Anders Bondo Christensen
0   6

Transparens og retfærdighed giver bedre arbejdsmiljø

Efter seks megamøder – dialogmøder – med tillidsvalgte og ledere fra skolevæsener over hele Danmark konkluderer Anders Bondo, at overenskomstens arbejdstidsbilag er bedre end ingenting, men at aftalt retfærdighed er altafgørende.

Lærerne er pressede over hele Danmark. Men det hele bliver meget værre, hvis man ovenikøbet føler sig uretfærdigt behandlet og kan se, at vilkårene er meget bedre på naboskolen. De steder, hvor arbejdsgiver og lærere har fundet hinanden i et godt samarbejde, går det væsentligt bedre.

Det er den oplevelse, der står stærkest for lærerformand Anders Bondo, efter at Danmarks Lærerforening og KL i fællesskab har gjort status over lærernes arbejdstid godt tre år efter lovindgrebet, der afsluttede lockouten i foråret 2013.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg hørte for eksempel om en kommune, hvor betingelserne var vidt forskellige fra skole til skole, når lærere var af sted på kursus. Nu har kommune og kreds indgået en aftale om, hvad der gælder, når lærere i kommunen er på kursus. Og det har skabt meget mere tilfredshed«, fortæller Anders Bondo. »Transparens, retfærdighed og forståelse betyder større tilfredshed. Det, at man får ens regler, selvom det måske stadig ikke er supergode vilkår, betyder, at det opleves meget mere retfærdigt. Og det er jo det, der er grundtanken i aftalesystemet - såkaldt aftalt retfærdighed«.

Seks regionale dialogmøder holdt KL og Danmarks Lærerforening, DLF, i fællesskab i løbet af november. Anders Bondo var med på alle seks møder sammen med en hel hær af personale fra firmaet Rambøll Attractor, som faciliterede gruppearbejder på kryds og tværs og er i gang med at samle erfaringerne sammen i en stor rapport.

»Jeg hørte for eksempel en skoleleder, som havde udstukket den retningslinje, at 80 procent af tiden måtte man godt køre lærebogsstyret eller kopiere andres undervisningsforløb. Men 20 procent af tiden skulle man undervise på baggrund af grundige didaktiske overvejelser, for ellers degenererer man som lærer. Det er jo en erkendelse af, at det er umuligt at gøre det, lærerne er forpligtet til, inden for de rammer, der er«, siger Anders Bondo.

Han gik rundt på gulvet og lyttede til de mange gruppearbejder og hørte rigtig mange eksempler på, at det, man gør derude, tillidsrepræsentant og skoleleder sammen, er at få tingene til at fungere så godt som muligt inden for de rammer, der nu er. Men oftest, når han eller Rambøll-folkene spurgte, om de ikke ville op på scenen og dele deres erfaringer med hele mødet, så sagde de nej.

»Jeg fik en fornemmelse af, at mange af de løsninger, man finder, vil man ikke fortælle om, når forvaltningen sidder dernede og lytter. Jeg hørte for eksempel om en skole et sted, hvor man ikke må sætte tid på lærernes opgaveoversigter. Så havde de på skolen i stedet sagt små, middelstore og store opgaver, men det var heller ikke nok, og til sidst havde lederen fundet ud af at vise læreren det papir, han havde, med timerne på, og så talte de om det, men når de så skrev opgaveoversigten, lod de bare være med at lægge timerne på«.

Mindre undervisningstid per lærer

I den seneste opgørelse af »tid sammen med eleverne« i Undervisningsministeriets databank er timetallet per lærer faktisk faldet en smule - cirka ti timer fra skoleåret 2014/2015 til skoleåret 2015/2016. Anders Bondo fæster ikke megen lid til statistikken, men understreger, at skulle antallet af undervisningstimer per lærer være faldet en smule, er det i hvert fald ikke kommet ned på et niveau, som har genoprettet lærernes følelse af at kunne levere den undervisningskvalitet, de ønsker.

»Vi har jo lige fået en forskningsrapport, der viser, at mange lærere flygter fra folkeskolen, fordi de føler, at de ikke kan lykkes med opgaven. Og vi burde jo glæde os over lærermanglen, fordi man kunne tro, at det kunne føre til bedre vilkår. Men skolelederne står jo i et dilemma, fordi de har en økonomisk udmeldt ramme, og hvis de tilgodeser den ene lærer, går det ud over den anden«, påpeger Anders Bondo.

Mod Overenskomst 18

Han er glad for, at KL's to overenskomstforhandlere, borgmestrene Michael Ziegler og Steen Christiansen, har deltaget i dialogmøderne sammen med ham og dermed har haft de samme oplevelser, inden de i det nye år skal sætte sig sammen og kigge på, hvad de tager med sig fra møderne og Rambølls opsamling forud for næste overenskomstforhandling i 2018.

»Jeg hæfter mig jo ved, at de steder, hvor kreds og kommune har en lokalaftale, har det virkelig hjulpet dels på samarbejdet, dels på den konkrete arbejdssituation for læreren. Men jeg kan jo godt høre retorikken - KL taler hele tiden om mangfoldighed«, siger Anders Bondo med henvisning til KL's ønske om, at skoleledere og skolevæsener skal have frihed til at finde den løsning, der passer bedst lokalt.

»Der bliver vi nødt til at finde en fælles forståelse, når så mange giver udtryk for, at kreds og kommune har et godt samarbejde«, siger Anders Bondo og vender igen tilbage til begrebet »aftalt retfærdighed«, som giver lærerne en sikring af, at de ikke bliver behandlet uretfærdigt i forhold til andre. »Det skal vi have taget seriøst. Og at vi har haft de her fælles oplevelser, må alt andet lige give et bedre afsæt«.

Fagbladet Folkeskolen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Michael Ziegler for at høre om hans opfattelse af dialogmøderne.

Fælles skabelon for opgaveoversigten

Med sig fra dialogmøderne har Anders Bondo og de andre deltagere en hel stribe små og store løsninger, som lokale parter har fundet frem til rundtom i Danmark. I Frederikshavn har Lærerkreds Nord og kommunen for eksempel udarbejdet en fælles skabelon for, hvordan en frederikshavnerlærers opgaveoversigt er bygget op.

»Alle var glade for, at der var kommet fælles regler«, fortæller Anders Bondo - og synes samtidig, at det helt oplagt også er noget, man kunne gøre centralt.

Udgående støtte i Viborg

I Viborg Kommune har skoleforvaltningen, lærerkredsen og Skolelederforeningen været på besøg på hver af skolerne for i fællesskab at hjælpe skolens ledelse og medarbejdere med at finde løsninger på de udfordringer, der er på de enkelte skoler.

Forlængede fagtimer

En model, Anders Bondo glæder sig over, at en del skoler og kommune bruger på forskellig vis, er at lægge faglig fordybelse/lektiehjælp og/eller understøttende undervisning ind i forlængelse af fagtimerne:

»Ikke sådan at man har 45 minutters fag og så 15 minutters understøttende, men at man for eksempel siger, at i morgen bruger vi to timer på at skrive stil, eller man kan sætte en hel dag af til en ekskursion, i stedet for at det kun kan ske i den understøttende undervisning. Det letter presset, fordi man får mere tid til de samme ting«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ