Debat
3   47

Indgået aftale om arbejdstid løser ikke problemerne

Lærernes arbejdsvilkår

Indgået aftale om arbejdstid løser ikke problemerne

Arbejdstidsaftalen

Artiklen fortsætter under banneret

Lærernes endeløse arbejde og den manglende fleksibilitet resulterer i, at lærerne ikke kan fokusere og levere den vare, vi er kvalificerede til at levere. Den aftale, der er indgået i København om lærernes arbejdstid, er kun et skridt på vejen mod målet. Aftalen giver os mulighed for at planlægge en mere varieret og spændende undervisning. De 5 lektioner, som vi selv kan placere, giver en frihed, der er motiverer og tilgodeser den gode undervisning. Dette var umuligt med den tidligere aftale om fuld tilstedeværelse. 

Men hvorfor holder lærerne så hårdnakket fast i, at det ikke optimalt at blive på matriklen, andre erhverv skal også blive på matriklen, hvorfor skal lærerne altid særbehandles? 

Når man har været på scenen i 8 lektioner, er muligheden for at restituere og reflektere over dagen en essentiel energikilde til at planlægge den gode undervisning. Behovet for at kunne trække sig tilbage og med nyt overskud og motivation forberede, er omdrejningspunktet for en vellykket undervisning. 

Efter 8 lektioner er hovedet fyldt med en masse indtryk og oplevelser, som skal bearbejdes. Kravet, der tidligere beordrede lærerne at være kreative og opfindsomme på kommando, er urealistisk og respektløs for vores arbejde. Som mange andre jobs er det at være lærer en livsstil. Vi bruger vores person og liv på at udvikle os og blive endnu bedre til at forberede en undervisning, der tilgodeser den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.

 

De andre problemer

Med den nye aftale er vi et godt skridt på vejen til at forbedre folkeskolen, men problemet er ikke kun den tvungne tilstedeværelse. Nogle af de andre problemer er den høje undervisningstid og mange ufokuserede arbejdsopgaver. Der er pt. ingen loft for, hvor mange timer en lærer må undervise. Det medfører pres og en følelse af utilstrækkelighed. De mange spredte læreropgaver skaber et meningsløst og endeløst arbejde, der fjerner fokus fra lærernes kerneområde, hvilket er eleverne. De næste skridt på vejen må derfor være at revurdere, hvilke opgaver vi vægter i folkeskolen. Vi må prioritere kvaliteten frem for kvantiteten. Det giver ikke mening at give eleverne flere timer på skolen, når timerne ikke er velforberedte. Det giver ikke mening at sende lærerne til møder, der holdes for mødets skyld og ikke for behovet. Vi må stoppe med unødvendigt at presse hinanden til det yderste i en misforstået intention om at lave en bedre skole.

Lærerne, som har fingrene ned i det, mærker presset dagligt. Vi ser det blandt kollegaer, elever og forældre. Alle er pressede. Det hele bunder i én faktor, tid. For lidt tid, for meget tid, for meget dårlig struktureret tid, for meget spildtid. Flere undersøgelser fortaget den sidste tid viser, at eleverne har alt for mange timer i skolen. Eleverne er udkørte og har meget lidt overskud til andet, når de kommer hjem. Kvantiteten hæmmer kvaliteten. De mange timer bliver kedelige og tidsfylde, i stedet for kvalificerede velforberedte timer. Den tid, der er til at forberede de mange timer, er simpelthen ikke nok, hvilket gør at vi får en undervisning, som er præget af lappeløsninger, brandslukning og kedelig gennemgang.

Stress

Vikarskemaer og sygemeldinger vælter ind på Københavns skoler. Derudover er det hobende arbejde, der venter, når man kommer tilbage en af årsagerne til, at mange tager på arbejde, på trods af sygdom.

Lærerne er pressede, mange går ned med stress og flere er på vej mod en længerevarende sygemelding. 

Stemningen er trykket i vores branche, der hersker en undren om, hvem den næste, der lægger sig med stress, er. Egentlig er det er misvisende at kalde epidemien blandt lærerne stress, da den pålægger læreren en form for ansvar for at tillade sig selv at blive stressede. Det er mere fyldestgørende at kalde det bivirkningerne af en forkert, uhensigtsmæssig og massiv arbejdsbyrde, der ikke stemmer overens med den tid og de rammer, personalet får til at løse opgaven, med andre ord ”defekt aktivitetsplan”. Dermed placerer vi ansvaret, hvor det hører til, nemlig hos dem der har strikket en skolereform sammen uden nogen som helst demokratisk medindflydelse fra dem, der rent faktisk skal løfte opgaven. 

Lad os gøre det vi er gode til

Vi har et af verdens vigtigste jobs. Vi danner og underviser børn, vi giver de kommende generationer redskaber og strategier til at navigere i det samfund, som de skal bygge og biddrage til hver især på deres helt unikke måde. Vores job er at møde det enkelte elev på deres præmisser, videreudvikle deres potentialer og give dem strategier til at opsøge viden og udvikle sig menneskeligt og fagligt bedst muligt. Vi elsker vores job, men vi vil gerne have lov til at gøre vores job. Stop med at sende os på kurser, hvor de teorier og praksisser vi i forvejen kender og bruger, har fået nye navne. Stop med at spilde vores tid ved at sende os til møder for tilstedeværelsens skyld. Lad os finde fokus sammen denne gang.

Lad os undervise, lad os forberede, lad os holde autentiske møder, som giver mening for at fremme undervisning og trivsel. Lad os, som egentlig kender til undervisning, skabe rammer for undervisningen og folkeskolen.

Folkeskolen er drænet, giv os folkeskolen tilbage! Den danske folkeskole er træt. Det er skræmmende at se, hvordan lærerne lægger sig én efter én. Det er alarmerende at se, hvordan lærerne og eleverne mister gnisten i øjnene.

Det er demotiverende ikke at have tid til at gøre sit bedste på arbejdet. Det er frustrerende at vide, at man kan gøre sit arbejde betydeligt bedre, men må nøjes med en middelmådig undervisning. Det er skamfuldt at gå uforberedt op til timen og bede eleverne slå op på side 10 og køre slavisk igennem teksten, når man kunne have forberedt en alsidig og frugtbar undervisning, hvis blot tiden var der. Men skammen er ikke vores at bære. 

Arbejdstidsaftalen er en fin åbning til, at vi genindgår i et samarbejde om at skabe den bedste skole, men det er kun et lille skridt i den rigtige retning, vi er langtfra i mål. Lad os denne gang skabe rammerne for folkeskolen sammen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ