Forskning

Danske skoleelever er overraskende sprogbevidste, siger forskerne Marianne Rathje, Mie Bligaard Christoffersen og Lene Rotne.

Forskere om elevers skrivning: Skolen har gjort det godt

Danske skoleelever er dygtige til at skrive, viser ny forskning. Eleverne har fuldstændig styr på det, siger forskerne til folkeskolen.dk. Der er ingen grund til bekymring, fastslår de.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Lærerne har gjort et godt stykke arbejde".

Sådan lyder det fra tre forskere, som - hver for sig og i hver sit projekt - har studeret elevers danske stile. Og de er alle tre - uafhængigt af hinanden - kommet frem til, at den frie skrivestil, som børn og unge praktiserer i de digitale medier, ikke forurener den mere formelle sprogtone, der skal være i skolestile.

Forsker: Elever skal kunne vurdere teksters troværdighed

Netop det er forældre og meningsdannere ellers bekymrede for, og i de senere år har mange råbt vagt i gevær - men de kan altså godt sænke våbnene og slappe af, siger forskerne.

Eleverne skriver på én måde i de sociale medier i fritiden og på en anden i deres skolestile.

"Eleverne kan fint skelne mellem forskellige medier og genrer", konkluderer forskerne, der i dag fortalte om deres forskning på en konference på Nationalmuseet.

Bedre skrivning gennem dialog

Godt arbejde

Mie Bligaard Christoffersen har nærlæst 500 danskstile fra gymnasiet og lige afleveret sin ph.d.-afhandling om "Digitale spor på papiret".

"Eleverne har fået en god ballast med fra folkeskolen, efter hvad jeg kan se. De skriver godt, og de er gode til at skifte mellem medier og genrer som dansk stil og facebook og sms. De er mediebevidste",siger hun til folkeskolen.dk

Interview og oplæg om skrivning i folkeskolen

Hendes kollega, adjunkt på Syddansk Universitet Marianne Rathje, er helt enig. I sin forskning har hun således blandt andet lokaliseret to sproglige kendetegn ved de unges sms-sprog, som hun benævner 'økonomisering' og 'eksplosivitet', og disse karakteristika genfinder hun ikke i udskolingselevernes danske stile.

Ved 'økonomisering' forstår Marianne Rathje forkortelser som 'ku' i stedet for 'kunne', og ved 'eksplosivitet' forstår hun udbrud som 'HURRA' og 'jaaaaaaaaaaaaaaa'.

Flash Fiction med idiomer og gambitter

Og ingen af disse kendetegn har hun altså set i de mange danske stile fra 8. og 9. klasse, som hun har læst.

"Det viser sig, at der ikke er nogen afsmitning fra sms-sprog og facebook-sprog til dansk stil, stort set. Eleverne er gode til at skelne mellem genrerne", siger hun.

Er du overrasket over, at de unge kan ændre deres sprog i forhold til den kontekst, de skriver i?

"Ja, faktisk. Jeg er overrasket over, at de er så bevidste om, at dansk stil og sms er to forskellige genrer. Hvis den genre-bevidsthed kommer fra lærerne, har de gjort et virkeligt godt stykke arbejde", siger Marianne Rathje.

PD: Elever skal skrive sig klogere

Udover at læse elevernes stile og deres sms- og facebook-tekster har Marianne Rathje også interviewet eleverne.

"De er forbavsende gode til at italesætte, at der er tale om forskellige genrer. De ved, hvad der er på spil. At skrive stil handler om deres fremtid, siger de - og hvis de skriver ukorrekt dansk i stilen, trækker det ned, så det bestræber de sig på ikke at gøre. De ved godt, hvad der er på spil", fortæller Marianne Rathje.

"Forfatteren er bare en gammel alkoholiker"

Lene Rotne, der er ph.d.-studerende ved Dansk Sprognævn, har heller ikke konstateret afsmitning fra sociale medier i danskstile i udskolingen.

"Jeg har ikke fundet nogle af de ting i stilene, som der har været bekymring for - altså, at der skulle komme vokalforlængelser som 'jaaaaaa' og smilies og forkortelser som 'ku' ind i stilene'", siger hun til folkeskolen.dk.

Vandringer i skrivningens skov

Men hun har set andre former for afsmitning i stilene, fortæller Lene Rotne. Hun kalder det 'nærhedstræk'.

Nærhedssprog er en sprogtone, man bruger i private sammenhænge, mens 'distance-sprog' er den sprogtone, man normalt bruger i formelle sammenhænge som dansk stil.

Og hun har altså se 'nærhedstræk' i nogle af de stile, hun har læst, blandt andet groft sprog.

En elev skrev for eksempel i en stil, at "forfatteren bare er en gammel alkoholiker, der opfører sig som et kæmpe røvhul".

En anden elev skrev, at "konflikter med kærligheden er efter min mening helt fucked".

Og en tredje, at "dem, der er kørt fast i mainstream, skal få fingeren ud af gaskanalen".

Men om disse nærhedstræk er så gennemgående, at de kan betegnes som signifikante, ved Lene Rotne ikke endnu. Hun mangler stadig et år i sit ph.d.-projekt.

Eleverne har styr på skriften

Men de tre forskere konkluderer altså, at eleverne har styr på det. De er i stand til at tilpasse deres skrivestil til de konventioner, der gælder inden for de forskellige genrer og medier. Og de er også bevidst om, hvem de skriver til - vennerne eller læreren.

Nationalt Videncenter for Læsning var vært for konferencen, som havde overskriften "Sten, skærm, papir", og som foruden sms og skolestile havde eksempelvis runer på programmet. Nationalt Videncenter for Læsning fejrede med konferencen sit ti års jubilæum.

Powered by Labrador CMS