Det ser ud til, at skolelederne og kommunerne har fået øjnene op for, at det er nødvendigt at efteruddanne sløjd- og håndarbejdslærerne i det nye fag håndværk og design. En ny opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at antallet af lærere, der har fået enten efteruddannelse svarende til kompetencedækning eller kortere faglig opdatering i håndværk og design, er steget fra 92 i skoleåret 2013-2014 til 792 i skoleåret 2014-2015.

Flere lærere får efteruddannelse i fag

"Skolelederne har kunnet kravle igennem de seneste år, men fra i år, hvor faget er obligatorisk, har de været nødt til at give lærerne efteruddannelse. Det er jo et helt nyt fag, så de har stort set ikke nogen, der kan undervise i det", siger formand for Foreningen for Håndværk og Design Hanni Eskildsen.

Når hun ser på oversigten over, hvilke fag lærerne har fået efteruddannelse i, så er det tydeligt, at det er der, hvor lederne og kommunerne er tvunget, enten fordi der er sket noget nyt eller fordi faget er blevet prøvefag.

Hun peger så også på, at det, at lærerne har fået et kursus ikke nødvendigvis gør dem klar til at undervise i faget.

"Vi har ikke noget overblik over, hvad kurserne dækker - nogle er på linjefagsniveau, men andre er så komprimerede, at det håndværksmæssige niveau bliver for lavt. Man lærer jo ikke et håndværk på få timer".

Billedkunst bliver prioriteret lavt 

Stigningen i natallet af lærere på efteruddannelse i håndværk og design kan da heller ikke siges at være tegn på en generel opgradering af de praktisk-musiske fag.

Kun 17 billedkunstlærere, 9 madkundskabslærere, 23 idrætslærere og 35 musiklærere har været på kurser på professionshøjskolerne i skoleåret 2014-2015.

Formand for billedkunstlærerne Lykke Andersen kan sagtens kende billedet. Hun fortæller, at da der blev slået kompetenceløftkurser op i København, blev billedkunst snart taget af plakaten, for kurserne kunne ikke fyldes op.

"Man prioriterer håndværk og design, for det kan lederne ikke komme uden om, når det er et nyt fag. Men billedkunstlærerne får stort set aldrig noget. Og det er et kæmpe problem, at lærerne ikke bliver opdateret på deres kompetencer", siger hun.

Det har været et problem særligt gennem de seneste 10 år, at billedkunstlærerne ikke får efteruddannelse.

Ny grundbog til billedkunst vil skubbe til lærernes refleksion

"Vi begyndte jo på et tidspunkt at lave kurser i foreningens lokalkredse, for at lærerne i det mindste kunne få noget derigennem. Men vi oplever også en nedgang i tilmeldingerne. Vi er nødt til at holde kurserne om aftenen, og lærerne er blevet mindre tilbøjelige til at ville bruge deres aftener, efter at arbejdstiden er blevet ændret".

Lykke Andersen er overbevist om, at det ville gøre en forskel, hvis billedkunst blev ført op til de store klasser og gjort til eksamensfag.

"Vi ligger lavest på prioritetslisten. Med reformen kan man jo endda sætte pædagoger til at undervise i billedkunst i de små klasser, og tit og ofte er det ikke de linjefagsuddannede billedkunstlærere, der underviser i faget, fordi man skal have timerne til at gå op i årgangsteamet. Vi kan jo se, hvor meget det gør for fokus på idræt, at det er blevet eksamensfag. Og musik fik også to timer ekstra med reformen. Det må være tid til, at billedkunst også bliver prioriteret".

Begge formænd har undret sig over, at skolerne prioriterer at uddanne en masse vejledere i for eksempel matematik og dansk, men man overvejer aldrig at uddanne vejledere i de praktisk-musiske fag.

"Vi kunne da virkelig godt bruge, at der blev uddannet vejledere, som kunne give et ekstra fagligt og pædagogisk skub til faget", siger Hanni Eskildsen.