Elever med særlige behov er mindre aktive både fagligt og socialt end deres klassekammerater. Dog er der tegn på, at de elever, der er blevet overført fra special- til normalområdet generelt trives, og at deres resultater i nationale test i matematik bliver bedre.

Rapport: Inklusionselever deltager mindre både fagligt og socialt

Det er hovedkonklusionerne i et stort forskningsprojekt om elevernes oplevelse af inklusion, som er blevet offentliggjort i dag.

Ifølge seniorforsker Chantal Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der er en af hovedkræfterne bag rapporten, kan analysen ikke direkte forklare, at de tilbageførte elever går frem i matematik, men ikke i læsning.

"Men vi har et bud på en mulig forklaring baseret på de udsagn, som de tilbageførte elever, som vi har interviewet, er kommet med. De fortæller nemlig, at der har været mest fokus på danskfaget i specialklasserne på bekostning af fag som for eksempåel matematik og engelsk. Den relative nedprioritering af matematik kan måske derfor tænkes at begrunde, hvorfor det netop er i det fag, at eleverne oplever en fremgang ved tilbageførsel til almenklasserne", siger hun.

Formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Bjørn Hansen mener, at at stigningen i matematik kan hænge sammen med, at der her er konkrete opgaver for eleverne at arbejde med.

"I matematiktimerne kan de arbejde med noget konkret uden den støtte, de egentlig burde have, mens at de i andre fag har brug for støtte, for at undervisningen også kan lykkes for dem", siger han.

Bjørn Hansen læser generelt rapportens konklusioner som et udtryk for, at der mangler resurser til at løfte inklusionsopgaven

"Når der ikke følger resurser med til de opgaver, der følger med, når man skal have eleverne tilbage i folkeskolen på en god måde, så er det meget svært at få det til at lykkes", siger han.

Manglende deltagelse kan føre til mistrivsel

SFI-rapporten konkluderer, at der i de tre år, forskerne har fulgt området, ikke er sket en øgning i de tilbageførte elevers faglige og sociale deltagelse, som konsekvent har ligget et stykke under deres klassekammeraters.

Bliver der ikke rettet op på det, kan det ifølge Chantal Nielsen føre til mistrivsel.

"Aktiv deltagelse i skolens faglige og sociale fællesskaber er vigtigt for alle elevers trivsel og faglige udvikling. Vores analyser viser, at større deltagelse og engagement i undervisningen fører til bedre resultater i læsning og matematik. Derudover øger større deltagelse også elevernes motivation og arbejdsindsats. Hvis ikke vi også får øget de tilbageførte elevers deltagelsesniveau risikerer vi, at de sakker unødvendigt bagud i forhold til klassekammeraterne og vi risikerer at de mistrives", siger hun.

I rapporten konkluderes det ellers, at der er forsigtige tegn på, at trivslen blandt de tilbageførte elever øges, men det understreges samtidig, at resultaterne er meget svingende på grund af den lille mængde tilbageførte elever, der indgår i hver undersøgelse.

Ifølge Chantal Nielsen er det svært at få et bedre billede end det, der tegnes i undersøgelsen.

"Gruppen af tilbageførte er forholdsvis lille. Samtidig er det også en ret forskelligartet gruppe, der rummer mange forskellige typer af elever med forskellige typer af udfordringer og behov. Derfor er vores bedste bud netop at kombinere trivselsundersøgelser, der baserer sig på spørgeskemaer, med individuelle interview, hvor der kan sættes flere nuancer på denne gruppes oplevelser", siger hun.

Bjørn Hansen stiller sig skeptisk over for den forsigtige konklusion fra rapporten om, at elever med særlige behov oplever en stigning i trivslen.

"For at trives skal eleverne også udfordres fagligt. Og det oplever de ikke", siger han.

Behov for støtte og differentieret undervisning

På baggrund af arbejdet med rapporten anbefaler forskerne, at øge fokus på undervisningsdifferentiering og støtte til elever med særlige behov.

"Vores analyser peger i retning af, at der er behov for fortsat fokus på undervisningsdifferentiering, der kan tage højde for de forskellige faglige forudsætninger den brede elevsammensætning i almenklasserne rummer i dag. Derudover er der behov for at få identificeret og støtte de andre elever med særlige behov, som udover de tilbageførte, sidder i almenklasserne", siger Chantal Nielsen og tilføjer:

"Her tænker jeg både på elever med egentlige diagnoser, men også elever med socio-emotionelle vanskeligheder og andre behov for støtte i undervisningen. Disse elever trives nemlig dårligere end gennemsnittet, og de deltager også mindre aktivt, viser vores undersøgelse".

Rapporten konkluderer også, at et skifte fra normal- til specialområdet og den anden vej føles som en stor belastning for eleverne. Derfor er det ifølge forskerne positivt, at man nu har fokus på at holde eleverne på normalområdet, så man undgår skoleskift.

Skal det lykkes at holde eleverne i folkeskolen, skal der fokus på at støtte op om elever med særlige behov helt fra skolestart, mener Bjørn Hansen.

"Man skal have mere fokus på, at de elever, der nu begynder i skole, og som tidligere ville have skiftet til specialskole, har brug for støtte meget tidligere. Man kan ikke vente til tredje klasse, man er nødt til at have støtte og særlig opmærksomhed på dem fra start", siger han.

Også det kræver flere resurser, end der i dag er sat af til opgaven, lyder det fra DLF.

"Man har ikke fået skabt en ramme med tilstrækkelig støtte til elever med særlige behov. Det er også det, vi hører fra vores lokale kredse. Og så bliver det en umulig opgave at få skabt rammer, hvor alle elever får noget ud af skolegangen - og i særdeleshed de elever, der har særlige behov", siger Bjørn Hansen.