20-årige Martin er glad for, at han har lært at tage bussen til Lyngåskolen i det nordlige Aarhus. Det fortæller han om i en video på kommunens hjemmeside.

Specialelever skifter taxi ud med bybus ved hjælp af teknologi og pædagogik

Elever fra specialklasser og en STU-skole i Aarhus har fået mere frihed, højere status blandt kammeraterne og større selvtillid i et pilotprojekt, hvor de kørte til og fra skole i bybus frem for i taxi. Nu skal projektet implementeres i kommunen, som samtidig opnår en besparelse.

Publiceret

Erfaringer fra projektet

Ud over de to hovedmål med at gøre eleverne mere selvhjulpne ogskære ned på udgifterne til taxikørsel viser erfaringerne fraprojekt 'Fra taxa til bus':

  • at eleverne har haft let ved at lære teknologien og har føltsig trygge ved alarmknappen, når den først var introduceret fordem.
  • at enkelte deltagere har haft brug for at aktivere alarmen påderes bustur for at sikre sig, at den virkede, og atresursepersonen var til at kontakte.
  • at i et tilfælde blev der ikke umiddelbart reageret påalarmopkaldet, fordi resursepersonen - en lærer - var optaget afandre elever i specialklassen. Det indikerer, at resursepersonenikke skal have ansvaret alene for undervisning ellerSFO-aktiviteter, mens en elev er undervejs med bussen.
  • at resursepersonerne også har haft let ved at anvendeteknologien.
  • at planlægningen af de individuelle forløb og oplæringen i atanvende teknologien har fungeret godt.
  • at der i enkelte forløb var brug for at sikre forældrenesforståelse af teknologien og af, at deres barn skulle køre med busi stedet for taxi. I den forbindelse har det fremmet trygheden, atprojektet ikke alene opererede med en alarmknap, men også havde etpædagogisk setup til at sikre, at eleven bevarede den menneskeligekontakt.

Kilde: Evalueringen af 'Fra taxa til bus'

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De 12 elever i projekt 'Fra bus til taxa' blev ikke bare sluppet ud i trafikken på egen hånd. De blev først trænet i at tage bussen, og de fik installeret en alarmknap i form af en app på deres telefon eller tablet, så de med et tryk på en redningskrans kunne komme i direkte kontakt med en resurseperson, for eksempel en lærer, en pædagog eller en mentor. En knap, de kunne bruge, hvis de blev utrygge, eller noget gik galt på turen.

"Den enkelte elev var selv med til at beslutte, hvad resursepersonen skulle gøre. Nogle ville ringes op, andre sagde, at de skulle hentes. Det sidste har vi dog ikke oplevet. Faktisk følte ingen på noget tidspunkt, at de havde brug for hjælp. Der var kun en pige, som trykkede flere gange på alarmen, fordi hun ville sikre sig, at der nu også var én i den anden ende", siger projektleder Søren Kronborg Pedersen fra børn- og unge i Aarhus Kommune.

Der blev heller ikke brug for den taxibuffer, der indgik i projektet. Den skulle for eksempel bruges, hvis det i en periode blev uoverskueligt for en elev at tage bussen. Alligevel har bufferen spillet en rolle, vurderer Søren Kronborg Pedersen.

"Den var med til at give både elever og forældre tryghed«, siger han.

Alle sagde ja til at deltage i busprojektet

Pilotprojektet blev gennemført i skoleåret 15/16 sammen med den socialøkonomiske virksomhed Actura Robotcenter, som udviklede teknologien med alarmknappen og stod for driften af det pædagogiske koncept. De 12 elever i projektet gik enten i specialklasse fra 6. klasse og op på Vorrevangskolen eller på STU på Lyngåskolen, begge i det nordlige Aarhus.

"Vi spurgte ledelse og lærere på de to skoler, om de havde elever, som med den rette støtte kunne indgå i projektet. Derefter tog vi en snak med forældrene. Ingen sagde nej til at medvirke, og kun én elev sprang fra undervejs. Eleven stoppede på Lyngåskolen, så det havde ikke noget med projektet at gøre", fortæller Søren Kronborg Pedersen.

Ifølge evalueringsrapporten er det ikke kun vigtigt at gøre den unge tryg ved teknologien. Det skal forældrene også være.

"Når man gennem mange år har været vant til, at ens barn er blevet kørt til og fra skole i taxi, føles det som en god og sikker løsning. Derfor kan man ikke bare sige til forældrene, at nu skal deres skal køre i bus. Offentlig transport er noget andet, og derfor er det vigtigt at få forældrene med. Når man taler med dem om det, kan de sagtens se, at det er en god ide, at deres barn selv kan tage bussen", siger projektlederen.

Eleverne har fået mere frihed til selv at bestemme

Et af målene var at forbedre elevernes livssituation og livskvalitet. Det er for tidligt at sige noget om de langsigtede effekter af projektet, men eleverne har oplevet en umiddelbar forbedring af deres eget selvbillede og selvforståelse, og de har fået styrket deres position i børne- og ungegruppen.

Især Lyngåskolen observerede en mærkbar positiv ændring i deltagernes position i ungegruppen.

Månedskortet til bussen gjorde det meget synligt, at man nu var en af dem, der selv kunne tage bussen, og at man ikke var afhængig af at skulle køres af andre.

På samme måde gav flere af de unge udtryk for, at de havde fået større mulighed for selv at bestemme, hvor de ville tage hen, nu da de havde lært at køre i bus.

Samme tendens kan spores hos eleverne i specialklasserne på Vorrevangskolen. Konkret oplevede de, at de ikke længere behøvede at blive i SFO'en til planlagt taxitid, men ligesom alle andre børn kunne tage hjem med bussen.

Bussen er både billigere, smartere og til gavn for eleven

Det er billigere at sende elever med bus, men det er først og fremmest de menneskelige gevinster, som nu får Aarhus Kommune til at implementere projektet i større skala, fortæller Søren Kronborg Pedersen.

"Politikerne er selvfølgelig glade for besparelsen, men de går i høj grad efter at gøre eleverne mere selvhjulpne. Det er klart, at ideen ville være sværere at sælge, hvis det var dobbelt så dyrt at køre i bus som i taxi, men bussen er både billigere, smartere og til gavn for den enkelte, så det er winwin".

Planen er nu at lære 20 til 40 nye elever at tage bussen. Det bliver et frivilligt tilbud, understreger Søren Kronborg Pedersen.

"Vi skønner forsigtigt, at fem procent af vores elever i specialtilbud kan lære at tage bussen. Det svarer til cirka 30 elever. Det er ikke mange, men i det næste år belyser vi, hvor stor målgruppen reelt er. Der er forskel at arbejde hen imod at få flere børn over i bussen og på at pålægge dem det, for der er flere parametre at tage hensyn til, blandt andet barnets alder og udvikling og busruten til og fra skole. Hvis man skal skifte tre-fire gange undervejs, skal man være velfungerende".

Udgifterne til kørsel kan skæres med to tredjedele

Der skal mandskab til at introducere app'en med alarmknappen til elever og forældre, til at køre prøveture med eleverne og til at være parat, hvis en elev får brug for hjælp ude på ruten.

Alligevel er det billigere at sende en elev med bus fremfor taxi. Ved projektets start havde kommunen i gennemsnit en kørselsudgift på cirka 70.000 kroner pr. elev. I forløbet faldt det til cirka 55.000 kroner, viser beregningerne fra Aarhus.

I år to ventes udgiften at falde med yderligere 60 procent af omkostningerne i det første år. Det skyldes, at eleverne ikke længere har brug for træning i at køre bus. Desuden vil det være muligt at reducere udgiften til resursepersoner. Dermed kommer prisen ned på 22.500 kroner pr. elev. Penge, der går til blandt andet buskort, taxibuffer, identifikation af elever, app og administration.

"Der vil også være elever i år to, som har brug for at få trænet deres buskørsel, for eksempel efter sommerferien, eller hvis deres busrute bliver lagt om", siger Søren Kronborg Pedersen.

Du kan se et videoindslag, hvor 20-årige Martin fra Lyngåskolen fortæller om, hvordan det er at køre med bybus fremfor taxi, via det øverste link. Derefter følger et link til Aarhus Kommunes hjemmeside, hvor du finder en henvisning til evalueringsrapporten i højre side:

Læs mere

Filmklip med Martin, der har skiftet tilbus

Evaluering af "Fra bus til taxa"