Matematik-netværket er for alle, der interesserer sig for og underviser i matematik. Dækker alle klassetrin. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

(6.619 følger) Se alle medlemmer

SPECIALPÆDAGOGIK-NETVÆRKET er for alle, der interesserer og arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov.

I samarbejde med Tidsskriftet Specialpædagogik

(8.085 følger) Se alle medlemmer
Blog
2   6

Åh nej - matematik

Abonner på nyt om Bent Lindhardt i dit personlige nyhedsbrev.


Fænomenet matematikangst er international kendt og anerkendt som en central barriere for læring i matematik.

Man skal ikke have været længe sammen med en gruppe mennesker, før man kan konstatere et vist ubehag brede sig hos nogle af de tilstedeværende, hvis ordet matematik bliver nævnt. Ikke uventet dukker der oplevelser og følelser op, som er knyttet til faget. De kan være ganske traumatiske og følges ofte med beskrivelsen af et ringe fagligt selvværd. Noget må være gået galt.

Fænomenet er internationalt og omtales som math anxiety og det synes som en voldsommere barriere for læring i matematik end i mange andre fag. Der er vel ikke mange som har oplevet at de har haft geografiangst eller billedkunstangst eller …. men matematikangst - det vil de fleste kunne indleve sig i.

Artiklen fortsætter under banneret

Oluf Magne, som har været en af de førende forskere i Sverige på dette felt, beskrev tidligt i sin forskning tilbage i 70’erne, hvor centralt følelser og selvværdsoplevelser er for præstationsniveauet. Han fremførte også, at det stod værre til med sådanne angstsymptomer i matematik end ved læringsvanskeligheder i andre fag. Han mente selv, at grunden kunne være de problemer, som matematikvanskeligheder skabte i hverdagen. Personligt tror jeg også, der ligger kulturelle grunde bag ved, idet man udsættes for social ringeagt, hvis man ikke kan matematik.

Mona Røsseland fra Norge som i efteråret besøgte Danmark ved matematikvejlederkonferencen havde i sin forskning (2011) udvalgt otte elever, som opnåede gode resultater i den norske nationale test i 4. klasse, men som præsterede lavt til den norske nationale prøve på 8. klassetrin. Der var således tale om en eller anden form for stagnation i udviklingen. I sine interview og observationer nåede hun frem til, at den enkeltfaktor, som betød mest for præstationsniveauet, var den faglige selvværd og selvtilliden.

Den norske neurolog, Fritz Johnsen, kan supplere med at stærke følelser såsom angst eller vrede kan virke hæmmende på pandelappens evne til at opretholde arbejdshukommelsen, hvilket forringer evnen til at lære matematik.

Fænomenet matematikangst er bl.a. defineret af Ashcraft & Faust (1994) som ”en følelse af spænding, ængstelse eller frygt, der forstyrrer ydeevnen i matematik”. De kunne påvise, at matematikangst hænger sammen med dårlige matematikpræstationer, og den afføder negative holdninger til faget. Ængstelige elever vil undgå situationer, hvor de skal udføre matematiske beregninger. Ifølge forskning fra University of Chicago er matematikangst ikke bare en følelse som opstår ved at arbejde med matematik. Efter at have brugt hjernescanninger, kunne de vise, at bare forventningen eller tanken om at løse matematiske opgaver forårsagede symptomer på matematikangst.

TIMMS testene afvikles på 4. klassetrin. I forlængelse af disse test indgår der en række spørgsmål heriblandt elevholdninger til faget matematik.  Jeg har udvalgt to målinger knyttet til elevens oplevelse af egen selvtillid i faget samt deres sympati for matematik. Skemaet viser tallene for de sidste tre gange 2007, 2011 og 2015. Parenteserne viser gennemsnitstallene internationalt.

 

                 Høj selvtillid                       Medium selvtillid               Lav selvtillid

2007             70% (57%)                     23% (32%)                          7% (11%)

2011             30% (34%)                     51% (46%)                         19% (21%)

2015              34% (32%)                   49%(45%)                           17% (23%)

 

meget godt lide matematik        lide matematik          ikke lide matematik

2007              55% (72%)          24% (48%)                  21% (14%)

2011              37% (48%)          42% (36%)                   21% (22%)

2015              38% (46%)          42% (35%)                  21% (19%)

 

Det synes ganske iøjenfaldende, hvor forskellige tallene er for 2007 og så de følgende to gange. Der synes at være et ganske markant fald i andelen af elever, som svarer de har høj selvtillid og angiver synspunktet ”Kan meget godt lide matematik”. Et fald som synes at være ganske stabilt fra 2011 til 2015. Hvad pokker er der sket? Det skal siges, at der internationalt også har været et fald, men ikke så stort som i Danmark. Hmm….

Tallene er foruroligende og nærliggende at forbinde med øget risiko for udvikling af matematikangst.  Jeg opfordrer derfor til, at man på skolen, kollegialt og i fagteamsammenhænge tager problemstillingen op og ser på, om der er noget, man har overset i matematikundervisningen. Jeg opfordrer til, at man taler med eleverne om det her - og undersøger, om der sidder nogle, som er stået mere af end man har været klar over.

I den sammenhæng skal jeg nævne at et nyligt afviklet projekt om inklusion og matematik havde vi fokus på elever i matematikvanskeligheder og kunne konstatere, at bare 1 - 2 minutters fokuseret opmærksomhed på de ud satte eleven havde stor effekt på deres motivation og selvværd.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ