I årets kampagne forsøger Dansk Skoleidræt at gøre bevægelsen synlig for elever og forældre.

Bevægelses-detektiver skal skabe synlig bevægelse

Dansk Skoleidræt vil med årets ”Sæt skolen i bevægelse” få synliggjort bevægelsen, fortæller projektleder, der oplever udvikling af kvaliteten og større bevidsthed om formålet med den daglige bevægelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Årets "Sæt skolen i bevægelse"-kampange byder på elev-detektiver og en plakat, hvor bevægelsesaktiviteter udløser et kryds.

Dansk Skoleidræt, der står bag kampagnen sammen med Tryg Fonden, vil nemlig gøre bevægelsen synlig. Fokusset på synlig bevægelse bunder ifølge projektleder Lise Sohl Jeppesen i forskellige opfattelser af, hvornår en aktivitet er bevægelse.

"Behovet for synlig bevægelse bunder i to forskellige undersøgelser: Den ene, som vi selv har lavet, viste, at en stor del af lærerne vurderer, at de lever op til kravene om bevægelse. Den anden undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at forældrene havde sværere ved at få øje på bevægelsen. Derfor synes vi, at bevægelsen skulle være mere synlig, så børnene lærer at afkode: Her laver vi bevægelse og får en forståelse af, at det ikke behøver at være med høj puls", siger Lise Sohl Jeppesen, der også håber, at synliggørelsen af bevægelsen kan få endnu flere lærere til at integrere bevægelse i undervisningen.

Overbygningsfokus i årets "Sæt skolen i bevægelse"

Åben for tilmelding indtil marts

Læreren skal i projektet udpege nogle bevægelsesdetektiver, der skal få øje på bevægelsesaktiviteterne. Det er et forsøg på at få italesat bevægelsen på en sjov måde og også en mulighed for lærerne:

"Bevægelsesdetektiverne handler om, at vi vil have lidt humor med, og fordi lærerne så kan vende den om og spørge eleverne, hvad synes I, vi skal lave? Noget af den viden, der findes om bevægelse, kan måske blive båret rundt af eleverne, som så kan hjælpe med vidensdelingen", siger Lise Sohl Jeppesen.

Man kan melde sig til nu, og tilmeldingen er åben helt til marts. Undervejs er der bevægelsesjulekalendere, før kampagneugerne, der er fra uge 17 til 20 næste år.

Øget bevidsthed

Lise Sohl Jeppesen har fulgt bevægelsesdagsordenen fra før det blev et krav med 45 minutter i gennemsnit per dag. Hun oplever, at fagligheden om den daglige bevægelse generelt er i positiv udvikling - det oplever folkene fra "sæt skolen i bevægelse" på egen krop.

"De første øvelser, vi lavede, var bare stafet fra a til b. Der var ikke nogen mening med, at eleverne skulle løbe og hente stafetten. Meningen var helt adskilt fra det faglige stof. Hvor der nu er væsentligt højere krav fra lærerne om, at der skal være en meningsfuld sammenhæng, og hvor læringen bliver meget mere kropsforankret", siger Lise Sohl Jeppesen. Hun oplever, at lærerne sætter højere krav også som en konsekvens af elevernes pres - og de forskellige lærere har forskellige baggrunde for at begrunde, hvorfor man gør, som man gør.

"Eleverne er jo dommerne i det her, og de stiller spørgsmål - hvorfor er det, at vi skal lave det her? Det er på den anden side der, hvor nogle lærere kommer til kort, fordi de ikke er uddannet til det. De lærere, der har en idrætsmæssig eller æstetisk baggrund, kan ofte gøre noget og finder selv på nogle spændende ting. Men der er stadig mange, for hvem stafetten er den eneste løsning", siger Lise Sohl Jeppesen.

Generelt oplever hun en større kvalitet i aktiviteterne.

"Der er et ønske om at kvalificere bevægelsen, der er flere lærere, der laver bedre og mere meningsfulde ting. Og stiller spørgsmålene: Hvornår er det, at jeg bruger bevægelsen, hvornår giver det mening? Og hvis der ikke er noget bevægelse, der kan gøre, at forløbet bliver bedre. Fint! Så kan lærerne i stedet lægge nogle brainbreaks ind, der kan gøre, at elever kan koncentrere sig", siger Lise Sohl Jeppesen.

Powered by Labrador CMS