepladsen i den nye ICCS-undersøgelse med Sverige og Taiwan.

"Vi kan være meget stolte af det danske resultat. Undersøgelsen tyder på, at der på de danske skoler foregår en god undervisning af eleverne i forhold til politik, demokrati og samfundsforhold. I vores samfund ser vi dog desværre tendens til, at flere lever i parallelsamfund, og der foregår et kultursammenstød, hvor der er grupper her i landet, der ikke anerkender de danske værdier og frihedsrettigheder. Skolen spiller en afgørende rolle i at udbrede de danske værdier, og derfor er det et område, der fortsat udfordrer os på vores skoler. Derfor er det noget, vi fortsat skal arbejde meget målrettet med", siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Også i Danmarks Lærerforening vækker undersøgelsens resultater glæde:

"Jeg vil ikke sige, jeg er overrasket, for vi har jo tidligere ligget pænt på det her felt. Men jeg er glad for, at det viser, at lærerne fortsat tager formålsparagraffen alvorligt på trods af målstyring og test. Det ligger simpelthen i lærernes DNA, at skolen skal præges af åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og derfor lærer eleverne det her, også før de får samfundsfag i 8. klasse", siger formand for Lærerforeningens undervisningsudvalg Bjørn Hansen og understreger, at det er noget, vi skal passe på.

Debat: Danske skoler præsterer i verdensklasse

Danske drenge topper

Over alt klarer pigerne gennemsnitligt opgaverne bedre end drengene. Også i Danmark. Hvis man tager pigerne for sig selv, ligger de danske piger i top sammen med pigerne i Sverige, Taiwan og Finland, mens danske drenge har det højeste testgennemsnit af alle landes drenge.

De danske elever oplever det mest åbne klasserum med hensyn til meningsfrihed og diskussion. Denne åbenhed er blevet lidt mindre siden 2009, men ligesom dengang er det samspillet mellem de enkelte elever, klassekammeraterne og lærerne, som er baggrunden for elevernes meget positive opfattelse af åndsfriheden i klassen i Danmark.

"Det er meget positivt, at eleverne oplever en god relation til lærerne. Det betyder meget for oplevelsen af medindflydelse. Det er klart, at vi skal have faglighed og klasseledelse, men relationsarbejdet er også meget vigtigt", understreger Bjørn Hansen.  

Men de danske elevers villighed til at deltage for eksempel i interne valg på skolen, grupper, der kæmper for en sag, diskussioner på møder etc. ligger betydeligt under gennemsnittet, viser den nye undersøgelse. Selvom Danmark ligger pænt med hensyn til elevernes formaliserede indflydelse for eksempel gennem elevråd, er de altså knap så engagerede i at ændre skolen gennem egne aktiviteter.

Forskere: Folkeskolen er langt bedre end sit rygte 

"Jeg tror, det er, fordi de faktisk bliver taget alvorligt i hverdagen", siger Bjørn Hansen, "De bliver lyttet til, og derfor opstår der måske ikke så store problemstillinger, som, de for eksempel får brug for at rejse i skolebestyrelsen".

De danske elever har fået større selvtillid med hensyn til egen evne til at artikulere sig politisk, men ligger lige under det internationale gennemsnit. Elevernes tillid til egne evner som politiske deltagere er generelt højere uden for Europa, hvor elevernes vidensniveau om samfundsforhold til gengæld er lavere, viser undersøgelsen.

Politik ved middagsbordet

De danske unge topper undersøgelsen, når det handler om at tale med forældre og venner om politiske emner, og det spiller også en stor rolle for deres score i testen, vurderer Bjørn Hansen fra Lærerforeningen:

"Det er vigtigt for eleverne, at der er sammenhæng mellem det, de oplever i skolen og det, de oplever i hjemmet, så det er meget vigtigt, at vi har et godt samarbejde med forældrene", fremhæver han.

Kritisk tænkning

Undersøgelsen rummer også et skolelederskema, hvor skolelederne blandt andet har prioriteret mellem forskellige områder af det poltisk/samfundsfaglige stof. Og her viser undersøgelsen, at Danmark har den højeste andel af elever overhovedet, der går på skoler, hvor skolelederne lægger vægt på 'kritisk tænkning'. Det gælder generelt i de nordiske lande, at evnen til kritisk tænkning er højt prioriteret.  

De danske elever har generelt stor tillid til andre mennesker, til demokratiet og til regeringen. Det land, hvor elevene har den største tillid til egen regering, er i øvrigt Rusland. 

I danske klasselokaler er der højt til loftet

Læs mere

ICCS 2016 - Udvalgte hovedresultater (pdf)
ICCS 2016 - Internationale hovedresultater (pdf)
ICCS 2016 - Det europæiske modul (pdf)
Powered by Labrador CMS