Jeg blev afskediget i den lyserøde uge. Den uge hvor hele Danmark koncentrerer sig om at støtte alt, hvad de kan i kampen mod kræft, fortæller Camille Raisch-Untereiner.

Opråb fra lærer: Kommunen er mere loyal over for økonomien end læreren

Specialskolelærer Camille Raisch-Untereiners, 46, kræftsygdom var ikke forenelig med skolens drift, mente leder og kommune, og hun fik en fyreseddel. Her kan du læse hendes beretning.

Publiceret

Sygefravær i Københavns Kommune

I Københavns Kommune ønsker man ikke at udtale sig ipersonsager.

I 2014 strammede kommunen dog reglerne for sygefravær, hvilketbetyder, at man nu gør følgende:

- Tidligere skulle ledelsen reagere, hvis der var femsygeperioder på et år. Nu skal ledelsen reagere, når der er tresygeperioder på et halvt år.

- Tidligere skulle lederen reagere på en medarbejders15. sygedag i samme periode, men nu skal ledelsen senest tale medmedarbejderen på den 10. fraværsdag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min sygdom er ganske loyal! Den følger mig, hvor end jeg går. Den er trofast om en skygge og viger ikke et sekund fra min side. Det samme har jeg desværre ikke kunne konstaterer om mit forhenværende job som specialskolelærer i Københavns Kommune.

Jeg blev den 23. december 2014 indlagt på Traumecentret med to brud på rygsøjlen og en brækket hofte, og akut opereret juleaften. Gennem det sidste års tid havde min sygdom langsomt sneget sig ind på mig, ædt af mine knogler, til de brød sammen, og jeg kollapsede i bogstaveligste forstand. Jeg var igennem tre store operationer, strålebehandlinger, voldsomme infektioner og en flytten frem og tilbage mellem diverse hospitaler. Jeg blev sat sammen som en anden stak legoklodser og blev begavet med en ny hofte, søm og skruer, store flotte ar, stativ i ryggen og fire centimeters forskel på mine ben. En reparation, der strakte sig over 50 dages indlæggelse.

Da jeg blev udskrevet den 9. februar 2015, gik jeg ud i friheden på mine krykker. Jeg var totalt mørbanket oven på alle de medicinske og kirurgiske tæsk, min krop og mit sind havde fået de sidste syv uger. Men jeg kunne GÅ - det lå bestemt ikke i kortene, da jeg blev indlagt med skåneudrykning. De næste måneder gik med massiv genoptræning på alle fronter - fysisk som psykisk. Jeg VILLE tilbage til mit liv, også mit arbejdsliv.

 I juni måned - godt fire måneder efter jeg havde forladt et langt og voldsomt hospitalsophold - blev jeg indkaldt af min skoleleder til en samtale med henblik på udfærdigelse af en tilbagevendelsesplan. Den skulle tage udgangspunkt i det nye skoleårs start i august! Jeg mødte op og måtte selvfølgelig meddele, at det var jeg ikke pt. i stand til, men at jeg gjorde ALT, hvad der stod i min magt, for at blive det.

Min leder kontaktede forvaltningen for at høre, hvordan hun skulle forholde sig til det. Jeg fik besked inden skoleårets afslutning om, at det var fint, og at de ikke ville foretage sig noget omkring mit ansættelsesforhold.  De tog den med ro - jeg kunne tage den med ro!

Hen over sommeren fik jeg lidt føleproblemer i benet, som, skulle vise sig, skyldtes min benlængdeforskel og manglende skotilretning. Ikke noget stort, men det skulle undersøges nærmere og nok opereres.

Hver gang jeg har været til møde eller talt med min ledelse, har jeg udtrykkeligt sagt, at jeg arbejdede ihærdigt på at blive klar til så hurtigt som muligt at vende tilbage i job. I starten af august var jeg kaldt til samtale igen og måtte meddele, at der var kommet et lille bump på vejen, men det kunne ordnes. Trods den situation gik den næste halvanden måneds tid med møder og skriverier frem og tilbage.

Bliver alvorligt syge lærere hurtigere fyret?

Min skoleder insisterede på, at der skulle lægges en tilbagevendelsesplan for mig med henblik på opstart efter efterårsferien. Adspurgt til en af samtalerne om det var muligt at starte ud med lidt administrativt arbejde, når jeg kom tilbage, var svaret klart nej. Jeg var lærer, og ledelsen var kun interesseret i at tilbyde mig læreransvarsområder.

Men udredningen trak ud, så da udsigterne til en kommende opstart rykkede tættere på det kommende nytår, blev jeg vejet, min tilstand fundet for udsigtsløs og i starten af oktober, otte måneder efter min udskrivelse fra hospitalet, fik jeg meddelelse om, at der ville blive indledt en afskedigelsessag.

Jeg blev afskediget i den lyserøde uge.  Den uge hvor hele Danmark koncentrerer sig om at støtte alt, hvad de kan i kampen mod kræft. Det gælder åbenbart kun på fjernsyn og i de kulørte blade!

Jeg havde i samarbejde med KLF/DLF indgivet et høringssvar, men det blev afvist. Så den 31. oktober 2015 effektuerede skolens ledelse og forvaltningen deres beslutning, og jeg blev fyret.

Jeg har været ansat det samme sted i ni år. Jeg har stort set ikke haft en sygedag ud over tilbage i 2010, da jeg blev ramt af kræft for anden gang. Jeg kæmpede mig tilbage for anden gang til mit gode job og arbejdsliv i løbet af trekvart år.

Jeg elsker mit job som specialskolelærer. Jeg værdsætter mine meget fagligt dygtige kollegaer, jeg deltager gerne i den pædagogiske sparring og udvikling. Ingen tvivl om at jeg har været en god solid stabil arbejdskraft med et stort engagement i skolens liv og udvikling.

Så er spørgsmålet: Skal en forvaltnings fastholdelsespolitik være mest loyal over for medarbejderen og dennes sygdom eller overfor økonomien? Hvad bestemmer, hvor grænsen går? Hvor loyal er forvaltningens fastholdelsespolitik egentlig overfor arbejdstager, når det kommer til stykket? Uanset hvordan man vender og drejer det, forekommer det fuldstændig hensynsløst, at kravet på otte måneder skulle være en realistisk og loyal tidshorisont set i lyset af de store traumer, jeg har været igennem.

En lærer skal udvise indgående loyalitet i sine ytringer overfor sin arbejdsgiver både i ord og holdninger. Det skal ske på de indre såvel som på de ydre arbejds- og ansættelsesforhold.  Det må kun foregå i en god og loyal tone, ellers kan man blive kaldt til samtale og en få påtale, forflyttet eller sågar afskediget.

Min afskedigelse skete i en god tone, men loyal - det kan man ikke beskylde den for at være.

Powered by Labrador CMS