Vi har fastlagt nogle rammer med folkeskolereformen, som sikrer et kvalitetsløft og sikrer et mere ensartet skolevæsen fra kommune til kommune end før, siger undervisningsministeren.

Endnu en runde: Har vi et udsultet eller et stærkt dansk skolevæsen?

”Det, der bekymrer mig, er, at vi har et – i mine øjne – udsultet skolevæsen i Danmark”, forklarede SF’s Jacob Mark, da han i dag i et åbent samråd kæmpede for at bevare et særtilskud, som helt efter planen nedtrappes næste år og helt forsvinder i 2018.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Samråd i eftermiddag: Kommuner skal spare op til 7 procent på skolerne

SF var som bekendt med i den regering, der forhandlede økonomien bag folkeskolereformen på plads med kommunerne. Og det lod undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) da heller ikke Jacob Mark glemme under eftermiddagens samråd.

"Der er ikke tale om besparelser", understregede hun og pegede på, at der er tale om et særtilskud til at hjælpe nogle kommuner med implementeringen af folkeskolereformen, som nu falder væk.

De ekstra midler til folkeskolereformen forsvinder

"Det kan være, at det bliver nødvendigt i nogle kommuner at prioritere anderledes, når tilskuddet falder væk, men det er ikke Folketinget, der skal varetage prioriteringen i de enkelte kommuner".

"Men er de skoler, der har haft glæde af særtilskuddet blevet mindre udsatte?", spurgte Jacob Mark. "Jeg synes, det er et privilegium som politiker at kunne stoppe op og overveje, om de beslutninger, man tog, var de rigtige".

Og Jakob Sølvhøj, Enhedslisten, bakkede op:

"Selvom man kører på autopilot og har fastlagt en bestemt fart, hvis der så viser sig kø eller vejarbejde, så kan det være klogt at træde på bremsen", sagde han og påpegede, at 192 folkeskoler er lukket siden 2011 og antallet af lærere i folkeskolen faldet med 14 procent siden 2009.

"Er ministeren ikke bekymret for, om de her skoler kommer til at optræde i statistikken fremover?"

Trods længere skoledag: Lærerantallet i folkeskolen bliver ved at falde 

Følger tæt

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby fortalte om besøg i henholdsvis Skive med Venstre-borgmester og Skanderborg med socialdemokratisk borgmester, som begge har valgt at bevare de små skoler på landet, blandt andet for at undgå, at forældrene opretter friskoler som protest. Og hun understregede, at regeringen og forligskredsen følger folkeskolereformen ekstraordinært tæt med store følgeforskningsprogrammer:

"Men det er bare ikke én til én - det er ikke nødvendigvis de kommuner, som fik særtilskuddet, der har udfordringer med at implementere reformen", påpegede hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialdemokratiet, erklærede sig enige med ministeren i, at et særtilskud er et særtilskud. Men også med venstrefløjsordførerne i, at folkeskolerne mangler penge:

"Derfor var det også helt vanvittigt, at regeringen fremlagde en plan - som nu heldigvis er delvist skrottet - om at bruge store summer på skattelettelser!"

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby er derimod helt uenig i, at Danmark har et udsultet skolevæsen:

"Vi har fastlagt nogle rammer med folkeskolereformen, som sikrer et kvalitetsløft og sikrer et mere ensartet skolevæsen fra kommune til kommune end før, hvor der kunne være op til et års forskel på skolegangen fra kommune til kommune, og hvor kommunerne skar en time her og der, fordi der ikke var et minimumstimetal. Så samlet set har vi en bedre folkeskole, som er mindre geografisk afhængig end før".

Powered by Labrador CMS