Debat
7   117

Svar til Riisager: 3 bud på nødvendige justeringer i folkeskolen

”Hvad skal der til, for at du og dine kolleger kan lave fremragende undervisning?” Dét spørgsmål stiller undervisningsminister Merete Riisager på sin Facebook-side til lærerne i folkeskolen. Hun vil gerne høre lærernes udlægning af, hvordan man kan genskabe arbejdsglæden og bedre rammerne for den gode undervisning i folkeskolen.

Tak for opfordringen. Det er prisværdigt, at lærernes stemmer og erfaringer er efterspurgte.

Svarene på spørgsmålene kan være mange. Men i mine øjne er der 3 ting, man bør starte med at justere:

Artiklen fortsætter under banneret

  1. Fra målstyring til formålsstyring
  2. Tid til at forberede den gode undervisning
  3. Kortere skoledage

 

Fra målstyring til formålsstyring

I ”den reformerede skole” er læringsmålstyring fra politisk side blevet den altdominerende didaktiske metode. Dét bør man ændre på. Med læringsmålstyringen er skabt et nødvendigt og også brugbart blik på, hvilket udbytte eleverne får af undervisningen. Vi lærere er blevet trænet i at være opmærksomme på, om eleverne lærer dét, de skal. Og det er selvfølgelig et helt nødvendigt element i den gode undervisning. Men læringsmålstyringen har også haft store, negative konsekvenser. Med det altdominerende fokus på ”synlig læring” og de målbare mål sker der mange steder en kraftig nedprioritering af den form for læring, der ikke kan måles her og nu. Den faglighed, der er beskrevet i fagenes og folkeskolens formåls, trænges i baggrunden til fordel for den, der kan omsættes til kvantitative data og gøres til genstand for en progressionsbeskrivelse.

Samtidig med, at fagligheden indsnævres, rammes elevernes dannelsesmuligheder også. Dannelsen sker i og med fagene. Fagene skal åbne elevernes erfaringer med og oplevelser af verden og være med til at forme dem som selvstændige og ansvarlige borgere og mennesker. Men når lærerne konstant bliver bedt om at levere synlige læringsresultater, er der ikke megen plads til at fokusere på fagenes dannende funktion.

Endelig kan det stramme målfokus have meget negative konsekvenser for eleveres trivsel og selvværd. For med de synlige succeser bliver nederlagene også synlige. Eleverne befinder sig i et konstant præstationsrum. Og dét er bestemt ikke altid befordrende for deres trivsel og lyst til at lære.

Kære minister. I fremtidens skole er der brug for, at vi lærere bliver støttet i at styre både efter de snævre læringsmål og i høj grad også efter fagenes og folkeskolens formål, hvor den brede, langsigtede faglighed, der også rummer skolens dannende funktion er formuleret. Det er jo dét, vi lærere er ansat til at gøre, og når vi lykkes med den opgave, leverer vi den bedst mulige skole for vores elever. Og det øger arbejdsglæden.

 

Tid til at forberede den gode undervisning

Det tager tid at forberede den gode, varierede, differentierede, effektive og dannende undervisning. Og den tid har vi ikke haft i de sidste år. Derfor er det helt nødvendigt at ændre på det forhold.

Siden reformens ikrafttræden har jeg langt fra differentieret min undervisning, som jeg gjorde det tidligere. Jeg har ganske enkelt ikke tid til at tilrettelægge en undervisning, der tager afsæt i den enkelte elevs niveau.

Siden reformens ikrafttræden har jeg haft færre af mine elevers skriftlige opgaver i hænderne. Tilbagemeldingen på deres arbejde bliver derfor noget mere overfladisk og meget mindre brugbar.

Siden reformens ikrafttræden har jeg mange gange taget mig selv i at bruge ganske få minutter i et frikvarter, eller mens elever spiser, på at forberede næste time. Det er klart, at en varieret, differentieret, motiverende undervisning skal gennemtænkes, og det kræver noget mere forberedelsestid, end vi har i dag.

Kære minister. For at sikre kvalitet i undervisningen og højne lærernes arbejdsglæde er det strengt nødvendigt at nedsætte lærernes undervisningstid og dermed øge forberedelsestiden for den enkelte lærer. Vil vi sikre os, at folkeskolen også fremover er befolket af dygtige, engagerede lærere, er denne justering helt uundgåelig.

 

Kortere skoledage

Elevernes skoledage er blevet meget lange. Og det ser ikke ud til, at det har haft den tilsigtede virkning: at gøre dem dygtigere. Samtidig har det den konsekvens, at det har indskrænket deres fritidsliv væsentligt. Det går ud over det gode børneliv, hvor der efter min mening skal være plads til leg, læring, fritidsaktiviteter og spontanitet. Vores børn profiterer ikke af hele tiden at være udsat for voksendefinerede aktiviteter. Tværtimod. Det rammer deres selvstændighed og plads til at være børn på deres egne præmisser.

Kære minister. Det er nødvendigt, at man kigger på, hvordan skoledagen kan gøres kortere. Den understøttende undervisning har vist sig ikke at have den ønskede effekt i skolen. Det er min klare oplevelse, at den mange steder udgør unødigt ”fyld” i skoledagen, så den bør fjernes.

Dette er mine 3 bud på en bedre skole. Der er flere end dem, men som ministeren ganske rigtigt skriver, kan man ikke ændre alting på én gang. Jeg ser frem til, at der fra politisk hold bliver besluttet nogle justeringer af reformens elementer. Det vil være helt nødvendigt, hvis vi også fremover vil have en folkets skole med undervisning af høj kvalitet og engagerede og tilfredse lærere. Og det vil vi!

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ