E-bøger til børn

eReolen har lanceret et målrettet initiativ, der gør det nemmere for de 7-14-årige selv at finde og vælge de bøger, de gerne vil læse. Den nye side hedder eReolen Go og indeholder alle børnematerialer fra eReolen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formålet med at præsentere materialerne på en selvstændig side er at understøtte og motivere børnene til læsning i fritiden.

Fritidslæsning har stor betydning for udviklingen af børns læsefærdigheder. Ifølge Pisa-undersøgelsen fra 2009 kan fritidslæsning en halv time hver dag rykke børn et helt skoleår i læsefærdigheder.

På eReolen Go bliver det muligt for børn fra udvalgte skoler at logge ind med deres Uni-Login. Det er dog muligt for alle børn at anvende eReolen Go med deres lånernummer til biblioteket.

Se mere på eReolenGo.dk