Læger og psykologer i en presset psykiatri stiller diagnoser ud fra andres vurderinger

Børnene og deres familier mødes ikke længere på en meningsfuld måde i børne- og ungdomspsykiatrien - hverken fagligt eller menneskeligt. Derfor får børnene ikke den hjælp, de skal have, skriver 50 yngre læger og specialpsykologkandidater fra hele landet i et åbent brev til politikere og beslutningstagere i sundhedsvæsnet. I brevet, som dagbladet Information bringer, beskriver de, hvordan de har stillet diagnoser på børn ud fra andres vurderinger, og hvordan barnets livshistorie og livsvilkår ikke bliver tilstrækkeligt belyst i forhold til at forstå barnets situation. Det øger risikoen for, at diagnosen ikke afspejler barnets vanskeligheder korrekt, advarer de.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Information: Dokumentation: Opråb fra børne- og ungdomspsykiatrien