"Det betyder noget at røre ved teknologien, at gøre noget praktisk - som her for eksempel at kode en robot. Alle børn skal have den mulighed, og vi skal give dem muligheden, for det betyder noget for elevernes interesse og for deres valg af uddannelse", sagde Thomas Damkjær Petersen, formand for Engineer the future, der sammen med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) og Siemens havde inviteret skolefolk, kommunale konsulenter, virksomheder, uddannelser og hele 9. årgang fra Måløvhøj Skole til teknologisk event.

Mere åben skole

Mens Ellen Trane Nørby overleverede undervisningsministeriet til Merete Riisager var det en endnu tidligere undervisningsminister, der talte på eventen - nemlig Christine Antorini. Hun blev præsenteret som "hende, der var med til at skabe den skole, vi har i dag" - blandt andet med reformens "åben skole".

8.n: Din næste mobil sidder i øjet

"Som barn samlede jeg sten, jeg byggede, men på et tidspunkt blev matematik for svært og holdt op med at interessere mig. Jeg spurgte min lærer, hvorfor vi skulle lære matematik, og han svarede: "Det vil du finde ud af, når du bliver ingeniør". Det var dér, min interesse for matematik stoppede, for jeg skulle ikke være ingeniør", sagde Christine Antorini.

Hun fortalte, at alle børn synes, det er spændende at arbejde med forskellige materialer, at røre, gøre, føle og lære at tænke innovativt.

Indkøbte robotter bruges kun lidt og ikke fagdidaktisk

"Derfor handler det om at give tid til mere undervisning, mere åben  skole med samarbejde mellem skoler og virksomheder, hvor eleverne kan være med til at udvikle løsninger af nogle reelle problemer. De har brug for forskellige kompetencer. Det handler ikke om, at de skal lære et bestemt job - de skal have nogle forskellige kompetencer. Derfor skal kodning ikke først ind i udskolingen, det skal ind fra børnene er helt små. Det skal være let at samarbejde skole og virksomheder imellem, der er brug for nogle skabeloner. Hvis man venter til udskolingen, så vil mange elever vælge teknologiske uddannelser fra, men hvis teknologien er med fra børnene er små, så vil flere vælge en teknisk uddannelse senere", sagde Christine Antorini.

Nuttet robot

Mens der var oplæg i en sal på Siemens i Ballerup, arbejdede eleverne fra 9. årgang med at kode robotter. Nogle skulle få en Nao-robot til at danse - andre skulle få en Lego League-robot til at køre på en bestemt bane. I grupper sad eleverne med en computer og kodede.

Robotter kan sætte følelser i kog

"Det hjælper, at robotten er ret nuttet. Det gør det meget sjovere at få den til at lave bevægelserne", sagde Rebekka, Maria og Nikoline, der var i gang med at få robotten til at gå ned i knæ.

Nabogruppens robot blev ved med at dejse om og begyndte endda at kravle hen ad gulvet. Den var alt for blød i knæene, men det blev rettet op efterhånden som eleverne fandt ud af koderne. De havde alle tidligere arbejdet med Lego League i 7. klasse i et projekt på skolen.

Industrien putter penge i skoleelever

Opgaven for eleverne var at få alle robotter i gang med "fællesdans" som afslutning på eventen. I alle pauser var konferencedeltagerne henne for at tale med deres elevgruppe og lære nyt om kodning.

Rundt på gulvet vred robotterne sig. Nogle kunne vrikke med numsen, andre var kodet til armbevægelser a la Lady Gaga, som nogle af eleverne forsøgte sig med.

Virksomheder kan gøre elever interesserede i naturfag

"Vi skal få robotten til at køre efter de forskellige farver. Det tager en halv dags tid at lære, vi skal styre farvesensoren, der sidder dér", siger Svea og peger på Lego League robotten.

"Programmet er enkelt nok, vi skal bare huske at gemme. Det har vi glemt flere gange", griner Hannah og Jonathan.

7. klasser på pumpeskole

Gruppen mangler nu kun den sidste finjustering for at kunne klare banen. Men de ville gerne have flere udfordringer i form af flere forskellige baner. Hannah kender også til Lego League fra sin bror, der går på HTX. Noget hun selv regner med at skulle også. Jonathan vil læse noget med matematik, mens Svea er interesseret i biologi.

Bak interessen op

Interessen for teknik og naturvidenskab skal også støttes af forældrene, hvis det skal lykkes at få flere børn og unge til at ønske at læse videre indenfor teknologi og naturvidenskab, sagde astrofysiker og lektor på Niels Bohr Institutet Anja C. Andersen, der var facilitator.

"Nogle gange er det forældrene, der gør det svært. Hvis datteren kommer hjem og siger, at fysik er svært, så behøver mor jo ikke at sige, at det forstår hun godt, og det behøver du heller ikke at beskæftige dig med. Hvis barnet i 3. klasse kommer hjem og siger, at det ikke gider at lære at læse, vil en mor jo aldrig sige det samme. Så vil hun sige: "det skal du, for det er nødvendigt". Hun vil forklare barnet, at det er noget, det får meget brug for", sagde Anja Andersen.

Elever regner og designer i blik

Flere talte om, at der mangler et sted, hvor man kan gå hen som skole eller virksomhed for at mødes om et skole-virksomhedssamarbejde. Andre nævnte, at der findes Jet-Net, at Naturvidenskabernes Hus arbejder med det og at mange kommuner har lokale kontorer og konsulenter på området.

Elevernes tanker skal ud i virksomhederne

Sund & Bælt og IBM fortalte, at de har gode erfaringer med skole-virksomhedssamarbejde. Men det er vigtigt at bruge tid på at forventningsafstemme og relationsarbejdet tager også tid. Også mindre virksomheder er ofte interesserede, hvis skolen tager kontakt, lød det flere gange.

Hele eventen sluttede med "robotdans". Der var vrik, vrid og gode armbevægelser fra Nao-robotterne mens Lego League robotterne kørte nydeligt i ring på deres bane til lyden af popmusik og klapsalver til eleverne.