'I gamle dage' blev de såkaldte PEU-hæfter (Prøver, Evaluering, Undervisning) sendt ud på skolerne hvert efterår, og lærerne læste dem og diskuterede dem i deres fagteam.

2014: Der kommer ingen evalueringer af sidste års afgangsprøver  

De seneste mange år er evalueringerne kun blevet offentliggjort på uvm.dk, ikke alle fag har været med hvert år, og man har ikke kunnet regne med, at de kom på en bestemt dato. I 2013 var det kun dansk, der blev evalueret, og i 2014 sprang læringskonsulenterne helt over, mens formen var 'under overvejelse'. Men sidste år kom evalueringerne på nettet i december.

"Det er vores opfattelse, at den primære anvendelse for PEU-hæfterne har været som internt evalueringsredskab for opgavekommissionerne og ministeriet i forhold til årets prøver", siger kontorchef i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Rasmus Vanggaard Knudsen til folkeskolen.dk. Han forklarer, at læringskonsulenter og opgaveudviklere fortsat læser censorernes tilbagemeldinger, men at man har valgt at droppe det store arbejde med at skrive sammen til offentliggørelse, fordi lærerne ikke længere efterspørger hæfterne.

Men kunne den manglende efterspørgsel ikke skyldes, at lærerne ikke kender til hæfterne og ikke får besked om, at de er kommet?

"Det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men vi har altså ikke oplevet den store efterspørgsel og oplever måske, at de mest er blevet skrevet af tradition", siger han.

Får censorerne så heller ikke nogen tilbagemelding på deres indberetninger?

"Ikke systematisk, nej, men det indgår selvfølgelig på vores censorkursus", siger Rasmus Vanggaard.

Der holdes kurser for de beskikkede censorer, hvor ministeriet som udgangspunkt forventer, at hver censor er på kursus én gang i løbet af de tre år, en beskikkelsesperiode løber.

For første gang var 9.-klasselærerne i år ikke selv med til at bedømme deres elevers skriftlige afgangsprøver, og nu får de altså heller ikke en landsdækkende evaluering af årets prøver.

Karakterfald i prøver, der ikke bedømmes af læreren

Er der ikke behov for en evaluering af, hvad det har betydet, at lærerne ikke længere selv er med til at bedømme de skiftlige prøver?

"Jo, og det kommer der også. Der er nedsat en følgegruppe, og ordningen skal evalueres efter to år", fortæller Rasmus Vanggaard.

Sproglærere: Vigtige input til undervisningen

Formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen og konsulent for Tysklærerforeningen  Flemming Nygaard lægger vægt på U'et i PEU og ærgrer sig over, at sproglærerne ikke længere får input fra prøverne til deres undervisning. De har begge mange års sproglærererfaring og havde stor glæde af de årlige hæfter, dengang de blev sendt ud på skolerne.

"Det er en beklagelig afgørelse. Det er nok muligt, at der ikke er en overvældende interesse for selve prøveforløbet, men der er i høj grad behov for information og inspiration", siger Flemming Nygaard og peger på, at også undervisere på læreruddannelsen, kursustilrettelæggere plus redaktører på forlagene og dermed også lærebogsforfattere har fået inspiration af resultaterne fra prøveerfaringerne.

"Netop den uvildige præsentation af resultaterne fra dagligdagens undervisning er en inspirationskilde af betydning", siger Flemming Nygaard og vurderer blandt andet, at prøveerfaringerne kan have betydning for fastlæggelsen af en mere langsigtet sprogstrategi, hvor Tysklærerforeningen jo arbejder frem mod en ligestilling mellem de mundtlige prøver i engelsk og tysk efter 9. klasse.

Rita Mogensen har selv som tidligere fagkonsulent i engelsk i Undervisningsministeriet været med til at forfatte PEU-hæfterne. Hun kom til, netop som de ikke længere blev trykt og distribueret til skolerne og ærgrede sig også dengang over, at de var blevet 'hemmelige' forstået på den måde, at det ikke var så mange lærere, der fik øje på dem. Hun medgiver, at det er meget stort arbejde at udarbejde dem - men hæfterne er til gengæld et fint talerør for læringskonsulenterne til at få kommunikeret ud til lærerne om nogle ting, der ellers giver lærerne store udfordringer.

"Men hvis skolelederne gjorde lærerne opmærksom på dem og gav fagteamene tid til at læse dem og diskutere dem, kan de give stor indsigt i, hvad det er, der volder eleverne problemer, og der har også været mange tips til undervisningen i dem", fortæller Rita Mogensen og oplever, at den manglende efterspørgsel skyldes manglende kendskab. "Det bider jo sig selv i halen".

"Der er ærgerligt, hvis censorernes erfaringer fra prøverne ikke bliver opsamlet og kommer ud til offentligheden" siger hun.