Undervisningsministeriets tabel over anvendelsen af 2014 og 2015's del af efteruddannelsesmilliarden.

Kun en femtedel af efteruddannelsespengene brugt på linjefag

Efteruddannelsesmilliarden skal ”først og fremmest” bruges til at sikre fuld kompetencedækning hedder det i aftalen mellem KL og regeringen. Men af de første to års penge er under en femtedel brugt på linjefagskompetencer.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvor meget over 50 procent man skal for at kunne kalde det "først og fremmest" kan diskuteres. Men 19 procent er ikke "først og fremmest", mener formanden for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Bjørn Hansen.

I et svar til Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind har Undervisningsministeriet opgjort brugen af de første to års andel af den famøse milliard.  Kun godt 36 millioner eller 19 procent af de første to års midler er brugt til at give flere lærere linjefagskompetence i de fag, de underviser i. Omtrent lige så mange af pengene er gået til det, der kaldes 'løbende faglig opdatering'.

"Vi har bestemt brug for løbende faglig opdatering, men det er jo en del af driften og bør ikke komme fra den milliard", fremhæver Bjørn Hansen. "Og når man politisk har besluttet, at man ønsker, at alle timer skal dækkes af linjefagsuddannede lærere, så er det bemærkelsesværdigt, at så mange midler går til kurser i pædagogiske trends med videre".

Han vurderer, at skolerne simpelthen ikke har råd til at vikardække for lærere, der er væk så lang tid, som det tager at tage et helt linjefag - for statskronerne går kun til kursusudgiften, ikke til arbejdstid/ vikardækning.

Efteruddannelses-milliarden skrumper   

Flere i 2016

Såvel Bjørn Hansen som formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er dog overbevist om, at når tallene for forbruget på milliarden i 2016 bliver opgjort, så vil andelen, der er gået til at linjefagsopgradere lærerne være væsentligt større.

"Man kan se, at søgningen til A.P. Møller-milliarden til kurser i mere generelle ting som læringsmålsstyring var meget stor i 2015, og den faldet nu", vurderer Claus Hjortdal.

Og han har ikke travlt med at opfordre skolelederne til at sende lærerne på linjefagskurser, for selvom linjefag kan være vigtigt og relevant, er det for ham at se udtryk for et demokratisk underskud, hvis skolebestyrelsen ikke selv har indflydelse på, hvordan man prioriterer efteruddannelsen lokalt .

"Der kan være andet, man vælger at prioritere - få-lærer-princippet og nærvær. Og opgørelserne viser, at hvor det tit er dansklæreren, der underviser i kristendom og historie i de små klasser, og matematiklæreren, der tager natur/teknologi, så begynder det med mere linjefagsdækning, når eleverne bliver ældre, og jo tættere de kommer på afgangsprøverne, jo flere timer dækkes af linjefagsuddannede lærere", påpeger Claus Hjortdal. "Linjefagskompetence er vigtigt, men det er ikke sikkert, det skal overskygge alt andet, hvis forældrene oplever, at der er brug for klasserumsledelse og inklusionsforståelse. Ellers ender vi igen med at give forældrene en skole, de ikke vil have - apropos kæmpestore distriktsskoler. Hvis vi skal kigge på friskolerne og lære af dem, skal vi ikke samtidig fratage forældrene indflydelse".

Efteruddannelse: Ingen dokumentation for, at linjefag er svaret

Bjørn Hansen og Claus Hjortdal er dog enige i, at der er behov for at få flere lærere linjefagsuddannet. Mange lærere oplever, at det er blevet sværere at søge job uden at have de linjefag, skolerne efterspørger, og Hjortdal erkender da også, at man selvfølgelig kigger efter at få lærere med de linjefag, man mangler, når man alligevel skal ansætte.

"Men måske skal man også kigge på, hvor meget et fag fylder i skolen - måske er det vigtigere, at man har linjefagsuddannede lærere til dansk end til biologi, som eleverne kun har få timer".

Flere uddannede historie- og samfundsfagslærere ved katederet

Læs mere

Svar fra undervisningsministeren til Annette Lind(S)