Langt de fleste museer har nu opstillet læringsmål til besøgende skoleklasser.

Ny undersøgelse: De fleste af landets kulturinstitutioner har opstillet læringsmål

Hvordan står det til med den åbne skole i mødet med kultur- og museumsverdenen? Vi har læst en række rapporter og giver et overblik her. (rettet 09.21 den 31.10.2016)

Publiceret

SkoletjenesteNetværk

SkoletjenesteNetværk blev oprettet afKulturministeriet og Undervisningsministeriet i 2013 med henblik påat "styrke anvendelsen af kulturinstitutionernes læringsressourceri skolernes undervisning".

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

86 procent af landets museer og diverse andre kulturinstitutioner har opstillet mål for elevernes læring i forbindelse med besøg fra skoler. Det viser en ny kortlægning, som Undervisnings- og Kulturministeriets SkoletjenesteNetværk har lavet.

99 statsanerkendte museer og 86 'eksterne 'læringsmiljøer' - for eksempel naturcentre og biblioteker - er blevet kortlagt. (rettet 09.23 den 31.10.2016)

60 skolechefer, 441 skoleledere, 443 medarbejdere fra Pædagogiske Læringscentre og 20 lærere har også deltaget i undersøgelsen.

Grunden til, at kulturinstitutionerne nu opstiller læringsmål for eleverne, er, at de vil "øge kvaliteten af undervisningstilbud" (89 procent), og at de vil "sikre, at lærerne får det udbytte af undervisningen, som de forventer" (71 procent), fremgår det af undersøgelsen.

Og de opstiller læringsmål "For at øge elevernes læring efter undervisningstilbuddet" (62 procent).

Lærerne efterspørger ikke læringsmål

Kun 41 procenter af kulturinstitutionerne svarer ja til, at de opstiller læringsmål "Fordi lærerne ønsker det".

"Jeg oplever ikke, at lærerne har fokus på mål i egen undervisning, og derfor er det ikke noget, de udpræget mangler i vores forløbsbeskrivelser", udtaler en medarbejder fra et 'eksternt læringsmiljø' i Region Syddanmark i rapporten som begrundelse for, at hans/hendes 'eksterne læringsmiljø' ikke har opstillet læringsmål.

Omvendt siger en kollega fra et 'eksternt læringsmiljø' i Region Midtjylland, der har opstillet læringsmål:

"Hvis vi skal interagere med folkeskolen, er det nødvendigt, at vi taler deres sprog".

Faglig forberedelse af ekskursion

Lærere, der tager på museumsbesøg, anfører i rapporten, at det er en god idé at forberede udflugten fagligt.

"Det betyder meget for elevernes udbytte af besøget, at de er så klar som mulige på, hvad det er, de skal ud og opleve. Det sætter ligesom deres hjerne klar til at modtage; de bliver nysgerrige", siger en lærer fra Region Midtjylland.

Ikke alle kulturinstitutioner er lige godt klædt på pædagogisk til at få besøg af skoleelever, men:

"Jeg tror faktisk aldrig, at jeg er vendt tilbage med negativ kritik, selvom det en enkelt gang imellem har været berettiget (...) Man tænker, at nu har stedet investeret og været venlige og så videre, og så behøver vi ikke skyde dem oven i hovedet, hvis der var noget, vi synes var knap så godt", udtaler en lærer fra Region Hovedstaden.

'En københavner-reform'

Især skoler i hovedstadsområdet tager på museer og kulturinstittuioner, viser en anden kortlægning, som SkoletjenesteNetværk har lavet, "Skolers transport af elever til kulturinstitutioner og eksterne læringsmiljøer. En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer".

Hele 42 procent af de adspurgte fra Region Hovedstaden svarer således "4 gange eller derover" på spørgsmålet "Hvor mange gange vurderer du, at din skoles elever i gennemsnit kom ud til undervisning på en kulturinstitution/eksternt læringsmiljø i skoleåret 2014/2015?".

Kun 27 procent af dem fra Region Syddanmark og Region Nordjylland sætter deres kryds i "4 gange eller derover"; Region Midtjylland er nede på 19 procent; og Region Sjælland er helt ned på 14 procent. (rettet 09.28 den 31.10.2016)

"Det er en rigtig københavner-reform", lyder det om Åben Skole, når medarbejdere fra SkoletjenesteNetværk er ude og fortælle om transport-undersøgelsen. (rettet 09.29 den 31.10.2016)

En sjællandsk lærer udtaler i rapporten:

"Vi gik til stationen. Det der HT-kort gælder jo først fra kl. 9, så nu når man møder i skole kl. 8, og man skal være et sted halv ti, så er det noget med lige at passe ind, hvordan kommer vi derhen".

En anden sjællandsk lærer siger:

"Man har den her tidsfaktor, at man skal nå tilbage til lige præcis 12.30, for der går toget".

Transport-dannelse

Andre lærere opfatter transporten som en læreproces i sig selv. Som en sjællandsk lærer siger:

"Børnene får en eller anden fornemmelse for at rejse, en realistisk rejse. Det giver også et eller andet med i bagagen, noget, de kan tage med senere hen. Så kan man ligesom forberede dem på, hvordan det er at rejse, ud over når man bliver afleveret i en bus helt ved døren".

Og en anden sjællandsk lærer:

"...det er også det med at tage ud sammen og opleve verden sammen, og se ham der den hjemløse. Alle de her små oplevelser, som man også ser. Der er et dannende og opdragende element i det at skulle begå sig i det offentlige rum."

SkoletjenesteNetværk anbefaler i transport-rapporten "aktører bag transportløsninger (eksisterende såvel som fremtidige)", at aktørerne forbedrer skolernes adgang til transport på eksempelvis disse punkter:

"Ved forbedring af adgangen til brug af offentlig transport er det vigtigt, at der ikke kun fokuseres på at reducere prisen, men i lige så høj grad på at minimere udfordringer med logistik og tidsforbrug".

"Vær opmærksom på, at skolernes logistiske udfordringer ved brug af transportløsningen kan minimeres ved f.eks. at gøre tidspunkter for anvendelsen af transportløsningen så fleksible som muligt".

Send flere penge

I en tredje rapport - "Kommunernes understøttelse af kulturinstitutionernes undervisning. En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer" - anbefaler SkoletjenesteNetværk, at kommunerne sender flere penge til kulturinstitutionerne, så de bedre kan hjælpe lærerne med at leve op til lovkravet om Åben Skole.

"På det økonomiske område anbefales det at sikre, at nogle af de ressourcer, som kommunen understøtter kulturinstitutionernes undervisning med, når helt ud i driften af undervisningen", står der således i rapportens anbefalinger. Og videre:

"Kulturinstitutionernes ressourcer er knappe, og skal de levere kvalitet i undervisningen og sikre, at skoletjenestetilbuddene er udviklet til skolernes behov, kræver det en indsats, som kan være svær at prioritere uden ekstra ressourcer".

"For de fleste kulturinstitutioner kan selv beskedne midler til den daglige drift gøre en stor forskel for at kunne gøre deres læringsressourcer tilgængelige for skolerne. Det er netop i kommunens helhedsperspektiv, at der kan skabes den ønskede synergieffekt mellem kulturinstitutioner og skoler".

Skolereformens læringsmålfokus

Og så vil det også være en god idé at udbygge skoletjenesten, mener SkoletjenesteNetværk. For:

"Folkeskolereformens styrkede læringsmålsfokus stiller også øgede krav til læringsaspektet i kulturinstitutionernes undervisning, hvilket fordrer en øget pædagogisk opmærksomhed på kulturinstitutionerne".

"Denne opmærksomhed kan være svær at sikre på mindre institutioner, hvis den ikke støttes op gennem det netværk, som en skoletjenesteorganisering kan stille til rådighed".

 

Kommuner kan søge om penge til samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner. Følg linket nedenfor: (rettet 09.33 den 31.10.2016)

 

Læs mere

Du kan søge om penge her

Powered by Labrador CMS