ma. 16. nov. 2009 kl. 23:00

Mobning

Af: Heidi Friborg Christophersen

Ny antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Ude er de stejle positioneringer af offer og aggressor, og ind er kommet et væld af komplekse sociale samspilsteorier.

Der er ingen tvivl om, at denne antologi er mobningsteoriernes nye bibel. Det er en bog, som bør være obligatorisk læsning på læreruddannelsen, og som vil være god at bruge i forbindelse med efteruddannelse af lærere. Her kan man se, at problemerne med mobning "løses" i overensstemmelse med de teorier, der hersker i den gældende tid. Og derfor har det været særligt interessant at læse om den interviewundersøgelse, der har været af mobbefænomenet i 1950'erne og i 1990'erne. For hvem er det egentlig, der mobber mest? Og hvem er det, der holdes ude af fællesskabet?

Tidligere handlede det meget om sociale klasser, resursesvage hjem og forsømte elever og ikke mindst om lærernes forventninger og straf. Men hvordan så i dag? Har de sociale klasser ændret sig, så det i dag handler om "kulturel kapital" mere end økonomi?

Udgangspunktet i antologien er, at mobning ikke længere skal forstås i individualiserede fæno­me­ner som for eksempel særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen. Når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på, om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere, at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden.

Det er imponerende, så grundigt der er blevet researchet på denne antologi, der tager udgangspunkt i et stort og gennemarbejdet empirisk og eksemplarisk materiale, hvorefter forskningsresultater for­mid­les i form af analytiske pointer. Det understreges, at mobning er noget andet end socialfobi, således at mobbeofferet ikke længere blot stemples som psykisk afviger, men mere som et resultat af for­skudte mobbepositioner, hvor mobning rammer hele familien.

Det har været tankevæk­kende læsning for mig, der som enebarn aldrig rigtig forstod de sociale kontekster og skjulte dagsordener i børnegruppen, som mor til en datter, der blev mobbet, og ikke mindst som lærer har kunnet føle sig ind på alle positionerne. For her er det nemlig tydeligt, at offer, gerningsmand og skoleelev sagtens kan rummes i en og samme person.

Der sker som regel en forskydning, når mobning erindres og genfortælles. De samme hændelser ser forskellige ud, alt efter hvem i gruppen der fortæller historien. Skolejubilæer er altid en god ting, ikke mindst for mobbeofferet, der ofte får en uforbeholden undskyldning, når klassen mødes igen efter 25 år, hvis vedkommende ellers tør møde op til festen.

Antologien afsluttes med et bud på en ny definition af, hvad mobning er, som igen suppleres med kvantitative data om trivsel og tryghed. Bogen har gjort mig meget klogere på, hvad mobning er, nemlig et komplekst og dynamisk miskmask af sociale processer, der ændrer sig over tid og i forhold til de mennesker, der færdes i grupper, som man ikke umiddelbart selv har valgt. For eksempel i skolen og på arbejdspladsen.
folkeskolen@dlf.org

Kommentarer

Fakta

Titel Mobning
Pris 325 kroner
Sider 272 sider
Type Bog
Forlag Hans Reitzels Forlag

Emner i denne artikel

Få artikler som denne i dit nyhedsbrev