»Vi er kommet så langt nu med læsning og naturfag, at vi kan begynde at kigge op over kanten og tage fat på nogle andre områder. Det handler om kreativitet, om evnen til at tænke ud af boksen og lige give det et twist«, mener Ulla Visbech, der har brugt de seneste halvandet år på at skabe rammerne for, at børn i Kolding mærker, at de bor i en designby, når de går i børnehave, skole og fritidsordning. Med hende som ankerkvinde arbejder pædagoger og lærere i Kolding Kommune på at udvikle noget helt nyt, nemlig en designpædagogik.

»Vi har kaldt det designpædagogik, og nu er vi så nødt til at diskutere, hvad det er. Det skal udvikle sig nedefra - vi kommer ikke med en færdig Plan B-model, som lærerne skal følge«.

Da Kolding for et par år siden besluttede at forfølge ambitionen om at gøre kommunen til Danmarks designby nummer ét med en satsning på byrum, kultur, erhverv og uddannelse, blev der nedsat en kommunal styregruppe på uddannelsesområdet, som mødes hver måned. Og fordi forvaltningens skolefritidsordningskonsulent Ulla Visbech har en fortid som håndarbejdslærer, blev hun opfordret til at gå ind i arbejdet. En af de første aktiviteter blev en tur til Finland, hvor Helsinkis designmuseum søgte samarbejdspartnere til en EU-ansøgning til et børn og design-projekt.

»Det var meget inspirerende at se det tætte samarbejde mellem skoler og museer i Helsinki. Vi besluttede, at EU-projektet ikke var det, vi skulle, fordi vi var nødt til at arbejde med design i den virkelighed, vi har i Kolding, og det er så det, vi er i gang med at udvikle. Og jeg ser en værdi i, at det gror nedefra, frem for at vi kommer med en model som for eksempel læringsstile«.

Hun og hendes kolleger var siden i London sammen med formidlingschefen fra Trapholt, der er Koldings museum for moderne billed- og møbelkunst. De besøgte skoler og Londons designmuseum, hvor formidlingsmedarbejderne gør et stort nummer ud af at sikre, at alle tilbud til skolerne passer ind i de nationale læseplaner for fagene.

»Man har et fag i den engelske skole, der kaldes design and technology, fra mellemtrinnet og hele vejen op. Det er selvfølgelig eksamensfag, for det er alle fag. Og så var vi så utroligt heldige at møde professor Richard Kimbell fra Goldsmiths, hvor man uddanner designere og lærere til designfagene. Han har virkelig været med til at sætte dagsordenen i det engelske system ved at have fokus på selve arbejdsprocessen frem for resultaterne«, fortæller Ulla Visbech.

»Han har arbejdet meget med metoder til at dokumentere, hvad eleverne gør undervejs, ved hjælp af en portfolio. Man kan sige, at for englænderne er det udtryk for en opblødning i forhold til et system, hvor der bliver evalueret og målt på alt med fokus på resultaterne, mens det for os danskere er en mere struktureret måde at tænke på i forhold til de kreative fag«.

Den foreløbige definition af designpædagogik er en pædagogisk tilrettelæggelse, der tager udgangspunkt både i hele arbejdsprocesser og i æstetiske arbejdsprocesser. »Hele« arbejdsprocesser er efter Ulla Visbechs vurdering noget, man allerede har en god tradition for i dansk pædagogik, mens det æstetiske har manglet.

»Det handler om at lære på andre måder - ikke gennem bogstaver og tegn, men gennem følelser og sanser. Jeg plejer at sammenligne med det at lære at cykle - man føler sig frem i stedet for at lære efter en manual«.

Smag og livsstil hænger sammen. Det kunne man se, da lærere, pædagoger og ledere fra skoler i Kolding og gæster fra andre byer den 1. september gik rundt i Kolding Teater og stemte på, hvilket design de syntes bedst om, ved at lægge en kulørt brik i den farve, de havde fået ud fra scoren i et livsstilsspørgeskema.

Det lille indblik i en tidligere udstilling fra Trapholt fandt sted på konferencen Design og Pædagogik arrangeret af University College Syd og Kolding Kommune.

Blandt oplægsholderne var professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet. Hun har lanceret det udtryk, som nu er centralt i Koldings arbejde med at opbygge en designpædagogik, »æstetiske læreprocesser«.

»Det handler for eksempel om, hvad der er smukt, hvilket formsprog der fungerer, og om at reflektere over de ting, vi har med at gøre«, siger Ulla Visbech.

Kirsten Drotner understreger også, at for at blive kreativ skal man kunne håndværket og reglerne først. For at blive en storslået pianist skal man både lære at læse noder og knokle med at øve.

Der er ikke udstedt nogen ordrer til Koldings skoler og daginstitutioner om, at de skal arbejde med design og design­pædagogik. I stedet har forvaltningen opstillet en ramme og præsenteret de mange undervisningsforløb, som museer, kulturinstitutioner og erhvervsliv i byen er parate med.

Ulla Visbech er fuldt bevidst om, at der er en træthed blandt lærerne over projekter, krav og planer, som kommer fra ministerium og forvaltning:

»Derfor tænker vi ikke designpædagogikken som 'mere', men som noget, man kan drage ind i undervisningen i mange fag«.

Hun fremhæver projektopgaven som et eksempel på et element i skolens almindelige undervisning, som kan få et betydeligt løft af, at eleverne lærer at arbejde med design og æstetik:

»Projektopgaven er gået hen og blevet til noget, man skriver - det var jo ikke det, der oprindelig var tanken. Forleden var jeg på en konference om særligt talentfulde elever - dér kan man også arbejde med at tænke ud af boksen, man taler om entreprenørskab, og der er også meget, der lapper over«.

På forvaltningens liste over tilbud er for eksempel »Juletræet uden pynt« for 1.-klasserne. I samarbejde med Trapholt tilbyder den lokale naturskole, at klasserne kan komme i januar med de brugte juletræer hjemme fra stuerne. Med inspiration fra museets stolesamling arbejder eleverne med det brugte træ og kommer hjem med knager, stumtjenere eller anden hjemmegjort (gen)brugskunst. En arbejdsgruppe er i gang med at samle en hel »designrygsæk« til Koldings skoleelever med et forløb på hver årgang. Design­pædagogik handler for eksempel også om, hvordan man arbejder med layout, når eleverne producerer tekster og hjemmesider i dansk og andre fag - det står på programmet i 7. klasse. Og design handler om materialer - dér kan Trapholt tilbyde fysik/kemi-undervisningsforløbet Plastic Fantastic. Rygsækken byder også på bygningsjagt for børnehaveklasserne, tegneprojekt i børnekulturhuset Nicolai for 4. klasse og arbejde med Koldinghus' sølvdesignsamling i 6. Pædagogisk Central er i gang med at opbygge en samling af designkasser til udlån - kasser med værktøj og inspiration til for eksempel fluebinding og maskinstrik.

Samtlige skoler i Kolding skal vinke farvel til lærere næste år efter en lammende melding for nylig om, at kommunen skal spare flere hundrede millioner kroner på driften. Men som Ulla Visbech siger:

»Der har ikke været afsat en krone til det her, og derfor kan det heller ikke spares væk«.

Flere skoler og institutioner har allerede taget designtanken til sig. Lige nu er entreprenørmaskinerne i gang med at bygge Danmarks første design­børnehave. Designdimensionen var med, da byggeprojektet blev sendt i udbud. Der er koblet en kunstner på byggeri og indretning, og det var en del af stillingsopslaget, da børnehavens kommende leder blev ansat. En af byens skolefritidsordninger har besluttet, at den vil være design-sfo og er i fuld gang med at arbejde med de mange pædagogiske udfordringer, det giver:

»De vil prøve at arbejde lidt mere struktureret i de praktiske aktiviteter i for eksempel træværkstedet. Og skabe rammerne for, at børnene lærer at tænke idégenererende. Men samtidig er det jo børnenes frie tid«.

Én skole har forsøg med det nye fag håndværk og design i stedet for sløjd og håndarbejde, én har indført et design-valgfag, og flere har gennemført emne­uger om design.

»Designpædagogik hænger fint sammen med de kompetencer, OECD har udpeget som vigtige - for eksempel at lære at arbejde i inhomogene grupper, tænke selvstændigt og tage beslutninger. Og Pisa-undersøgelserne viser, at de lande, der har et kunstrigt curriculum, klarer sig bedst matematik, læsning og naturfag«, påpeger Ulla Visbech. |

Konsulenten

Det er som skolefritidsordningskonsulent i Koldings børne- og ungdomsforvaltning, at Ulla Visbech blev involveret i arbejdet med at skabe rammerne for en designpædagogik i Koldings skoler og institutioner. Hun er oprindelig uddannet pædagog og har været skolefritidsordningsleder, men har også et linjefag i håndarbejde og har undervist i folkeskolen. Desuden har hun Pædagogisk Diplom i pædagogik og i offentlig forvaltning. Privat er hun museumsfreak. Hun er netop blevet headhuntet af en af sine samarbejdspartnere, University College Syd, hvor hun fremover skal lede efter- og videreuddannelsen for pædagoger og lærere.

»Det skal udvikle sig nedefra - vi kommer ikke med en færdig Plan B-model, som lærerne skal følge«Ulla Visbech»Projektopgaven er gået hen og blevet til noget, man skriver - det var jo ikke det, der oprindelig var tanken«Ulla Visbech