Vi skal væk fra tankegangen om, at det klassiske kursus er vejen frem, hvis folkeskolen skal have gavn af nye teknologier i undervisningen.

Sådan lyder konklusionen på det toårige projekt 'Lærernetværket for it i folkeskolens fag'.

I skoleårene 2014/15 og 2015/16 har i alt 450 lærere deltaget i projektet, som har haft som formål at skabe et landsdækkende netværk, hvor lærere har kunne udveksle erfaringer og arbejde med it-projekter, der tager udgangspunkt i egen praksis.

Projektet har været finansieret gennem midler fra den fællesoffentlige indsats for it i folkeskolen.

"Man går alt for ofte kursusvejen, når det handler om at udvikle lærernes it-kompetencer. Man anskaffer sig teknologier, og så lægger man en kursusrække henover skoleåret med fokus på anvendelse af teknologien. Det er efterhånden veldokumenteret, at det er stort set effektløst i forhold til effekt på den undervisning, eleverne i sidste ende får", siger lektor Tobias Heiberg fra UCC, der sammen med kollegaen Lise Dissing Møller har været spydspidser på projektet. Ole Christensen - ligeledes lektor på UCC - har stået for følgeforskningen.

"Med Lærernetværket har vi villet introducere en anden måde at arbejde på, hvor man lægger et stærkt fokus på praksis. Det, vi laver her, skal direkte kunne ses i lærerens undervisning", tilføjer Tobias Heiberg.

Team skal være professionelle læringsfællesskaber

Lærerne forventede et kursus

At kursustankegangen er blevet en indgroet del af it-kulturen i folkeskolen fik de to lektorer syn for, da mange af de deltagende lærere kom til de første møder i netværket med en forventning om, at der var tale om passiv instruktion i konkrete digitale værktøjer, siger Lise Dissing Møller.

"Den forventning kommer ud af nød. Ud af at lærerne er presset på tiden, og at der ikke har været tilstrækkelig forventningsafstemning. Men det siger noget om, hvor indgroet kursusforståelsen er i kulturen. Den skal vi have ændret. Det er helt centralt, at videndeling og kompetenceudvikling vokser ud af lærernes egne produktioner, som de bruger i egen praksis", siger hun.

I sidste ende handler det om, at man i stedet for at anse teknologierne som det centrale skal flytte fokus til, hvordan de kan understøtte lærerens didaktiske arbejde.

"Bolden skal tilbage på lærernes banehalvdel. Det skal ikke handle om teknologi som et meningsløst benspænd, men om læreres praksisrettede arbejde med, hvordan teknologier kan udvide det pædagogiske råderum", siger Tobias Heiberg.

600 dansk - og matematiklærere inviteres til netværk om it

Ingen effektmåling

Konklusionen i den endelige afrapportering er, at forsøget har været en succes. Det understreges dog, at der ikke er foretaget en effektmåling af undervisningen.

"Det er et kvalitativt studie, hvor vi har spurgt til teknologiforståelse, oplevelsen af at videndele og at være i netværket, og der kan vi se, at folk har haft positive oplevelser og at de føler, at det har givet noget ekstra til deres praksis", siger Lise Dissing Møller.

Tobias Heiberg mener grundlæggende, at det er en fejlslutning at have fokus på effektmåling i form af elevresultater.

"Når der kommer en ny teknologi, så sidder der ret hurtigt en forvaltningsdirektør med blikket rettet mod, hvornår man kan gevinstrealisere. Enten i form af elevresultater eller økonomisk i forhold til lærernes forberedelse", siger han.

"Problematikken er, at der så er alle mulige parametre, man er ude af stand til at tage med i ligningen. Vi skal ikke udelukke at kigge på læringsmåling - det skal vi også, og vi skal også være dygtigere til at arbejde med det - men vi er også nødt til at se på, om der forandres strukturer og praksisser. Der kan vi med Lærernetværket se, at der er pædagogisk merværdi at hente og nogle lærere, der har flyttet sig nye steder hen".

Større forståelse for videndeling

Det helt centrale tema i Lærernetværket har været videndeling. Lærerne har skulle mødes og udveksle erfaringer på baggrund af et konkret projekt, de hver især selv har medbragt.

Undervejs oplevede Tobias Heiberg og Lise Dissing Møller, at deres egen forståelse af begrebet ændrede sig.

"Videndeling har fire spor: Kultur, værktøjer, sprog og proces. Ofte er der et overvægtigt fokus på værktøjerne. Når diskursen er værst, så handler den om, at vi skal effektivisere igennem videndelingsværktøjer. Vi kom på sporet af, at videndeling er mere end de platforme, man bruger til at videndele. En nuancering af begrebet er et meget stort uventet udbytte af projektet", siger Lise Dissing Møller.

"I øjeblikket, hvor læringsplatforme fylder alt, er jeg glad for, at vi fik sat så meget sprog på begrebet. De lærere, der har været med, er meget bedre rustet til at gå kvalificeret og kritisk ind i debatten om læringsplatformene ude på skolerne. De kan være med til at huske ledelsen på, at videndeling ikke sker af sig selv, bare fordi man stiller et værktøj til rådighed".

De to lektorer blev undervejs i projektet også opmærksomme på, at de har været med til at skabe et sprog, hvor jo nyere og mere kompleks en teknologi er, jo højere status har den.

"Når vi har med lærere at gøre, der står ude i en praksis, så er de ved at omkomme, når vi snakker 3D-print og mikrobits og de ikke engang helt har fundet ud af deres iPad endnu. Hvis man virkelig vil flytte nogen, så skal man passe på med de værdisætninger. Det er fuldt ud lige så fedt, når man laver et digitalt forløb i tekstbehandlingsprogrammet Pages, som når man 3D-printer, fordi det ændrer noget i din og dine elevers praksis, der giver mening", siger Lise Dissing Møller.

Netværket ophører med at eksistere

Med den endelige rapport ophører Lærernetværket med at eksistere. Der er sat punktum, og hvordan sikrer man så, at projektet rent faktisk flytter noget ude i praksis og ikke bare var et to-årigt afbræk fra de klassiske kurser?

"Vi har anbefalet, at man fortsætter projektet, men der er ikke økonomi til, at vi kan drive det videre som en blivende resurse", siger Tobias Heiberg.

"Men der er skabt et netværk mellem professionshøjskolerne. Vi har skabt en standard i forhold til, hvordan man faciliterer netværksorganisationer og fællesskaber. Det var der ikke for to år siden. Der er der skabt en blivende effekt, som vi dyrker. Det betyder, at vi højere grad arbejder efter en fælles filosofi", tilføjer Lise Dissing Møller.

"Når vi er ude som konsulenter eller andet, går vi ud med et budskab om, at professionelle læringsfællesskaber er vejen frem, og vi har vægt bag budskabet, for vi har to års erfaring med det. Og vi har lærere på tværs af landet - det er ikke bare et københavnerprojekt. Den vej rundt kommer budskabet om opgør med kursustankegangen forhåbentlig ud at gå", siger hun.

Mange undervisningstimer en udfordring

Hvordan skaber man en praksisforankret videndelingkultur med de resurser, folkeskolen har for nuværende, når de ekstra penge, der fulgte med projektet, ikke er der længere?

"Min oplevelse er, når vi er ude i de kommuner, vi samarbejder med, at der er lydhørhed over for, at kursusaktivitet for sjældent har større effekt end at stikke tungen ud ad vinduet. Men det er klart, at det allerførste tema, der melder sig hos en skoleledelse eller en forvaltning, er, om der er resurser. Og hvis alle skal undervise så mange timer, at der kun er ti minutters løsreven forberedelse her og der, så går kabalen ikke op i forhold til at etablere den slags fællesskaber, vi gerne ser", siger Tobias Heiberg og tilføjer:

"Men vi ser nogle spændende eksempler på skoler, der for eksempel sætter to timer af hver onsdag til at arbejde ud fra samme filosofi, som Lærernetværket bygger på, men med fokus på bestemte værktøjer eller teknologier".

"Man sætter tiden af til målrettet arbejde i forberedelsestiden, hvor man ikke taler så meget om elever og administrative opgaver som man typisk gør på teammøderne, men ledelsen bestemmer til gengæld, hvad der skal arbejde med".

Ifølge Lise Dissing Møller er det helt afgørende, at der ude på skolerne er dygtige facilitatorer, der gennem noget tid har oparbejdet en faglig autoritet.  Det er ikke det samme som en ildsjæl, skynder hun sig at understrege.

"Ildsjæle kan være dårlige brobyggere, hvis de er så langt fremme, at de ikke har forståelse for, at man ikke kan starte sin iPad. Nogle steder findes der de her dygtige facilitatorer, og så er det, at ting sker. Det er det tomrum, vi har udfyldt med projektet. Vi har driftet det. Vi har faciliteret det. Det er den rolle skolerne nu selv skal tage på sig".