Forsker: Tosprogsindsats lider under kortsigtet politik

Når tosprogede elever går i 2. klasse er de allerede fagligt et skoleår bagud i forhold til deres etnisk danske klassekammerater, viser ny rapport. Politikerne bør satse mere på langvarige, kontinuerlige indsatser, lyder det fra forsker.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når eleverne i  Høje-Taastrup Kommune vest for København går i 2. klasse, er de tosprogede elever gennemsnitligt et klassetrin bagud både fagligt og kognitivt.

Det er konklusionen på en dugfrisk rapport fra Rockwool Fonden. Camilla Hvidtfeldt er en af forskerne bag undersøgelsen, og hun mener, at forskellene bunder i manglende sproglig stimulering inden skolestart.

Tosprogede elever er et skoleår bagud efter indskolingen

"Hvis vi går ud fra, at der ikke er grupper af børn, der er født med markant mindre potentiale for at lære end andre, så må det bunde i den stimulering man får, op til man skal i skole - både i hjemmet og i daginstitutionerne", siger hun.

Kan ikke forklares af sociale faktorer

Når det kommer til trivsel, konkluderer rapporten, at også her ligger tosprogede elever lavere, men den forskel udlignes, når man tager højde for socioøkonomiske faktorer. 

"Men det gør sig ikke gældende for forskellen i fagligt og kognitivt niveau, så den har jeg svært ved at læse som andet end udtryk for, at danskkundskaberne i hjemmet ikke svarer til danskkundskaberne, de etnisk danske børn er vant til hjemmefra", siger Camilla Hvidtfeldt.

Nu har vi snakket integration og tosprogede elever i årtier. Hvorfor bliver det her problem ved med at bestå? 

"Mit bud er, at det er et problem, der er svært at gøre noget ved. Dels er det et resursespørgsmål. Når vi fordeler velfærdsstatens goder, har vi en universalistisk tankegang, hvor alle skal have noget. Vi er nok mindre parate til at fokusere indsatsen på dem, der har særlige behov", siger Camilla Hvidtfeldt, som også peger på, at området kræver langvarige, kontinuerlige indsatser.

"Det er måske ikke hverken staten eller kommunernes stærkeste side, fordi man hele tiden har et folketings- eller kommunalvalg om fire år at tænke på. Men de børn, der ikke får den sproglige stimulering hjemmefra, som de har brug for, skal have støtte år efter år efter år".

Lærere og elever vurderer problemer forskelligt

Rapporten fra Rockwool Fonden konkluderer også, at lærerne og deres elever ser forskelligt på elevernes udfordringer.

I 80 procent af tilfældene er der overensstemmelse mellem lærer- og elevvurdering, mens de resterende 20 procent fordeler sig ligeligt mellem, at læreren vurderer, at eleven har større vanskeligheder, end eleven selv gør, og omvendt.

Forskellene er dog større, når man tager højde for køn og etnicitet. Når det kommer til drenge og elever med ikke-vestlig baggrund er billedet nøjagtig det samme: I 17 procent af tilfældene vurderer læreren elevens udfordringer til at være større, end eleven selv gør. I 10 procent af tilfældene er rollerne byttet om.

"Det er en lidt overset pointe fra rapporten, men som jeg synes er meget interessant. Hvis jeg var lærer, ville jeg finde det interessant, at de elever, jeg selv så som havende problemer, de ikke altid selv ser de samme udfordringer", siger Camilla Hvidtfeldt.

"Det er vigtigt også at få praktikerperspektivet med, når vi taler om de her børn. Jeg siger ikke, at det ene perspektiv er mere rigtigt end det andet - jeg siger, at den bedst mulige indsats bygger på så mange perspektiver som muligt".

Powered by Labrador CMS