Det er godt, at flere skoler forkorter skoledagen for eleverne, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Markant stigning i brugen af to-lærerordning

I oktober 2016 viste en undersøgelse, at 30 procent af landets skoler forkorter skoledagen og i stedet sætter en ekstra voksen i klassen.

Publiceret

Sådan skal paragraf 16bforstås:

Undervisningsministeriet har tidligere i et skriftligt svargivet følgende forklaring af, hvad der ligger i, at der kan åbnesfor kortere skoledage for eleverne på mellemtrinnet og udskolingen"i helt særlige tilfælde":

"Som det fremgår af loven og vejledningen, så kan fravigelse afreglerne om undervisningstidens længde være hensigtsmæssig, hvisder er tale om en klasse med særlige trivselsproblemer. Det kaneksempelvis hænge sammen med problemer med mobning, eller atklassen er sammenbragt. Det kan desuden være hensigtsmæssigt atfravige timetallet, hvis en eller flere enkelte elever befinder sigi en vanskelig situation, der har betydning for hele klassen. Detkan fx være tilfældet, hvis der er store problemer med uro iklassen, som har baggrund i sociale og emotionelle problemer, ADHDeller lignende, blandt enkelte elever i klassen. Men brug af lovensparagraf 16b forudsætter altid en konkret vurdering af den enkelteklasse.

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af hverenkelt klasse og de problemer, der gør anvendelsen af lovens § 16 bpåkrævet. Godkendelsen kan gives for 1 skoleår ad gangen medmulighed for at opnå ny godkendelse. Det vil være op til en lokalbeslutning på den enkelte skole og i den enkelte kommune, hvilkesituationer eller omstændigheder der kan begrunde, at der genereltkan gives en godkendelse efter folkeskolelovens § 16 b til enklasse i indskolingen fordi det findes hensigtsmæssigt i forholdtil en eller flere problemstillinger i en klasse, og hvornår der ertale om helt særlige omstændigheder, der kan begrunde, at der givesen godkendelse til klasser i mellemtrinnet og i udskolingen". 

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er formentlig sket en markant udvikling i skolernes brug af muligheden for at forkorte dagen og i stedet give eleverne en to-voksenordning. Det fremgår af en række svar, som undervisningsminister Merete Riisager har givet til Folketinget.

I oktober 2016 gennemførte Epinion på vegne af Undervisningsministeriet en undersøgelse af brugen af paragraf 16b i skolen.

"Undersøgelsen viser, at knap 30 procent af landets folkeskoler gør brug af § 16 b til at afkorte skoledagen til fordel for undervisning med to voksne på et eller flere klassetrin i skoleåret 2016/2017", skriver Merete Riisager(LA) i et svar til Alternativets Carolina Magdalena Maier.

I et andet spørgsmål vil Maier have ministeren til at undersøge om og i hvilket omfang, muligheden benyttes i landets børnehaveklasser. Her forklarer ministeren, at Epinion kun har undersøgt 1. - 9. klasse. Derfor er der ikke et tal fra oktober i forhold til børnehaveklasserne. Undervisningsministeriet indsamler selv data om skolernes anvendelse af paragraf 16b. Den senest tilgængelige undersøgelse fra efteråret 2015 viste, at 60 skoler havde fået godkendt at bruge to-voksenordningen i børnehaveklassen.

Træt af dårlige undskyldninger: Alternativet indkalder til samråd om lange indskolings-dage

 En vigtig frihedsret

"Antallet af skoler, der benytter § 16 b, forventes dog at have ændret sig markant, jf. resultaterne af Epinions undersøgelse, og skal derfor tages med forbehold", skriver ministeren.

Hun hilser det velkomment, at flere skoler bruger ordningen til at forkorte skoledagen.

"Jeg mener, at § 16 b udgør en vigtig frihedsret for skolerne, og det er rigtigt positivt, at flere skoler inden for det seneste år er blevet opmærksomme på denne mulighed. Den øgede anvendelse skal også ses i lyset af, at den tidligere minister for børn, undervisning og ligestilling og folkeskoleforligskredsen har opfordret kommuner og skoler til, at man lokalt gør brug af denne mulighed", skriver Merete Riisager.

Ny regering: SF kæmper for lettere vej til kortere skoledag

 

Læs mere

Læs mere her på folketingets hjemmeside.

Og ministerens svar om børnehaveklasserne her.

Powered by Labrador CMS