Landsresultaterne i de nationale test opgøres på to måder. Resultaterne vises som en såkaldt national præstationsprofil for alle test, og efter folkeskolereformen måles også på, hvor godt eleverne klarer sig i forhold til folkeskolereformens mål for dansk og matematik.

Ét mål i reformen er, at 80 procent af eleverne skal være have 'gode' resultater i de nationale test i henholdsvis læsning og matematik. Derfor er der indført en alternativ resultatvisning i de to fag, den såkaldt kriteriebaserede visning, hvor faglige eksperter har grupperet elevernes score efter den dygtighed, de vurderer, de opgaver, de kan besvare, er udtryk for. Sidste år var 8.-klasseelevernes læseresultater dem, der kom tættest på målet - 77 procent af eleverne opnåede 'gode' resultater i læsning. I år er tallet faldet til 76 procent.

Samlet set er landsresultaterne i de nationale test i 2015/16 stort set er uændret i forhold til skoleåret 2014/15. Der er et mindre fald i læsning i 4., 6. og 8. klasse samt i engelsk i 7. klasse. I matematik i 3. klasse er der sket en udskiftning af et af profilområderne, og det kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med året før. 

I den nationale præstationsprofil fastlagde man skalaen ud fra elevers resultater i de første uger af det første år med obligatoriske test - 2010. Men på grund af en række ændringer i testene i 2014/15, kan man ikke længere sammenligne præstationsprofilen direkte med tallene fra før 2014/15.