IDRÆT er et fagligt netværk for idrætslærere og andre, der arbejder med eller underviser i idræt i folkeskolen.

(4.965 følger) Se alle medlemmer
Debat
1   3

Bevægelse i undervisningen - hvor skal vi hen...?

Debatindlægget omhandler et kort oplæg om loven om 45 min. bevægelse. Desuden en opsamling af interviews på 8 skoler i Aalborg kommune. Disse skal bidrage til at pege på tendenser her 2, 5 år efter skolereformens indførelse. Afslutningsvist lægges der op til debat om, hvor bevægelse i undervisningen er på vej hen, og der gives samtidig bud på anbefalinger, hvis bevægelse i undervisningen skal være en del af fremtidens folkeskole.

Bevægelse i undervisningen – hvor skal vi hen…?

Folkeskolereformen er nu et stykke inde i sit 3. år. Et af tiltagene er bevægelse i undervisningen, hvor eleverne skal bevæge sig 45 min. i gennemsnit om dagen. Derfor er det interessant at undersøge status i forhold til dette på de aalborgensiske skoler. Denne kronik vil herudover indeholde nogle anbefalinger, der går i retning af, at bevægelse fortsat bliver en del af folkeskolens praksis i fremtiden.

Artiklen fortsætter under banneret

Bevægelse i skolereformen.

Reformens baggrund fremgår i regeringsrapporten ”Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen” Her var målsætningen: “[...] en længere, og mere aktiv og varieret skoledag” (Regeringen 2012). At bevægelse blev en fremtrædende del af reformen, var konsekvensen af Konsensuskonferencen, hvor ni forskere konkluderede, at der var en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, uanset alder” (Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, 2011).

Ud over kortlægningen af sammenhængen mellem øget fysisk aktivitet og faglig læring, blev andre positive følgevirkninger belyst, da det konstateredes, at idræt og bevægelse også har stor betydning for oplevelsen af godt helbred, selvværd, positiv skolefortælling og reducering af mobning (Ibid.). Dermed fik bevægelse en større rolle i skolen end hidtil, som et led i et fagligt løft af folkeskolen. Dette medførte, at der blev indført prøve i idræt, samarbejde med idrætsforeninger, mulighed for idrætsklasser, en times ekstra idræt til 1. klasse og ikke mindst loven om 45 minutters daglig bevægelse. Dette blev udtrykt i form af:

§ 15. ”Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen” (Folkeskoleloven 2013).

Hensigten med loven er, ifølge undervisningsministeriet, at fremme elevernes sundhed, trivsel og at understøtte deres motivation for læring i alle skolens fag for derved at sikre en bedre og ikke mindst mere varieret skolegang for alle elever (Undervisningsministeriet 2014).

Kroppen i skolen.

For os, der elsker faget idræt og ser værdien af idræt i sig selv - og også ser værdien af undervisningsministeriets perspektiver i at bruge idræt og bevægelse som en metode til at opnå andre målsætninger, der rækker ud over faget selv og ind i hele mennesket, var bevægelsens øgede prioritering og betydning i folkeskolen og de tilhørende forskningsresultater aldeles godt nyt. Vi har aldrig været i tvivl om, at kroppen har været en uudnyttet læringsressource i skolen og vigtig for den enkelte elevs hele udvikling, og ikke det element, der forstyrrer den ”agtværdige” tankevirksomhed, kendt fra den danske skolehistorie. Derfor er vi meget opmærksomme på, hvordan bevægelse i skolen udvikler sig i praksis, da vi bekymrer os om, at bevægelse også gerne skulle være en del af elevers hverdag i fremtiden.

 Hvis nutidens skoleverden, det være sig elever, lærere, forældre, ledelse og andre interessenter ikke erfarer, at bevægelse i skolen har værdi, kan det se sort ud langt ind fremtiden. Derfor er det nu, at bevægelse skal bide sig fast, som en fuldt integreret del af folkeskolen. Derfor er det også interessant at se, hvordan det står til med bevægelse på de aalborgensiske skoler her 2 1/2 år efter indførelsen af loven.

Status på bevægelse på Aalborg skoler.

Ud fra interviews med 8 lærere fra 8 skoler i Aalborg har vi forsøgt at få et billede af, hvordan status er for bevægelse i undervisningen og hvilke tendenser, der præger de aalborgensiske skoler her.


Undersøgelsen viser, at der grundlæggende er kommet et større fokus på bevægelse, siden reformen blev indført, og på nogle områder viser det sig, at bevægelse i skolen har ”bidt sig fast”. Dette kan hænge sammen med, at Aalborg kommune fra starten har haft bevægelse som indsatsområde. Gode tiltag blev sat i værk. F.eks. hjemmesiden ”Playtool”, hvor der gives inspiration til bevægelse i skolerne. Der blev uddannet bevægelseskoordinatorer, som skulle have ansvaret for implementeringen på de enkelte skoler. Samtidig uddanner et stort antal af skolerne legepatruljer, hvor de ældste elever lærer at sætte bevægelsesaktiviteter i gang for de mindste i frikvarterer.

 Undersøgelsen viser, at idræt og bevægelse stadig fylder en stor del af undervisningen på tværs af fag og klasser i temaugerne, som også tælles med i regnskabet med de 45 min. daglig bevægelse.


Undersøgelsen viser imidlertid også flere bekymrende tendenser, der kan sætte spørgsmålstegn ved, om loven reelt fungerer i praksis, og om Aalborg kommunes fine tiltag er ved at løbe ud i sandet. Vores undersøgelse viser nemlig, at der i praksis ses betydelige forringelser siden starten. Først og fremmest er de ansvarshavende koordinatorer/bevægelsesvejledere, der fik tid til at tilrettelægge bevægelsesaktiviteter på den enkelte skole, skåret væk. Desuden er de bevægelsesbånd, hvor eleverne i et fast tidsrum på skoledagen har bevægelse, næsten ikke længere eksisterende, og de er erstattet af skemalagt undervisning, hvor det ikke er sikkert, at der indgår fysisk aktivitet.


I bevægelse i de forskellige fag er det op til den enkelte lærer at få lagt bevægelse ind i undervisningen. Mængden af bevægelse i undervisningen bliver hermed personafhængigt, og det bliver tilfældigt, om den enkelte elev får de 45 min. bevægelse, som er lovens krav. Dette sker, fordi bevægelse i den enkelte klasse ikke planlægges og evalueres på lærermøder, teammøder m.m.

Bevægelse bliver ifølge undersøgelsen hverken sat på dagsordenen af kommune eller den enkelte skoleledelse. Derved eksisterer der ikke et fælles forum for inspiration og nye tiltag - eller opfølgning på skolens politik på bevægelsesområdet. Der organiseres heller ikke et større samarbejde mellem lærere og pædagoger, som var et af reformens formål. Bevægelse i den understøttende undervisning er netop et af de områder, hvor dette samarbejde blev fremhævet.

Man kan med rette stille spørgsmålet: Hvor er loven om bevægelse på vej hen i Aalborg kommune? Det ser ud til, at kommunen nu prioriterer anderledes, hvilket ikke bare kan medføre, at de tiltag, der allerede er sat i gang, går tabt. Det kan også betyde, at loven ikke opfyldes. Skolernes elever og lærere oplever således ikke den trivsels-, sundheds og læringseffekt af bevægelse i undervisningen, som forskning og erfaringer har dokumenteret.  

Vores børn har brug for bevægelse og variation i skoledagen. Ellers går vi ikke bare glip af læring og trivsel; vi skaber også skoletrætte børn. Ifølge en endnu ikke offentliggjort rapport fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, oplever 82 procent af eleverne, at skoledagen er for lang og kedelig, hvilket er næsten en fordobling i forhold til 2014. Formand for danske skoleelever, Jens Vase, udtaler: ”Den spændende og varierede skoledag er ikke landet endnu, så vi er i en situation, hvor vi i stedet for at have en kort, kedelig skoledag har fået en lang, kedelig skoledag” (Politiken 6. okt. 2016).

Anbefalinger.

Det er nu netop på tide, at reformen med bevægelse ”lander” efter af have været gældende i snart 2 1⁄2 år. På læreruddannelsen i Aalborg vil vi gerne bidrage hertil ved at uddanne lærere, der ser mulighederne i bevægelse som en del af elevernes læring, og som bevidst kan skelne mellem forskellige perspektiver på bevægelse. Som det er nu, er bevægelse i undervisningen ikke en fast del af læreruddannelsen. Derfor er det naturligt nok, at en af vore anbefalinger i første omgang peger mod os selv, og vi arbejder på, at bevægelse i undervisningen både skal indgå i den nye, modulopbyggede læreruddannelse og være en fast bestanddel i den efter- videreuddannelse, som lærerne i vores undersøgelse tilmed efterspørger.

Derudover må kommunen og skoleledelsen, som tidligere nævnt, prioritere bevægelse ved at strukturere og udpege ansvar, der skal sikre imod tilfældighed, så bevægelse i højere grad bliver en fast del af praksis i skolen.

Endvidere er det anbefalelsesværdigt, at forældrene bliver inddraget i og opnår forståelse for, hvorfor bevægelse er så vigtig for deres børns trivsel og læring i skolehverdagen, så de kan være med til at bakke op om bevægelsesaktiviteterne på skolerne og prioritere dem i hverdagen.

Endelig vil vi pege på eleverne. I praksis er det lærerne, som alene har ansvaret for, at eleverne modtager 45 min. bevægelse i undervisningen. Det skal det fortsat være, men hvorfor ikke udnytte, at eleverne bl.a. gennem deres fritidsliv har mange erfaringer og ideer til bevægelsesaktiviteter? Eleverne kan bidrage i et samarbejde med lærerne, og deres viden omkring bevægelse skal udnyttes. Det viser erfaringer fra Rebild kommune.

Desuden peger flere rapporter mod, at elevinddragelse, hvor elever involveres og har et medansvar, ikke bare er et stort ønske fra eleverne og motiverende for læringsprocessen, men også udvikler refleksive, ansvarsfulde, engagerede samfundsborgere (Danske skoleelever, 2012).

 Bevægelse i undervisningen er for os at se et oplagt sted for et samarbejde mellem elever og lærere,-  ikke bare for at sikre loven men også for at give mening med og udvikle bevægelse i skolen, så det i fremtiden kan blive en fast bestanddel af skolehverdagen.

Jannie Lynge. Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg.

Torben Vandet. Underviser på Læreruddannelsen i Aalborg. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ