Embedsmændene i Undervisningsministeriet får tit skyld for, at de ikke forstå sig på specialundervisning, indledte Jonas Wittendorf, som leder ministeriets udgående rådgivning om specialundervisning. Men specialundervisning er et stort fokusområde, understregede han.

"Eleverne er meget differentierede, så vi kan ikke ramme plet i alle vores budskaber. Men målet om, at eleverne skal blive så dygtige, som de kan, gælder også de fire-fem procent, der får specialundervisning", sagde teamlederen.

Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere

Jonas Wittendorf glædede sig til at få deltagernes perspektiv på undersøgelsen, som indeholder en række kendertegn for specialtilbuddene. Deltagerne på konferencen i Aarhus fik præsenteret fem af undersøgelsens hovedbudskaber:

"Det er ikke en nyhed for ret mange, at undersøgelsen dokumenterer en stor variation i elevgruppen. Jeg fremhæver det alligevel, fordi det både er basalt for at forstå analysen og en anerkendelse af præmissen for jeres arbejde. Eleverne har forskellige forudsætninger for at indgå i undervisningen og for at profitere af den", sagde chefkonsulent Marie Bilde fra Rambøll Management Consulting, der har lavet undersøgelsen for Undervisningsministeriet sammen med professionshøjskolerne VIA University College i Aarhus og UCC i København.

Specialskoler gør ikke andet end at variere undervisningen

Varierede og differentierede læringsformer er også meget udbredt.

"Almenskolen har svært ved at skabe undervisningsdifferentiering og varede undervisningsformer, men specialtilbuddene gør stort set ikke andet. Der sker tre-fire skift i læringsformer i en lektion, og bevægelse integreres i høj gad med fokus på motorik, balance og mindfulness", fortalte Marie Bilde.

Struktur og genkendelighed er også nøgleord. Det udmønter sig i, at underviserne anvender ens tilgange til både elever og undervisning, og at eleverne kan følge med i, hvad der skal ske, både i løbet af dagen og i den enkelte lektion, for eksempel ved hjælp af piktogrammer.

Fjerde hovedpunkt handler om, at specialtilbuddene lever op til elementerne i skolereformen med blandt andet praksisorienteret og understøttende undervisning.

"Det var også til stede i specialtilbuddene før reformen. Men reformen danner en formel ramme, som gør, at elementerne kan udvikles", sagde Marie Bilde.

Specialskoler har både mål for faglighed og trivsel

Som det femte har specialtilbuddene stort fokus på både faglig og social udvikling hos eleverne.

"Andre undersøgelser fokuserer på omsorg og trivsel, men der arbejdes også intensivt med elevernes læring. Faktisk opstiller specialtilbuddene mål for begge dele", sagde Marie Bilde.

Specialtilbud for de mest handicappede elever fokuserer mere på trivsel end på det faglige, men der er tale om få undtagelser, understregede chefkonsulenten.

"Vores hovedbudskaber er positive, men der er også noget, som kan blive bedre", tilføjede hun.

Undersøgelsen fortsætter frem til 2019, og forskerne har opstillet tre opmærksomhedspunkter:

Skoleledernes kompetencer er ikke blevet kortlagt

Deltagerne blev sendt ud for at strække ben med en opfordring om at drøfte rapporten. Hurtigt fandt de sammen i små stående grupper.

Tilbage i auditoriet var det tid til at kommentere og stille spørgsmål.

"Har I spurgt til skoleledernes kompetencer", ville en afdelingsleder fra en almenskole med specialklasserække vide.

"Vi har spurgt til, hvordan skolelederne understøtter den pædagogiske praksis, men vi har ikke haft fokus på deres kompetencer. Men det kan vi få", svarede Marie Bilde og blev suppleret af Rune Schjerbeck, fuldmægtig i Undervisningsministeriets videnskontor.

"Inklusionseftersynet prøvede at undersøge skoleledernes kompetencer. I Finland er det normalt, at skoleledere efteruddanner sig i specialpædagogik. Jeg har lagt mærke til, at det ikke fylder noget på danske skoler med specialklasserækker", sagde han.

Skoleleder Torben Juel Sørensen fra Nyborg Heldagsskole pointerede, at ledere af specialskoler typisk er uddannede speciallærere.

"Vi kan ikke drive en specialskole uden at sparre med personalet fagligt og socialt", sagde han.

Specialtilbud efterlyser øget samarbejde om visitation

En leder af en almenskole med specialklasserækker spurgte, om forskerne har undersøgt samarbejdet med PPR.

"Vi kunne godt tænke os større indsigt i visitationen. Det er ikke altid, at de elever, vi får tildelt, passer ind i vores tilbud, og så giver det problemer", uddybede han.

Ifølge undersøgelsen står han ikke alene med det ønske.

"Flere specialtilbud efterlyser øget tilgang til PPR, men det manglende samarbejde forklares ofte med manglende resurser", sagde Marie Bilde

Busieness manager Thomas Johannessen fra Rambøll korrigerede.

"Der er et stærkt samarbejde med PPR og også tilfredshed med det. Men skolerne vil gerne have mere af det", sagde han.

"En enkelt elev kan ødelægge meget", gentog skolelederen.

Nationale test går ikke langt nok ned i niveau

En anden leder af et specialklassetilbud på en almen skole efterlyste en måde at tilpasse de nationale test til elever med generelle indlæringsvanskeligheder.

"Vi vil gerne deltage, men testene går ikke langt nok ned i niveau", sagde han og rejste samtidig en anden problemstilling.

"I dag skal vi lave en uddannelsesparathedsvurdering, når eleverne er gamle nok. Kan man forestille sig en vurdering målrettet STU?"

Det afviste Rinze van der Goot, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet.

"STU er for elever, som ikke kan tage en ordinær uddannelse, og der skal køre en proces for at afklare det. I forhold til de nationale test er der nogle lovgivningsmæssige spørgsmål i forhold til at gå ned på lavere niveau. Men der er en vejledning på vej om, hvordan testene kan foregå for elever med særlige behov. Og kan en elev ikke testes, skal eleven evalueres på anden vis. Har Undervisningsministeriet eksempler på, hvordan det kan foregå", spurgte han sine ministerielle kolleger uden at få svar. Til gengæld brød forsamlingen ud i grin.

Udtræk kan spænde ben for en fuld afgangsprøve

Udtræk kan gøre en forskel for, om en elev får en fuld eller en delvis afgangsprøve, betonede en viceskoleleder fra en specialskole for normaltbegavede børn med autisme.

"Der er forskel på, om man skal op i idræt eller i multiple choice i biologi. Jeg ved godt, hvad mine elever foretrækker, og er man ikke tilmeldt idræt, og det bliver trukket ud, får man ikke en fuld afgangsprøve. Vil I undersøge, om der er snerrende bånd på prøverne", spurgte han og blev bakket op af en lederkollega.

"Det er uforståeligt, at man ikke arbejder med alternative prøver, for det giver ikke mening, at alle skal op til den samme prøve. Jeg ville ønske, at man fokuserede mere på det", sagde hun.

Det er et vanskeligt spørgsmål, mente Rune Schjerbeck fra ministeriet.

"Det var et væsentligt tema i inklusionseftersynet, men der er vid mulighed for at tilpasse prøverne til den enkelte elev. Måske mangler der viden om, hvordan man gør", svarede han og tilføjede, at der ellers er mulighed for fritagelse.

"Det er ærgerligt, at svaret er fritagelse", lød det fra den kvindelige skoleleder.

Teamleder Jonas Wittendorf lovede at tage problematikkerne om nationale test og afgangsprøver med hjem til ministeriet. Han mindede dog om, at elevgruppen er meget differentieret.

"Det gør det svært at lave standarder for et alternativ," konstaterede han.

Elevers transporttid bør tænkes ind i den lange skoledag

En lærer fra en almen skole med specialklasserækker var overrasket over, at den længere skoledag ikke gør en forskel ifølge rapporten.

"Vi har børn, som ikke længere går til fritidsaktiviteter, fordi de er for trætte. Samtidig får vi mange kolleger ind uden specialpædagogiske kompetencer, som får opgaven pålagt, fordi skemaet skal gå op", sagde hun.

Det fremgår måske ikke tydeligt nok i rapporten, at længden af skoledagen ikke ser ud til at understøtte elevernes læring yderligere, erkendte Marie Bilde fra Rambøll.

"Vi kan ikke se entydigt, om det er gået frem eller tilbage efter reformen", sagde chefkonsulenten.

Længdens betydning er et emne, forskerne vil have fokus på i det videre forløb. Her skal de tænke elevernes transporttid ind, anbefalede en skoleleder.

"Nogle af vores elever kører 90 minutter hver vej for at komme til og fra skole, Det er tid, som kommer oven i skoledagen", sagde han.

Du kan læse rapporten via dette link: