"Talentarbejdet er til glæde for alle skolens elever. Da jeg først hørte om det, tænkte jeg, at det handlede om, at de dygtige bare kunne dyrke deres ego og deres talenter, men vi har oplevet, at alle får glæde af det", siger lærer og talentvejleder Mette Lundsteen fra Langhøjskolen i Hvidovre.

"Vi oprettede for flere år siden et talenthold i science, sådan at man kunne gå til naturfag om eftermiddagen ligesom man kan gå til fodbold. Eleverne på holdet underviste bagefter deres klassekammerater i cellebiologi, de holdt oplæg og blev spurgt til råds af kammeraterne, når de arbejdede i klassen. Det blev sejt at være god til naturfag", forklarer hun.

Talent-hold på ekspedition i Island

I dag har skolen flere talenthold for eksempel i matematik, engelsk, træhåndværk, madkundskab, skrivning og naturfag. Fordi man ønsker at stille et læringsmiljø til rådighed indenfor forskellige områder og udvikle en kultur.

Med certificeringen følger et flag foruden diplomet. Men det handler mest om, at man på skolen skaber en kultur, hvor eleverne kan udvikle sig indenfor et område - naturfagene - og at skolen stiller et læringsmiljø til rådighed, hvor lærere og elever er opdateret på fagene, deltager i kurser, samarbejder med videregående uddannelser og virksomheder, fortæller Søren Peter Dalby Andersen, der er projektleder hos ScienceTalenterne.

Certificeringen koster penge - 6000 kroner årligt. I prisen er så indeholdt kurser for lærere og/eller elever, oplæg, førsteret til forskellige aktiviteter og medlemskab af Grundskolenetværket.

Alle skal udfordres

"Vi oplever mange unge, der underpræsterer, fordi de ikke får udfordringer på deres faglige niveau. Det er ikke kun fagligt svage elever, der underpræsterer men også fagligt stærke elever, fordi man i undervisningen ofte tager udgangspunkt i en midtergruppe. Derfor arbejder vi med en undervisningsdifferentiering sådan at alle guides derhen, hvor de kan præstere bedst muligt. Alle elever skal have rammer, der udfordrer dem, og det prøver vi med vores talentarbejde", siger Søren Peter Dalby Andersen.

Brokonstruktion for talenter i Erritsø

Det handler om at strukturere talentarbejdet på skolen og i kommunen. Lærer Mette Lundsteen fortæller, at Hvidovre Kommune gik i gang med talentarbejde for nogle år siden, hvor man i forbindelse med nedlæggelse af nogle skoler besluttede at bruge pengene på en strategi for at arbejde anderledes. Her foregår talentarbejdet mest i udskolingen og så har man indført skoleskak i hele indskolingen, hvor skolerne blandt andet mødes på tværs til store arrangementer, hvor omkring 400 elever spiller skak mod hinanden i en stor hal. Mellemtrinnet er ikke helt med endnu, men det håber hun kommer.

"Vi satser på naturfagene, hvor alle klasser en gang om året besøger naturskolen og fanger dyr i vandhuller, parterer en fasan, undersøger naturskolens bier eller laver forsøg med hvor meget kakkerlakker ånder. I udskolingen samarbejder vi med Københavns Universitet, hvor eleverne har glæde af deres naturfagsfaciliteter, prøver at gensplejse en plante og har mulighed for at arbejde sammen med de studerende og høre om de forskellige uddannelser", siger Mette Lundsteen.

Når Hvidovre satser på naturfagene, er det fordi de længe har været underprioriteret - med en enkelt time i natur/teknologi om ugen.

Talentpleje i naturfag virker men er dyrt for skolerne

"Nu ser vi om vi kan få mere i spil på denne måde, udvikle fagene mere. Vi vil gerne have mere virksomhedssamarbejde, selv om vi allerede samarbejde med flere her. Men det giver overblik at få sat fokus på området, få skrevet det hele ned og se på det ud fra denne vinkel. Jeg håber, det bliver starten på endnu mere".

Ny viden til lærere og elever

Krogårdskolen i Greve har også være med i grundskolenetværket hos ScienceTalenterne i flere år.

"At blive certificert siger ikke nødvendigvis noget om kvaliteten i undervisningen, men samarbejdet med de andre skoler, med virksomhederne og med ScienceTalenterne i Sorø betyder meget for os", siger Lone Skafte, der er lærer og uddannet talentvejleder.

Forsker: Nordiske lærere skal blive bedre til at se talent og potentiale

"Der er nogle krav for at blive certificeret, og det giver adgang til ny viden for os lærere og for eleverne. Vi kan lettere sende elever til Sorø, hvor de bliver inspireret og samtidig er det med til at vi holder os ajour på naturfagsområdet og holder gryden i kog".

Lone Skafte kalder det undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i de dygtige.

"Vi giver en anden type opgaver til de fagligt stærke elever. Ofte får de dygtige blot flere opgaver magen til de tidligere opgaver, som de løste hurtigt. Vi har brugt vores erfaringer i projektopgaven og vi stiller andre krav og mål på forskellige niveauer til eleverne. Jeg har oplevet, at det lykkedes os at stille en fagligt svag elev fri og få succes. Tidligere havde eleven fået opgaver, der var for svære, fordi man ofte tager udgangspunkt i en midtergrupper og så differentierer ud fra det. Men det gælder om at kunne udfordre alle, så vi skal finde opgaver til alle elever, der kan løfte dem til deres næste niveau".

På Krogårdskolen har de ikke et talenthold for tiden, men de har et valghold Unge Forskere, der er for alle interesserede. Desuden arbejder skolerne i Greve sammen med ungdomsuddannelserne om Juniortalent.

"Flere elever oplever sig set med denne arbejdsform, og de er blevet gode til at tænke på, hvad deres næste skridt kan være for at blive bedre til et fag, fordi vi også evaluerer sammen med dem. Der er ikke mange penge i kommunen, så det sker indenfor det normale budget, og det er også blevet lidt sværere med årene, fordi lærerne har mindre tid til arbejdet", siger Lone Skafte.

De ni skoler, der fik certifikat i dag er: Langhøjskolen, Hvidovre, Skt. Josefs Skole, Roskilde, Himmelev Skole, Roskilde, Endrupskolen, Fredensborg, Kokkedal skole, Fredensborg, Sorø Privat Skole og de tre skoler i Greve Krogårdskolen, Mosedeskolen og Hedelyskolen.