"Gevinsten ved at finde børn i gråzonen er så stor, at den er hele indsatsen værd", siger Jan Kirkegaard, chef for PPR og Specialpædagogik i Aarhus.

Alle elever i Aarhus skal screenes for ordblindhed i 2. klasse

Selv om skolerne kan bruge den nationale ordblindetest fra 3. klasse og nu også en risikotest for ordblindhed i 0. og 1. klasse, vil Aarhus Kommune screene samtlige elever i 2. klasse for ordblindhed. Det skyldes, at skolerne fanger for få ordblinde.

Publiceret

3.000 elever skal screenes

  • 34 af 46 skoler i Aarhus Kommune anvender i et vist omfangordblindescreeningen DVO til deres elever i dag. Med den nyepraksis skal alle elever igennem screeningen i slutningen af 2.klasse, i alt cirka 3.000 elever om året.
  • Screeningen varer cirka 15 minutter og foretages af klassenslærer og/eller en læsevejleder. Har en elev vanskeligt ved at læse,laver skolen en handleplan over individuel træning til eleven i 3.klasse.
  • Har eleven fortsat læsevanskeligheder i slutningen af 3.klasse, som peger på ordblindhed, tilbydes eleven en afdækning iform af Undervisningsministeriets ordblindetest.
  • Børn- og ungeforvaltningen understøtter i dag elever medlæsevanskeligheder med en række indsatser. Blandt andet tilbyderkommunen elever med alvorlige læseproblemer et målrettet forløb påKompetencecenter for Læsning, der opnår gode resultater. Centretligger på Rosenvangskolen i Viby.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mens mellem to og fem procent af den voksne befolkning ifølge Socialstyrelsen er ordblinde, var alene 1,1 procent af eleverne i de aarhusianske folkeskoler registreret som ordblinde i foråret. Forskellen betyder, at der kan være elever, som går gennem skoletiden uden at få den rette støtte.

Derfor indfører Aarhus Kommune nu en obligatorisk screening af alle elever i 2. klasse, indsamling af data for at følge udviklingen, både på den enkelte skole og for alle skoler i kommunen, og en intensiveret indsats i 3. klasse for de elever, der viser tegn på ordblindhed i 2. klasse.

"Vi ligger under landsgennemsnittet med det antal ordblinde børn, vi finder i dag, så det tyder på, at nogle børn smutter igennem systemet. Nu spænder vi et fintmasket net ud under eleverne ved at lade alle tage DVO-testen i slutningen af 2. klasse", siger Jan Kirkegaard, chef for PPR og Specialpædagogik i Aarhus Kommune.

Elever med læsevanskeligheder skal have målrettet undervisning

DVO-testen et enkelt værktøj, som det ikke tager lang tid at bruge i en klasse, siger Jan Kirkegaard og understreger, at screeningen ikke i sig selv afgør, om en elev er ordblind eller ej. Men lærerne får et fingerpeg om, hvem der har brug for en målrettet indsats i 3. klasse.

Læsecenter for alvorligt ordblinde opnår gode resultater

"Med individuel træning i de vanskeligheder, der viser sig hos den enkelte elev, kan vi få flere til at rykke sig i løbet af 3. klasse. De elever, der ikke udvikler sig som forventet, vil vi teste med Undervisningsministeriets ordblindtest i slutningen af 3. klasse. Ved at følge den fremgangsmåde på alle skoler, bliver det grænsende til utænkeligt, at der vil være ordblinde elever, som vi ikke får øje på", siger Jan Kirkegaard.

Skolerne i Aarhus vil også bruge den nye risikotest

Beslutningen om at sætte ind med en screening i 2. klasse kommer netop, som ministeriet har sendt en ny risikotest ud til alle landets skoler. Med den kan skolerne teste elever i 0. og 1. klasse, som er i risiko for at udvikle ordblindhed. Men initiativet i Aarhus skal ikke ses som en forbigåelse af risikotesten, understreger Jan Kirkegaard.

Skolerne får fra i dag adgang til den nye risikotest for ordblindhed

"Vores skoler vil også bruge risikotesten, men DVO er den mest ideelle til at screene samtlige elever på en årgang. Selv om vi screener eleverne i 2. klasse, skal skolerne stadig være opmærksomme på elever med læsevanskeligheder tidligt i skoleforløbet, og her bliver risikotesten et nyttigt værktøj".

Gevinsten er hele indsatsen værd

Jan Kirkegaard afviser, at kommunen skyder over målet, når den vil screene samtlige cirka 3.000 elever i 2. klasse.

"Det er fint at få en status på elevernes læseudvikling, også for de forældre, der ikke er i tvivl om, at deres børn læser normalt. De får bekræftet, at børnenes læseudvikling forløber, som den skal, og samtidig finder vi børn i gråzonen. Den gevinst er så stor, at den er hele indsatsen værd, for det har store omkostninger for børnene, hvis vi ikke finder dem. Både læringsmæssigt og personligt", siger chefpsykologen.

I Ordblindeforeningen bakker formand Erik Rasmussen op om initiativet.

"Vi finder det meget positivt, at alle elever bliver testet med DVO. Men det er vigtigt, at der følges op med støtteundervisning og ekstra test til børn, der har læsevanskeligheder", siger Erik Rasmussen i en pressemeddelelse fra kommunen.

Indsatsen rækker ned i daginstitutionerne

I forbindelse med den nye indsats tilbyder børn- og ungeforvaltningen løbende konsulentbistand til skolerne, og medarbejdere i dagtilbud skal have udviklet deres kompetencer i at forebygge læse- og sprogvanskeligheder.

"Pædagogerne skal ikke identificere ordblinde børn, men de kan lave for eksempel ordlege med børnene, og de kan gøre mere ud af at få forældre til at lave grundlæggende læsetræning med deres børn. Det er vi ved at planlægge i øjeblikket", siger Jan Kirkegaard.

Folkeskolen.dk sætter i anledningen af det første år med den nationale ordblindetest fokus på testen og på undervisning af ordblinde elever. Dette er den 31. artikel i temaet:

Skolerne får fra i dag adgang til den nye risikotest for ordblindhed

Tosprogede elever med dysleksi er særligt udfordret i skolen

Elev tog afsæt i sin ordblindhed til at lave kunstværk ud fra en bog

Forældre får krav på at få ordblindetestet deres barn fra slutningen af 4. klasse

Nyt motionsløb samler penge ind til ordblinde børn og unge

Læsecenter for alvorligt ordblinde opnår gode resultater

Ministeriet klar til at præsentere risikotest for ordblindhed i de yngste klasser

Ordtavle giver lærere og elever overblik over hjælpemidler til ordblinde

Elever med dysleksi skal ikke kun have fonologisk hjælp

Det skal være lettere for skoler at gøre prøver klar til ordblinde elever

Nyt hæfte giver skoler gode råd til arbejdet med ordblinde

Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig

Auditiv feedback kan få ordblinde elever til at skrive bedre

Ordblinde elever uden en diagnose behøver ikke have været uden faglig støtte

Nu bruger alle kommuner den nye ordblindetest

Ordblindekonference: Lærerstudererende bør lære om teknologiers didaktiske muligheder

Elever bruger it-støtte til at udvikle deres egne læse- og skrivestrategier

Læse- og skriveteknologier til ordblinde stiller lærere over for nye udfordringer

Skoler får hjælp til ordblinde elever af undervisningscenter for voksne

Skole har succces med netværk for forældre til ordblinde elever

Nu kan du prøve at læse som en ordblind

Talegenkendelse hjælper ordblinde til at skrive gode tekster

Ministeren vil ændre holdningen til ordblinde

Stigende antal sager med ordblinde elever bekymrer klagenævnet

Ordblindes formand afviser kritik: Ordblindhed er en isoleret dysfuntion

Kritiker: Den nationale ordblindetest er værdiløs

Læsecenter giver ordblinde elever og deres lærere et løft

Glæde over ordblindetesten lever side om side med en smule skepsis

Læsevejleder: Skolen skal have en plan for opfølgning af ordblindetesten

Over 9.000 elever har taget den nationale ordblindetest

Powered by Labrador CMS