Besøg hos virksomheder har været i høj kurs på eleverne. Det har været spændende og gjort indtryk, hvor vigtigt tysk er, fortæller de.

Elever: Derfor vi skal lære tysk

Virksomhedsbesøg, brainstorms og stilladsering. 8. klasserne på Hærvejsskolen har arbejdet med entreprenørskab i tysk. Bag dem står to lærere, som brænder for entreprenørskab i skolen – og metoderne kan bruges i alle fag.

Publiceret

Hvis du vil arbejde med entreprenørskab

Adeline Muntejon og Camilla Nielsen har tre gode råd til andrelærere, som vil i gang med at arbejde med entreprenørskab iskolen:

1)    Find en kollega at sparre med. De anbefalerpå kurset, at man er to afsted, og det er der en grund til. Det ersvært at stå alene, og man skal have en at dele frustrationernemed.

2)    Vær klar til at give slip. Man begynder medet fælles udgangspunk og stilladserer eleverne til at nå mål påhver deres måde. Det kræver en enorm tillid mellem lærer og elev,men også selvtillid hos læreren at turde give slip.

3)    Start et sted og tag det, som det er. Lavdin egen forståelse af, hvad entreprenørskabsundervisning er. Deter et felt, der er under rivende udvikling, så selv undervisernekan ikke give en begrebsdefinition. Så bare kast dig ud i det ogbrug det i hverdagen.

Efteruddannelse ientreprenørskab for lærere

Uddannelsen, de to lærere har taget, bliver udbudt af AarhusUniversitet og Fonden for Entreprenørskab. Den er designet tilundervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelser og består affire seminarer af en til to dages varighed med løbendehjemmeopgaver. Den er på fem ects-point. På kurset bliver derarbejdet med: Entreprenørskabsunderviserens mindset og roller,refleksion over egen praksis samt samarbejde og forankring iorganisationen, traditioner og begrundelser forentreprenørskabsundervisning, entreprenørskabsundervisningenssnitflader med samfundsforhold, fagfaglighed og dannelsesbegreber,entreprenørskabsdidaktik og -metode samt evalueringskompetencer,metoder, teknikker og værktøjer (undervisningsressourcer), derskaber handling i praksis.

Kilde: Aarhus Universitet, Center for Undervisningsudvikling ogDigitale Medier

Dominika og Josefine har lavet en video om, hvorfor tysk er vigtigt. Her fortæller en af virksomhedslederne: "Vi har rigtigt mange tyske kunder, så for at de vil handle med os, så vil de rigtigt gerne, at vi taler deres sprog. Og derudover har vi mange tyske chauffører".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvorfor skal vi lære det? Hvad skal jeg bruge det til? Spørgsmålene går igen i alle fag. Og i tysk er udfordringen endnu større, fordi faget samtidig døjer med et rygte af at være svært og kedeligt. Adeline Muntenjon, som er tysklærer på Hærvejsskolen i Rødekro var på jagt efter en didaktik og et perspektiv, der kunne få tysk ud af det "negative tomrum", da hun stødte på et kursus i entreprenørskab i skolen på Aarhus Universitet og Fonden for Entreprenørskab. Hendes leder kom med på ideen, og det samme gjorde hendes kollega Camilla Nielsen, som underviser i naturfagene. Sammen tænkte de, at de kunne hive entreprenørskab - som jo er et af punkterne i folkeskolereformen - med tilbage til skolens fag.

Flere skoler underviser i entreprenørskab 

Som det første har kurset resulteret i, at skolens 8. klasser gennem de seneste tre uger har arbejdet med entreprenørskab i tysk. Og eleverne er begejstrede.

"Vi troede, at det ville blive kedeligt, for tysk er et svært sprog. Hvis man ikke følger godt med, så kan man let komme til bare at give op. Og jeg tænkte, det ville blive svært med tysk over så lang tid. Men det har været meget fint og spændende, og vi har lært en masse, som vi ikke vidste i forvejen", fortæller 14-årige Josefine fra 8.a.

Hun har sammen med sin makker Dominika lavet en film om, hvorfor det er vigtigt at lære tysk, efter at de har været på besøg på virksomhederne Vanmund og Atena. En af virksomhedslederne fortæller blandt andet i videoen, hvordan de meget nødigt ansætter folk, som ikke kan tysk. 

EMBED VIDEO

Det gjorde inddtryk på eleverne. 

"Jeg vidste slet ikke, at virksomhederne brugte tysk så meget. Altså selvfølgelig kunne jeg godt tænke mig til, at de brugte det lidt. Men at det nærmest var et krav for at blive ansat, det havde jeg ikke forestillet mig", siger Dominika.

"Ja, det kommer til at være en mangelvare at kunne tysk om nogle år", supplerer Josefine.

Ordene vejer tungere fra en virksomhedsleder

Ideen med forløbet har været, at eleverne skulle finde ud af, hvorfor de har tysk, og så formidle det til 7. klasserne. Det har varet i godt tre uger, og de to lærere begyndte med at tage eleverne igennem forskellige entreprenante arbejdsprocesser - brainstorms og stilladsering - for at få dem hen i andre tankebaner.

"Det er noget af didaktikken i det entreprenante, at man hjælper dem med at åbne veje, som de ikke selv ville have fundet. Og samtidig har vi arbejdet med, hvordan de kan lave det gode interview", fortæller Camilla Nielsen.

Ved at arbejde med elevernes netværk - forældre og naboer, fik de en række virksomhedsbesøg i stand, så eleverne kunne komme ud og høre, hvad tysk bruges til.

"Det er vigtigt, at vi får linket ud til virkeligheden i stedet for kun at arbejde i det kunstige rum, vi skaber i skolehverdagen. Derfor var det meget vigtigt for os at komme ud fra skolen. Vi som lærere kan jo godt fortælle eleverne, at indholdet i fagene er vigtigt, men det har en helt anden dybde, når de hører nogle sige det ude i den virkelige verden", fortæller Adeline Muntenjon.

Når innovation og entreprenørskab bliver konkret

De personlige kompetencer tæller også her

Undervejs har eleverne hele tiden haft i baghovedet, at de skulle formidle det, de fandt ud af til deres yngre kammerater - formen kunne de selv vælge. Men for at styrke processen, har de to lærere arbejdet med elevernes personlige resurser i forhold til at løse opgaven.

"Når en lærer spørger en elev, hvad han eller hun er god til, så vil eleven klassisk tænke på fag. Men i entreprenørskabets didaktik handler det også om, hvad man har af resurser ud over det skolefaglige. Det har virkelige været en øjenåbner for nogle at eleverne, at de kunne bruge alt det andet, de kan", fortæller Adeline Muntenjon.

"Dominika og Josefine fx kan rigtigt godt lide at redigere film, så de har lavet en interviewfilm. Det fandt de ud af var en mulighed gennem øvelser, vi lavede med dem, hvor de blev bevidste om alle de ting, som de er gode til, men som de ikke har tænkt på hørte til i skolen. Og Dominika kan også polsk, så de har interviewet en fra Polen og sat undertekster på", supplerer Camilla Nielsen.  

Eleverne har valgt forskellige kommunikationsformer - nogle har lavet en facebookside, nogle har lavet powerpoints, som de så har fået lov til at køre på skolens infoskærme, nogle har tænkt i brætspil, andre har lavet en online quiz og nogle har lavet film. 

Feedback forpligter mere end karakterer

Kulminationen på projektet har været, at 8. klasserne skulle præsentere deres produkter for 7. klasserne, som på forhånd var blevet trænet i at give feedback. Her gives der ingen karakterer, for det er et grundlæggende træk i den entreprenante tankegang, at feedback er langt mere forpligtende for eleverne.

"De har været nødt til at forholde sig til, hvad der er gået godt og mindre godt. Det er første gang, eleverne har prøvet sådan en proces, og det har også været nyt for vores kolleger, som har haft klasserne, men det har givet dem utroligt meget. Ud over det helt umiddelbare i at de har fået en fornemmelse for, at der er mening med at lære tysk, så har de også fået en oplevelse af, at processen har været ligeså vigtig som produktet. De har været med til at skabe noget, sætte handling på, og det har skabt værdi for andre end dem selv og deres lærer", siger Adeline Muntenjon.

Teachers TryScience: Sådan kan du arbejde med entreprenørskab og målstyret undervisning

Det er ikke sådan, at den entreprenante proces bare umiddelbart kører for alle på en gang - nogle elever har også været forvirrede, måske særligt dem som er vant til at score gode karakterer på at kunne aflæse, hvad læreren vil have, at de skal gøre. Her er der mere behov for selvstændig tænkning og kreativitet, end at kunne gøre det rigtige.

"Det har vist sig, at nogle af dem, som ikke normalt scorer 10 og 12 klarer sig rigtigt godt. Vi har set elever, som normalt aldrig sidder i den frivillige lektiecafe, sidde og arbejde koncentreret om eftermiddagen. Og nogle af dem, der ikke tager det helt så seriøst, fandt ud af, at det var meget pinligt, da de fik feedback og gode råd fra kammeraterne, som tog det meget seriøst. Feedbacken og anerkendelsen har en helt anden værdi end karakterne", fortæller Camilla Nielsen.

De to lærere vil ubetinget arbejde videre med den entreprenante didaktik. I første omgang blev det i tysk, men Camilla Nielsen har en masse ideer til, hvordan arbejdsprocesserne kan bruges i forhold til den udfordrende nye naturfagsprøve:

"Det her forløb har godt nok handlet om tysk, men det kan bruges i alle fag. Vi har jo ikke undervist i tysk, men om tysk. Det er også derfor jeg har kunne se mig selv i det her projekt. Det handler jo ligeså meget om det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er folkeskolen overhovedet, og hvorfor skal vi lære det, vi skal lære".

 

 

 

 

Powered by Labrador CMS