Når man har med undervisningsmaterialer, skoler og relaterede emner at gøre, kan man ikke undgå at få en fornemmelse af, at meget af lærernes tid går med lige akkurat at få tingene til at hænge sammen – eller forsøge derpå - men jeg håber inderligt, at der stadig kan findes tid til faglig læsning. Kan man det, og er man dansklærer, bør man kaste sig over Passage #75, for der bliver man klogere på sin kernefagligheds centrale elementer, nemlig den litteratur, børn møder i 2016. Tidsskriftet bør også være pligtlæsning for bibliotekarer og enhver anden med interesse for litteratur – for faktisk kan man med rimelighed påstå, at den lethed, hvormed litteraturen, der (primært) henvender sig til et yngre publikum, bevæger sig på tværs af medier og skaber interaktion både med læserne og med andre medieprodukter, er litteraturens vigtigste nutidige grænsebrydningsfelt.

Alle artiklerne er læseværdige, men de bedste og mest vedkommende er dem fra de danske bidragydere. Marah Gubar har en for så vidt interessant artikel, der dog omhandler diskursive forhold i forskningskredse – den er en kritik af forskningspraksis, som ligger temmelig fjernt fra, hvad de fleste lærere vil have interesse i. Skulle jeg fravælge artikler, ville denne ryge først. Norske Åse Marie Ommundsen har en på mange måder spændende artikel om kontroversiel børnelitteratur. Hun behandler Oscar K´s "De skæve smil" og "Krigen" af Gro Dahle og Kaia Dahle Nyhus og sætter mange tanker i gang, samtidig med at jeg kunne ønske mig en mere velargumenteret analyse og en bedre udfoldelse af crossoverbegrebet. Men læseværdig – og en artikel, jeg ville elske at diskutere med både fagfæller og forfatteren.

Victoria Flanagan har et forfriskende reviderende syn på unge pigers færden på internettet som værende et mulighedernes felt frem for først og fremmest at være fyldt med fare og risiko. Ikke at der ikke er fare og risici, men disse sider er ret grundigt belyst, hvorimod vi, der har en vis alder og derfor ikke er ”digital natives”, som de unge er, kan have godt af at blive mindet om de mindre dystre sider af digital interaktion. Vores frygt for de ”nye” teknologier fylder mere i både skøn- og faglitteratur, end den burde – de yngre brugere deler den ikke. De eksempler på litteratur, Flanagan fremdrager, som har samme naturlige omgang med medierne som de unge, har stor relevans både som vedkommende læsestof for unge og som bevidsthedsudvidende læsning for os andre.

Nu har det egentlig lydt kritisk snarere end lovprisende. Derfor vil jeg ile med en besyngelse til at lukke anmeldelsen: Det er virkelig gode artikler, som alle er læseværdige. Jeg vil i særdeleshed fremhæve Sarah Myginds artikel "Børnelitteratur i udbrud" og Ayoe Quist Henkels "Ungdomslitteratur former(er) sig". Det er længe siden, jeg har været så fanget af faglige artikler – begge perspektiverer de, åbner til indsigter, jeg ikke havde før, ansporer mig til uenighed (og jeg havde adskillige gange den fryd at sidde og blive småirriteret over noget, der virkede som en mangel i en udredning, blot for at støde på emnet genbesøgt og forbilledligt belyst senere i artiklen, så bliver det ikke bedre).

Efter endt læsning af Myginds artikel om transmediale bevægelser i nutidig børnelitteratur, belyst ved en omfattende analyse af Numberlys-universet, sidder jeg og håber, at hun finder på at skrive en hel bog om emnet snarest.

Passage #75 hermed anbefalet på det varmeste.