Det er altid en stor beslutning, når gode klassesæt og dansksystemer skal skiftes ud. Det koster mange penge. Jeg er selv en af dem, der har været meget begejstret for forgængeren "Tid til dansk". Men som forfatterne skriver i forordet, så kan den bedste undervisning aldrig dikteres af et lærebogssystem. I alt fald er det vigtigt, at de materialer, vi bruger, opfylder de ministerielle trinmål, og det gør dette system i allerhøjeste grad. Der er virkelig hjælp at hente for både den nyuddannede og den erfarne lærer. 

Systemet er bygget op omkring en fællesbog, hvor klassen sammen læser og arbejder med sprog og litteratur i genre-, tema- og forfatterskabsbaserede kapitler. Der er et træningshæfte, som eleverne kan skrive i, og hvor der arbejdes dybere ned i sprogarbejdet og i evalueringen af, hvad der skal læres af nyt. Desuden er det nyt, at der til systemet er tilknyttet et læseforståelseshæfte, hvor eleverne arbejder systematisk med læseforståelse, og der kommer flere hæfter til i stigende sværhedsgrader. Endelig er jeg rigtig begejstret for den store og grundige lærervejledning til fællesbog, træningshæfte og læseforståelse og ikke mindst de elektroniske materialer, der også hører med på hjemmesiden: www.elevunivers.dk

Pædagogisk set arbejdes der med dialogisk undervisning inspireret af Olga Dysthe, hvor det handler om, at eleverne bliver set, hørt og udfordret på deres individuelle udviklingstrin, så de har mulighed for at mestre sproget så godt som muligt.

Jeg har ledt med "lys og lygte" for at finde noget negativt eller kritisk at sige om materialet, fordi en faglig anmeldelse skal bygge på debat og analyse af materialet, men jeg har meget svært ved at finde noget, der kunne være gjort anderledes. Materialet er godt og grundigt gennemarbejdet. Det er smukt, der er gode og varierede tekster, didaktikken er i top, og der er et væld af muligheder, som på alle tænkelige måder tilgodeser intentionerne ved både Fælles Mål, og hvad enhver moderne didaktiker på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ville kunne forlange. 

Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad mine tosprogede elever ville synes om materialet. Det er ganske vist rigtigt, at de skal opdrages med dansk kultur og historie, men jeg ved ikke rigtigt, hvor identifikationsobjekterne er for de børn, der ikke har dansk som modersmål. Det er meget svært at se på materialet, at Danmark er og bliver et multikulturelt land. Der er taget højde for det østerlandske ved brug af Haiku-digte, og Astrid Lindgren repræsenterer det nordiske. Jeg leder bare forgæves efter noget til vore "urolige" indvandrerdrenge. Men det er måske netop dér, dansklæreren selv skal fylde ud, så vi ikke taber mellemtrinsdrengenes interesse for at læse bøger. Eller er det bare en naturlov, at drenge ikke læser bøger?