Merete Riisagers 2. dag som undervisningsminister indeholdt et åbent samråd om skoledagens længde for børnehaveklasseleverne.

Riisager: Fornuftigt at man hævede antallet af fag-timer

Den nye undervisningsminister havde ikke konkrete løsninger med i lommen – da hun i dag, dagen efter sin tiltrædelse, var indkaldt i samråd om børnehaveklasseelevernes skoledag.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alternativets Carolina Magdalene Maier havde i dag indkaldt undervisningsminister Merete Riisager(LA) til samråd. Eller hun havde egentlig indkaldt Merete Riisagers forgænger, Ellen Trane Nørby(V) i samråd, men der er en ny regering, og selvom Riisager først tiltrådte i går, stillede hun i dag op til samrådet.

Samrådet handlede om længden på børnehaveklasseelevernes skoledag. Her kunne Merete Riisager fortælle, at det gælder om at finde en balance, så der både er plads til et godt skole- og børneliv.

Ministeren der som menigt folketingsmedlem har været en arg kritiker af folkeskolereformen, kom i dag i en meget mere moderat version. Hun kunne blandt andet fortælle, at der er gode intentioner i folkeskolereformen, men at en tredjedel af landets skoler allerede i dag vælger at bruge paragraf 16b, der forkorter skoledagen for i stedet at bruge noget af tiden på en to-voksenordning.

Carolina Magdalene Maier ville vide om ministeren måske ville lægge ansvaret og kompetencen for at forkorte skoledagens længde ud på den enkelte skolebestyrelse i stedet for som nu, at kompetencen til kommunalforvaltningen?

"Jeg har ikke haft lejlighed til at tale med forligskredsen endnu. Og det synes jeg, ville være ordentligt at gøre, før jeg melder noget ud på det her område. Jeg kommer ikke med nogle konkrete udmeldinger på det her område i dag. Jeg deler Alternativets bekymringer for de små elever og for at nogen af dem kan have en for lang skoledag. Men jeg er blevet en del af en forligskreds, og der bliver vi nødt til at sætte os ned og kigge på sammen: hvordan kan der være en balance mellem de intentioner, der er i reformen og hensynet til, at især de små får et børneliv, hvor skoledagen ikke kommer til at fylde det hele", sagde Merete Riisager.

Kommunerne kan spare 100 millioner på at gøre skoledagen kortere

Skal skolen bryde social arv?

Jacob Mark fra SF havde noteret sig, at ministeren bakkede op om intentionerne med folkeskolereformen i forhold til, at børnene skal blive så dygtige som de kan.

"Der er også en anden intention, jeg synes er vigtig, nemlig at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund. Mener ministeren at det er folkeskolens opgave", spurgte ordføreren. Ministeren svarede:

"Ja, det skal den jo på den måde, at folkeskolen skal tilbyde en faglig ramme, som udfordrer alle børn der hvor de er. Folkeskolen kan ikke kompensere fuldstændig for hvilken familie du er vokset op i, familien har en enorm indflydelse på, hvad børn lærer. Og det er ikke rimeligt at forlange af folkeskolen, at den skal slette alt det. For det kan den ikke", sagde hun og henviste også til at regeringen havde afsat 500 millioner, som kan gives i bonus til skoler, der løfter udsatte elever.

God idé med flere fagtimer

Skoledagens længde var et emne, der blev holdt fast i:

"Ser ministeren ingen særlige problemer i skoledagens længde, som den er i dag", spurgte Julie Skovsby fra Socialdemokratiet. Til det svarede ministeren

"Det var en god idé at lægge flere faglige timer ind skoledagen, men det betyder ikke, at skoledagens andre ting ikke kan blive for lange. Det kan man blandt andet se, fordi relativt mange skoler har valgt at bruge paragraf 16b, hvor man forkorter skoledagen uden at sænke antallet af faglige timer", sagde ministeren.

Godt børneliv?

Annette Lind (S) ville vide om ministeren mener, der er plads til et godt børneliv i folkeskolen i dag?: "Jo, der er masser af børn, der har et godt børneliv, men der er også nogen der ikke har. Og hvis vi kan gøre noget for, at de igen får det, så skal vi gøre det. Vi kan ikke sidde herindefra og detailstyre hver enkelt børneliv, men vi kan sørge for at de rammer, der er derude, kan være så gode som overhovedet muligt for at de får et godt børneliv", sagde ministeren, der også blev spurgt om en holdning til bevægelse fra Annette Lind.

"Jeg mener bevægelse er godt. Der har altid været bevægelse i folkeskolen - der har altid været idræt, der har været pauser. Og man kan også sagtens have bevægelse i løbet af skoledagen, men det er vigtigt, at det foregår på en måde der understøtter den faglige undervisning og ikke forstyrrer den", sagde den Merete Riisager.