4K-samarbejdet mellem Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe Kommuner har søgt og fået 7 millioner kroner i støtte fra A.P. Møller Fonden til første fase af et projekt, hvor de i lighed med flere andre danske kommuner har samarbejdet med firmaet Challenging Learning om at føre tankemåderne fra forskeren John Hatties forskningsbaserede Visible Learning ud i livet i de lokale folkeskoler. Planen var at fortætte med en fase 2 og søge om yderligere 15-20 millioner kroner. Men det til er denne del, Lyngby-Taarbæk nu melder fra.

Kommuner køber Synlig læreing fra engelsk firma

"Konceptet er for snævert og for rigidt", sagde formanden for børne- og ungdomsudvalget Dorthe La Cour (uden for parti) på et byrådsmøde i aftes og understregede, at Lyngby-Taarbæk ganske vist har fået omkring 1½ millioner kroner til projektet om året fra A.P. Møller Fonden, men at kommunen selv har udgifter for fem millioner per år i de to år, fase 1 varer.

Kredsformand: Politikerne har lyttet

'Tv-shop'

Socialdemokraterne Bodil Kornbek og Simon Pihl Sørensen var endnu skarpere i deres kritik af konceptet.

"Jeg faldt over en af bøgerne", fortalte Simon Pihl Sørensen. "Det var sekterisk, nærmest fascistoidt og helt udansk", sagde han og kaldte det en hån mod de dygtige Lyngby-Taarbæk-lærere  at vise dem en video af et newzealandsk dreng, der er ked af det, fordi han ikke kender sine læringsmål og bliver glad, da hans læring bliver synlig.

"Det er ren tv-shop!"

Bodil Kornbek fandt Lyngby-Taarbæks egen store skoleudviklingsplan 2020 frem:

"Vi havde en fantastisk proces dengang med inddragelse hele vejen rundt. Her er inspiration fra den finske skole med dens gode resultater og fra den tyske forsker Thomas Ziehe. Der er også elementer af synlig læring - vi kaldte det bare noget andet. Den vedtog vi i 2013! Så kom folkeskolereformen - det vidste vi godt, og den kunne godt rummes i vores egen plan. Og så kom KL med krav om læringsplatform, og ministeriet krævede læringsmålstyret undervisning. Og så kom Synlig Læring med nul proces og nul inddragelse!"

Læringen er synlig i Vemmelev

 Et flertal i Børne- og ungdomsudvalget var klar til at sige stop og meddele nabokommunerne, at Lyngby-Taarbæk ikke ville fortsætte med fase 2 af Synlig lærings-projektet. Men Radikales Henrik Brade Johansen bad om at få sagen i kommunalbestyrelsen. Han og Venstre foreslog, at man sendte ansøgningen af sted til A.P. Møller, samtidig med at man gik i dialog med skolebestyrelser, lærere og skoleledere om de lokale ønsker til Synlig Læring. Men efter Simon Pihl Sørensens gennemgang af, hvordan han blandt andet mener, at man risikerer at smide dansk skoletradition med Grundtvig og Kold ud med badevandet, var den radikale Brade klar til at trække forslaget tilbage. Det kom dog til afstemning, men faldt, og et flertal besluttede, at Lyngby-Taarbæk ikke går med i anden fase af det firekommunale projekt.

Den lokale lærerkreds har henvendt sig til kommunalbestyrelsen med en kritik af Visible Laerning-konceptet, men udvalgsformand Dorthe La Cour understregede, at det var den samlede evaluering af projektet, der har fået flertallet til at sætte bremserne i. Også blandt skolelederne er der skepsis.

Lærer: Sympatisk, men...

En lærer, redaktør af kredsens nyhedsbrev, Christian Larsen, skriver blandt andet:  "Hele projektet er blevet besluttet for os, men skolen 'betaler' tiden selv. Det er ikke udvikling nedefra. Det er en ramme, et tankesæt, som vi skal lære og på sigt implementere. Men diskussionen mangler. Der er både sympatiske og interessante tanker i idéen om, hvad der motiverer, og om hvordan man skaber rum til refleksion og eftertanke hos eleverne i sin undervisning. Idéen om tydelige læringsmål, taksonomiske succeskriterier og en effektfuld evalueringskultur i klasseværelset er teoretisk set god nok. Det er med til at skærpe de tanker omkring undervisningens effekt, man idealistisk set altid gerne vil nå til. Men når man sidder med planlægningen i virkeligheden, så er det virkelig et tidskrævende element at nedbryde fra færdigheds- og vidensmål til læringsmål med tilhørende succeskriterier på flere niveauer, som eleverne kan bruge til selvevaluering, så vi kan tydeliggøre deres progression".

Både udvalgsformand Dorthe La Cour og næstformand Mette Hoff understregede, at skolerne i Lyngby-Taarbæk kommer til at fortsætte med elementer af Synlig Læring, som fastlægges i dialog med de fagprofessionelle, og at de meget gerne vil fortsætte samarbejdet med de andre tre kommuner, hvis de ellers er interesserede: Det kunne jo være, vi kunne berige hinanden", sagde Dorthe La Cour.

Læs tema om Synlig Læring i danske kommuner i Folkeskolen nr. 19, der udkommer 3. november