ERNÆRING OG SUNDHED er for ernæringsuddannede og lærere, der underviser i madkundskab, sundhed og ernæring. 

I samarbejde med Madkundskabslærerforeningen

(3.968 følger) Se alle medlemmer
Madkundskab
0   6

Portal til madkundskab

Det er svært ikke at blive begejstret, når man går ind i Clio Onlines materiale til madkundskab. Det er som at åbne for et spændende spil med mange muligheder - og et par mellemstore missere undervejs.

Madkundskabsfaget.dk

Fakta


Titel
Madkundskabsfaget.dk


Kontakt forlaget for pris

Forlag
Clio Online

Clio Onlines portal til faget madkundskab udmærker sig ved at give en kort og præcis introduktion til de enkelte områder, så man hurtigt kan komme i gang, og forslag til årsplaner for henholdsvis 4.-5. klasse og 6.-7. klasse. Undervisningsåret er tilrettelagt med faglig progression, og for hvert forløb er færdigheds- og vidensmål tydelige, så eleven kan evaluere sig selv ved afslutningen af forløbet.

Portalen er en håndsrækning til alle lærere inden for faget, men måske specielt til den nye lærer med madkundskab på skemaet. Men her er det vigtigt, at man som lærer lige stopper op og overvejer, hvor man vil hen med sin undervisning, på hvilken måde man vil gribe det an, og gør sig tanker om, hvilke virksomhedsformer man vil have i spil, så man når målene på netop den måde, man ønsker. For materialet løber let af sted med én.

Artiklen fortsætter under banneret

Det righoldige billedmateriale, de mange videoklip, link og forslag til aktiviteter er forførende, og eleverne kan hurtigt klikke sig videre, hvis der er noget, der er for kedeligt. Og med Clio Online kan det nemt blive en konkurrence om elevernes opmærksomhed, hvilket især er problematisk, når det drejer sig om madkundskab. For som Helle Brønnum Carlsen og Annelise Terndrup Pedersen skriver i grundbogen ”Madkundskab”, så har faget "... muligheder for at arbejde med både sansninger, indtryk og oplevelser, … eksperimentere, skabe, meddele og kommunikere, og ... bearbejde alt dette både motorisk, kognitivt og perceptivt, hvilket tilsammen er med til at styrke elevernes læring og erkendelse", og det kræver en høj grad af nærvær hos eleverne.

Med andre ord: Det er i lokalet, det egentlige foregår. Skærmen er en støtte, men du skal selv have fingrene ned i bolledejen i både bogstavelig og overført betydning.

Det er også vigtigt, at læreren har de kritiske briller på. Ikke alle forløb er lige gennemtænkte, og ikke alle informerende videoklip viser netop den håndtering af råvarer, metodik eller anden information til eleverne, som den enkelte lærer måske ønsker at introducere for eleverne. Nogle lærere vil måske også prioritere sanserne og evnen til at smage og udtrykke smag mere, end det gøres i forløbene her, hvor det at smage enten er ”skemalagt” eller i flere tilfælde fraværende.

Når så mange forskellige fagpersoner har udviklet undervisningsforløbene, kan det nok heller ikke undgås, at der er forskel på kvaliteten af de enkelte forløb, ligesom der er manglende harmoni flere af forløbene imellem. Begrebet ”sundhed” er et godt eksempel på, hvordan ordet bruges i de forskellige forløb. Eleverne introduceres til og arbejder med forskellige sundhedsbegreber i ét forløb, og i et andet arbejdes der med at lave ”sundere pebernødder”. Det kan skabe forvirring, idet det ret beset er ”ernæringsforbedrede” pebernødder, de fremstiller.

Det er også vigtigt, at de opgaver, der stilles, harmonerer dels med evalueringen, dels med læringsmålene. Et eksempel er i temaet ”Madforbrug og kvalitet”, aktiviteten ”Smagstest af færdigretter”. Her bedes eleverne om at beskrive retten med blandt andet pris og næringsindhold. Disse informationer bruges ikke efterfølgende. I den fælles evaluering stilles der spørgsmål om, hvordan færdigretterne smager i forhold til de hjemmefremstillede, som eleverne i dette forløb altså ikke har lavet. De skal endvidere komme med forslag til, hvordan de kan videreudvikle færdigretten, men når læringsmålet ”jeg kan komme med forslag til, hvordan man kan videreudvikle på færdigretten” og eleverne ikke i praksis har mulighed for at smage sig frem, så giver hverken lærings- eller evalueringsspørgsmål mening.

I aktiviteten ”På skattejagt efter hel- og halvfabrikata” gælder det om at få flest på listen og tage et billede. Refleksionen går kun på, om det er hel- eller halvfabrikata, men i evalueringen skal eleverne kunne svare på, hvordan en fødevaredeklaration læses. Det kunne derfor være godt, om Clio Online lige gav sine undervisningsforløb et kvalitetstjek, så de forskellige lapsus blev rettet.

Et helt kapitel for sig er rubrikken "Inspiration", hvor der henvises til supplerende litteratur. Her er ikke mange henvisninger til den skrevne litteratur, derimod talrige til mere eller mindre velvalgte websites. Ønsker man for eksempel at vide mere om fedtstoffer i temaet ”Det er fedt at kende forskel på fedt”, gives der henvisning til Netdoktorens forklaring på fedtstoffers opbygning, en svært tilgængelig tekst for aldersgruppen, især hvis eleverne ikke har arbejdet med fedtstoffer i biologisk sammenhæng før. Den anden henvisning er til hjemmesiden BigKids, som fortæller om sundt og usundt fedtstof i vejledning til overvægtige børn, altså i en samfundsmæssig sammenhæng. Som hovedhenvisning om og undervisning i fedtstoffer misser disse derfor målet.

Der er således endnu et stykke arbejde at få gjort fra Clio Onlines side, men kan man få disse ting rettet til, er portalen til madkundskab et godt supplement til grundbogen for den lærer, der skal undervise i et fag, der har et omfang og nogle ambitioner, som det kræver god planlægning at komme omkring i og at indfri.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ