"Feuersteins metoder giver anledning til at tænke over, hvilke kognitive funktioner der skal være på plads, for at barnet kan løse en bestemt opgave. Derfor kan vi sætte ind lige der, hvor vores barnets vanskeligheder ligger", fortæller afdelingsleder Helene Røssel fra heltidstilbuddet på Mølleholmskolen.

Feuersteins læringsmetoder giver gode resultater

Den vidtgående specialundervisning på Mølleholmskolen i Høje-Taastrup har længe været på udkig efter en måde til at optimere elevernes udbytte af undervisningen. I februar blev halvdelen af personalet uddannet i Feuerstein, og de første resultater er begyndt at vise sig.

Publiceret

Kort om Feuerstein

Feuerstein blev født i 1921 i Rumænien og blev uddannet lærer.Siden læste han til psykolog. Han kortlagde menneskets 28 kognitivefunktioner og lavede på den baggrund en række papir ogblyant-opgaver, som sikrer, at barnet træner funktionerne på allemulige måder.

Udgangspunktet for Feuersteins tænkning og teori er, atmennesket har evnen til at forandre sig og tilpasse sig nyesituationer. I Feuersteins tilgang til udvikling af de kognitivefunktioner hos børn med indlæringsproblemer handler det om athjælpe barnet til at lære at lære og lære at tænke. Barnet skalderfor hjælpes til at udvikle strategier til at løse en opgave.

Feuersteins træningsmetoder er baseret på, at en mediator vedhjælp af spørgsmål guider barnet til at have fokus på de stimuli,der er vigtige for opgaveløsningen. Samtidig hjælper mediatoreneleven til at udvikle og anvende de tankeprocesser, der erhensigtsmæssige. Feuerstein kaldte det medieret læringserfaring,som betyder, at barnet over tid udvikler kognitive strategier ogarbejdsvaner, som barnet kan overføre til andre typer opgaver.

Feuerstein døde i 2014. Hans institut eksisterer stadig ogligger i Jerusalem i Israel.

Kilde: Feuerstein.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elever med behov for vidtgående specialundervisning har et stort pensum. I modsætning til andre skolebørn skal de også lære at blive selvhjulpne og at fungere socialt. Men deres skolegang har samme længde som andre børns, og derfor skal lærernes indsats være effektiv.

"Vores børn skal både lære at tørre sig selv og tage flyverdragten på før støvlerne. Samtidig kan de være ti gange så lang tid om at lære noget nyt i forhold til andre børn. Vi har derfor været meget optaget af, hvilken vej vi skulle gå for at optimere deres læring", fortæller Helene Røssel, der er afdelingsleder i Mølleholmskolens heltidstilbud Møllehøj.

Specialafdelingen har arbejdet med læringsstile og med en bred tilgang til læring. Nu er personalet begyndt at bruge Feuerstein, som er en struktureret måde at styrke børns kognitive funktioner på.

Barnet skal først have de kognitive funktioner på plads

I denne weekend får 100 forældre, lærere og andre fagpersoner en introduktion til Feuerstein på en bootcamp i Køge.

Forældre vil øge kendskabet til særlig intelligenstræning

Rumænsk fødte Feuerstein var jøde og flyttede efter Anden Verdenskrig til Israel, hvor han brugte det meste af sit liv på at udvikle træningsredskaber og metoder til kognitiv træning. Helene Røssel fra Mølleholmskolen stødte på ham, da hun tog en diplomuddannelse i specialpædagogik. Hun undersøgte, hvad hans tanker går ud på, og tog første del af basisuddannelsen i hans metoder sammen med tre andre fra skolen.

De fik bekræftet, at Feuerstein er en effektive måde at arbejde på, så i februar i år tog 21 af de 43 medarbejdere i heltidstilbuddet FIE basic på 90 timer.

Ønsket om empowerment er til stede i den vidtgående specialundervisning

"Metoden giver anledning til at tænke over, hvilke kognitive funktioner der skal være på plads, for at barnet kan løse en bestemt opgave. Derfor kan vi sætte ind lige der, hvor vores barnets vanskeligheder ligger", fortæller Helene Røssel.

Eleven lærer at gå fra konkreter til helheder

Tidligere prøvede lærerne i specialafdelingen at udvide deres didaktiske evner fremfor at se på, hvordan de kunne styrke elevenes kognitive funktioner. Nu er udgangspunktet, at læring sker i barnets tænkning.

"Det ændrer ikke ved det kognitive funktionsniveau, at vores børn lærer at tage sko på, for de kan ikke lave en transfer til andre opgaver, når de lærer noget udenad. Det handler om at få eleven til selv at formulere, hvad han skal gøre for at løse en opgave", siger Helene Røssel.

Hun giver et eksempel med en opgave, hvor eleven skal gå fra konkreter til at tænke i helheder. Det kan ske ved hjælp af et ark hvidt papir med sorte prikker. Her skal eleven lære at se et mønster.

"Jeg kan godt sætte prikkerne sammen til tre- og firkanter, men det har vores elever svært ved. Det er en funktion i hjernen, de skal udvikle, og det gør vi ved at øve side efter side, og så lærer eleverne lige så langsomt at se former, der ikke er på papiret konkret".

Alle kan lære at se i abstrakter

Inden eleven går i gang, taler lærer og elev om, hvad hjernen skal kunne for at løse opgaven.

"Tidligere underviste vi i konkreter, fordi vi troede, at det var det eneste, børnene kunne forstå. Vi gik op i, om eleverne kunne tegne en firkant, men det kræver et vist abstraktionsniveau at kunne se de usynlige streger mellem fire prikker. Feuerstein mente, at det kan alle børn lære, og at vi en gang for alle skal lære dem det. Nu har vi fokus på, hvordan man ser en firkant for sig. Når man kan det, er det nemmere at tegne den", siger Helene Røssel.

I Feuersteins teori taler man også med eleverne om, hvor firkanter gør sig gældende: "Vi er fire elever på Hold A, men vi er også individer hver især".

"Ved at koble hold A med prikkerne begynder eleven at forstå en sammenhæng, som ikke har været der før, fordi ingen er gået ned i detaljen", siger Helene Røssel.

At lære bogstaver kræver kendskab til formerne

Afdelingslederen laver en transfer til bogstaver.

"Feuerstein splitter bogstaverne i mindre dele, for man kan ikke skrive A og H uden at kende en trekant og en firkant. For at kunne lære 28 bogstaver skal man have styr på formerne", siger hun.

Det samme gælder i socialt samspil. Det bryder personalet også ned i miniature for at lære eleverne at aflæse andre mennesker.

"Vi bruger ikke almindelige glade og sure smileyer. Vi går helt ned i detaljen med mundvige og rynker. Hvad er de tegn på? Og hvorfor skændes to børn? Vi går tilbage og ser, hvad der skete før, før og før, børnene på billedet kom i konflikt. Eleven skal sætte fire billeder sammen i sekvenser, og det har vores børn svært ved. Det giver os et indblik i, hvor svært de har det i hverdagens sociale samspil".

Elever er i rivende udvikling

Specialafdelingen arbejder med opgaverne i en til en-undervisning, men teorien spiller også ind på den øvrige undervisning.

"Når vi udvider barnets kognitive funktionsniveau, akkumulerer det. Vi har en elev, som har haft svært ved at koncentrere sig og finde motivationen. Her har vi set en rivende udvikling, både skolefagligt og socialt. Han har fået forståelse for opgaverne og dermed en glæde ved at lave dem. Alle vores elever er meget interesserede i at arbejde på denne måde", siger Helene Røssel.

Personalet bruger Feuerstein-brillerne til at finde ud af, hvad der skal arbejdes med hos den enkelte elev.

"Vi ved godt, at vores elever mangler forståelse for årsag-virkning, men det er et meget diffust begreb. Feuerstein har lavet en oversigt over de kognitive funktioner. Eleverne skal blandt andet kunne skelne mellem relevant og irrelevant, og de skal kunne sammenligne og kategorisere. Ellers har de ikke en chance i skolen og i samfundet i øvrigt".

Feuerstein kan også bruges i almenskolen

Almenskolen kan også bruge Feuersteins metoder, vurderer Helene Røssel.

"Hvis et barn synes, at alle ord i en besked fra børnehaveklasselederen er lige vigtige, er det svært for barnet at finde ud af, hvad han skal. De fleste børn udvikler evnen til at skelne, men nogle børn i almenområde har problemer med det. Det er undervurderet, hvor stor forskel det ville gøre med for eksempel et ugekursus, hvor disse elever fik trænet bestemte kognitive funktioner", siger afdelingslederen.

Både en mirakelkur og hård træning

Helene Røssel tøver ikke på spørgsmålet, om Feuerstein er en mirakelkur.

"Ja, det er det. Det er samtidig hård træning, hvor man yder en mere effektiv indsats for eleverne, så man får mere ud af den tid, man bruger på læring. Det er en ændret tilgang til læring, og det er der ikke noget juhu over. Det interessante er måden, man går struktureret til værks på i forhold til de kognitive funktioner. Det er det, der gør det effektivt".

Hele personalet i specialafdelingens indskoling og en del fra mellemtrinet deltog i kurset om Feuerstein i februar. De elever, som er begyndt i skole i år, bliver dermed de første, som får tre års undervisning i indskolingen ud fra hans principper.

"Vi er spændte på, om lærerne på mellemtrinet synes, at disse elever har et bedre funktionsniveau end deres forgængere. Vi har nogle gange oplevet, at vores elever først for alvor får gang i den faglige udvikling, når de bliver ældre, og den udvikling vil vi gerne have tidligere i gang. Det er spørgsmål om at styrke de kognitive forbindelser i hjernen", siger Helene Røssel.