Ny kosthåndbog: Sådan omsættes kostanbefalinger til måltider

I dag lanceres opslagsværket 'kosthåndbogen.dk', som giver bud på, hvordan de officielle kostanbefalinger omsættes til opskrifter. Målgruppen for bogen er blandt andre professions-bachelorer i ernæring og sundhed.

Publiceret

Kosthåndbogen

Udkom første gang i 2005 og bliver nuudgivet i en revideret version. Målgruppen er:Professionsbachelorer i ernæring og sundhed, kliniske diætister,økonomaer, ernæringsassistenter, læger, sygeplejersker,sundhedsplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- ogsundhedshjælpere, andet kostansvarligt personale samt undervisereog studerende.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Kost & Ernæringsforbundet, der sammen udgiver kosthåndbogen.dk. Målet er at skabe et værktøj for alle de faggrupper, der er involveret i borgerens helbred og sundhed.

"Kosthåndbogen er et efterspurgt opslagsværk blandt vores medlemmer. De bruger den, når de omsætter officielle anbefalinger til både hverdagsmad og specialkost, der for eksempel kan spises af borgere med tygge- og synkebesvær. Men Kosthåndbogen er også et meget vigtigt redskab i samarbejdet med de andre faggrupper. Med den i hånden har vi et fælles sprog og viden, så vi sikrer, at alle får den mad, som passer til netop deres specifikke behov", siger Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet i en pressemeddelelse.