Alle elever har med reformen fået tysk eller fransk fra 5. klasse, hvilket har givet behov for flere tysklærere. Men det afspejler sig ikke antallet af tysklærere, der har fået efteruddannelse sidste år.

Tysklærere får ikke efteruddannelse

Uddannelsesministeren glæder sig i dag over, at flere lærere får efteruddannelse i deres fag. Men mens alle andre fag går frem, er tysk og samfundsfag de eneste, hvor færre lærere har fået efteruddannelse. Tysklærerforeningen kan desværre kende billedet.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I skoleåret 2014/2015 kom 298 tysklærere på efteruddannelse i faget på professionshøjskole - enten på et forløb svarende til undervisningskompetence, eller i form af løbende faglig opdatering. I 2015/2016 kom kun 276 lærere afsted. Det hører dog med til historien, at der i 2013/2014 var endnu færre - nemlig 167, så behovet for ekstra tysklærere til den tidlige tyskundervisning har trods alt afstedkommet nogen stigning.

Flere lærere får efteruddannelse i fag 

Den nys afgåede formand for Tysklærerforeningen Flemming Nygaard har fulgt efteruddannelsesområdet gennem flere år, og han kan tydeligt genkende billedet af, at det ikke er tysk, man satser på på skolerne, når der skal uddeles efteruddannelsesmidler.

"Jeg henvendte mig før sommerferien til tre kommuners skoleforvaltninger spredt over landet; to i Jylland og en i hovedstadsområdet for at få et indtryk af, om der overhovedet skete noget inden for den løbende faglige opdatering, som undervisningsministeriet har som et af sine "dagsordenspunkter" for lærernes videreuddannelse. Svarene er konkret set negative", fortæller han til folkeskolen.dk/tyskfransk.

En af kommunerne meldte tilbage: 

"Der er ikke planlagt kommunale tiltag vedr. tysk, men idet størsteparten af de kommunale midler til kompetenceudvikling er udlagt til de enkelte skolers budgetter, kan og vil der være skoler, som igangsætter kompetenceudvikling på dette område".

Flemming Nygaard mener, at den holdning er meget dækkende for kommunerne.

"Lærernes faglige engagement dør uden efteruddannelse" 

Ikke fået efteruddannelse siden 2007

Han har også spurgt medlemmerne af Tysklærerforeningen på deres årlige tysklærerdag i september. Her var tilbagemeldingerne også negative:

"Vi har et par kolleger, der er blevet tilbudt faglig opdatering med et 120 timers kursus. De får ingen forberedelsestid eller transporttid dækket for dette kursus og skal samtidig forberede til de vikarer, som overtager deres timer. Altså megahårdt", lød det fra en lærer. Og en anden sagde ifølge Flemming Nygaard:

"Eneste kurser er fælleskommunale kurser, tit og ofte uden relevans. .Snak snak og snak. Af faglige kurser er der kommunalt satset på matematik. Jeg har ikke været på faglig kursus i tysk siden 2007".

Flemming Nygaard ærgrer sig over, at midlerne til efteruddannelse ikke også går til tysk.

"Skolerne bruger midlerne til opgradering af linjefag, hvor de er presset til det og ellers bliver det til videreuddannelse om samarbejde, inklusion, tværgående kurser, specialist funktioner, eksempelvis matematik og læsning, it-kurser etc", siger han.

 

Læs mere

Læs opgørelsen over lærernes fagligeefteruddannelse her